Fremtiden truer

Det var svært at forsvare daginstitutionsområdet ved de sidste budgetforhandlinger. Denne gang må vi kridte skoene. Sidste år sagde jeg - og andre - at der ikke skulle fjernes en krone fra vores område, og hvad skete der? Vi så nedskæringer mange steder. Derfor går øvelsen denne gang ud på at nuancere vores bud på, hvorfor daginstitutionerne ikke skal holde for igen.«

Sådan sagde formand for BUPL Bente Sorgenfrey, da hun i sidste uge bød velkommen til en temadag for cirka 60 formænd og budgetansvarlige fra BUPL's og PMF's lokale fagforeninger om, hvad organisationerne skal gøre for ikke at tabe kampen for ressourcerne i forhold til regeringens politik på det offentlige område og om ressourcerne i forbindelse med de kommende kommunale budgetforhandlinger.

Kampen for ressourcerne skal tages ved at dokumentere og problematisere de planer, regeringen har lavet for, at der stadig vil være penge til den offentlige sektor. Og ved at påvise, at der er andre måder at finansiere de offentlige udgifter på, end regeringen foreslår. Desuden vil de to organisationer angribe det mantra, som efterhånden både regering og kommuner siger igen og igen som undskyldning for at spare på børnepasning. Nemlig at børnetallet er faldende, og at det derfor er på småbørnsområdet, at man kan spare penge. Økonom i BUPL Niels Christian Nielsen mener, at der ikke er belæg for at sige, at man kan spare på børnepasningen.

»Hele øvelsen går ud på at finansiere den lavere vækst på de offentlige budgetter via besparelser på børnepasning. Der er ikke andre steder, sådan som vi fortolker deres tal. Men det tror vi ikke på. Godt nok fødes der lidt færre børn i disse år, men indtil nu har vi ikke set, at der kommer færre børn i daginstitutionerne overhovedet. Efter vores mening kan man ikke fjerne pengene fra daginstitutionerne, mens der stadig skal passes flere børn. Men det er det, de vil og allerede har gjort, uden at det faktisk er påvist, at børnetallet vil blive ved med at falde,« siger han.

Hvorfor man vil spare specielt på småbørnsområdet, kalder økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anita Vium et godt spørgsmål.

»Som jeg ser det, mener de borgerlige ikke, at de helt små børn hører til i institutionerne. Så derfor er det oplagt at spare der,« siger hun.



Planen holder ikke. Økonomiske beregninger viser, at regeringens planer for lav vækst i de offentlige udgifter, virkningerne af skattestop, skattelettelser, øgede udgifter i overførselsindkomster på grund af flere ledige og udstødte fra arbejdsmarkedet, udgifter til flere skolebørn og ældre vil forringe kommunernes økonomi yderligere i de kommende år. Den borgerlige regering har lavet en plan frem til 2010, der tillader en lille vækst i de offentlige budgetter, men BUPL og andre - også mange økonomer - tror ikke et øjeblik på, at regeringens planer vil holde.

Man opererer med en vækst på 0,5 procent om året, men uden at der er taget højde for det skattestop og de skattelettelser, som regeringen har og vil sætte i værk. Desuden er den meget beskedne vækst, den har ligget på to procent op gennem 1990'erne, også afhængig af, at 50.000 mennesker kommer i beskæftigelse inden 2010. Anita Vium mener, at det bliver meget svært for regeringen at opfylde de forudsætninger for, at planen holder, som den selv har sat op.

»Den øgede beskæftigelse ser ud til at blive en meget svær øvelse, idet man lige nu kan se, at beskæftigelsen faktisk er faldende. Så den del af det kan man godt frygte ikke vil lykkes for dem,« siger hun.

Regeringen vil med skattestop og skattelettelser puste til den private økonomi, som man mener vil stige. At pengene har det bedst i borgernes egne lommer er jo en del af de borgerlige partiers ideologi. Men Anita Vium stiller spørgsmål ved, om folk vil acceptere, at det private forbrug stiger med 20 procent, mens det offentlige forbrug kun stiger med fem procent indtil 2010.

»Vil man kunne stå inde for, at samfundet bliver rigere og rigere, og at vi som privatpersoner har råd til at købe dyrere biler, mens vi vil se, at for eksempel hospitalerne ikke har råd til at købe nyt udstyr?«



Hårdt ramt. Også i BUPL og PMF problematiserer man det råderum i den offentlige økonomi, som regeringen lægger op til. Faldende beskæftigelse, skattestop og skattelettelser vil udhule planen, og man frygter, at pengene faktisk allerede er brugt på forhånd. Og hvis planen endelig holder, vil det også være dårligt for daginstitutionerne, fordi man alligevel har besluttet sig til, at det faldende børnetal er en god undskyldning for at spare på børnepasning.

Spørgsmålet er så, hvad organisationerne kan gøre ved situationen.

På temadagen var man enige om, at en af vejene er at prøve at påvirke kræfter i Kommunernes Landsforening (KL), som arbejder for en større ramme for væksten i kommunerne og dermed bedre vilkår for daginstitutionsområdet.

John Langford, medlem af BUPL's forretningsudvalg, siger, at de sidste års nedskæringer ramte i sig selv hårdt, og hårdere end faldet i børnetallet tilsagde.

»Så nu er tiden inde til at tage stilling til, hvilke ressourcer der skal til for at indfri de mål, som politikerne har sat sig om et udviklingsorienteret miljø for børn i daginstitutioner, SFO'er og klubber. Man kan jo kigge over til det, som man har gjort i Sverige, og bevilge ekstraordinære ressourcer til det, som handler om relationerne mellem børn og voksne, nemlig normeringerne,« siger han.