Fravalg af frit valg

Frit valg. Sådan lyder et af regeringens stadigt gentagne slogans. Men når det gælder børnepasning og daginstitutioner, er interessen for det frie valg ikke synderligt udbredt. Heller ikke det frie valg til at betale en højere pris for at få sit barn i en af de såkaldte profitbørnehaver, som regeringen nu med hjælp fra Dansk Folkeparti har sikret sig flertal for i Folketinget. Ordningen åbner op for, at private udbydere kan tjene penge på at drive daginstitution og tage en højere forældrebetaling end de kommunale institutioner.

Dansk Folkeparti har tidligere vendt sig mod forslaget, da partiet frygtede det ville føre til oprettelse af Koran-børnehaver. Men en formulering om, at institutionerne skal "medvirke til og understøtte børns demokratiforståelse, integration i og samhørighed med det danske samfund", var nok til at trække partiet over på regeringssiden.

En ny undersøgelse lavet for Den pædagogiske branche, som består af de pædagogiske LO-forbund samlet i Det Kommunale Kartel (DKK) og BUPL viser, at der kun vil være et meget begrænset marked for de profitsøgende privatinstitutioner. Det er i hvert fald vurderingen blandt de pladsanvisere, institutionsledere og dagplejeledere i ti forskellige kommuner, som er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen. De anser de nuværende tilbud for at være så decentraliserede og varierede, at de ikke kan forestille sig, at en privatinstitution vil kunne bidrage med noget nyt, såfremt den skal fungere under de samme rammer som de kommunale institutioner.

Generelt vurderer pladsanvisere og institutionsledere, at en privatinstitution, hvis den skal være interessant, må adskille sig markant fra det kommunale tilbud. Være en nicheinstitution, som enten tilbyder en pædagogisk linje, der ikke er dækket ind af de kommunale tilbud eller kan levere en højere service mod tilsvarende højere forældrebetaling. Omfanget af nicheinstitutioner forventes at blive yderst begrænset.

Til gengæld vurderer en række af de interviewede, at der vil komme enkelte institutioner med højere egenbetaling og højere serviceniveau. Over halvdelen af institutionslederne forventer således enkelte luksusinstitutioner i de mest velstillede områder, og syv af ti pladsanvisere og 16 af 20 institutionsledere siger, at privatinstitutioner kan udgøre en fare for den sociale lighed.



Så lad dem dog. Selv om undersøgelsen fra den pædagogiske branche ikke spår de private daginstitutioner nogen stor fremtid, frygter BUPL og de øvrige pædagogiske organisationer, at de institutioner, som måtte komme, vil give en social skævvridning i lokalområdet.

Forretningsudvalgsmedlem i BUPL John Langford ser en fare for, at de private daginstitutioner hæver prisen så ublu meget, at kun de mest velstillede forældre vil være i stand til at betale.

"Regeringen taler også meget om, at den vil bryde den sociale arv. Men det her trækker i den stik modsatte retning. Vi risikerer, at der opstår en række private institutioner for velhaverbørn, mens det offentlige så må tage sig af de socialt belastede grupper i samfundet. Samtidig vil det være en kommunal opgave at rydde op efter de private institutioner, hvis de lukker, eller andet går galt," siger John Langford.

Formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Bjørn Dahl, er mere pragmatisk. Han tager undersøgelsens konklusioner som et udtryk for, at der er stor tilfredshed med institutionsområdet, som det ser ud i dag. Han forventer heller ikke, at private daginstitutioner vil brede sig i større omfang.

"Men hvis regeringen vil, så lad den dog," siger Bjørn Dahl, der ikke tror på et scenarium, hvor større virksomheder melder sig på markedet.

"Mig bekendt har hverken ISS eller andre virksomheder vist interesse. Derimod kunne jeg forestille mig en gruppe forældre gå ind og lave deres egen børnehave, hvis en kommune skærer kraftigt ned på institutionsområdet."

Bjørn Dahl ser ikke de store problemer i forhold til kommunalt tilsyn, kvalitet og samarbejde mellem forvaltning, institutioner, skoler og SFO.

"Men skal man se det fra et beton-kommunalt synspunkt, kan det virke forstyrrende på kommunens driftsoptimering," siger han.



Få bruger frit valg. Undersøgelsen har også stillet skarpt på de allerede eksisterende "frit valg"-ordninger og udnyttelse af muligheden for, at forældre kan få tilskud til at ansætte en privat børnepasser - den såkaldte bedstemor-ordning. For dem alle gælder, at de benyttes i meget ringe omfang eller slet ikke.

I fem af de ti kommuner er det under ti børn, der passes privat, mens to kommuner har mellem 10 og 25 børn på bedstemor-ordningen. Kun København og Århus har et betydende antal børn på ordningen, henholdsvis 460 og 176, hvilket stadig er en meget lav andel. Af alle førskolebørn er 96 procent i det kommunale system.

Det er den generelle opfattelse blandt dagplejelederne, at den private pasning ikke står mål med kvaliteten i det offentlige, fordi passerne typisk er unge piger, som lige har afsluttet gymnasiet eller er fra udlandet.

Fra 1. januar 2004 fik forældrene mulighed for at vælge mellem alle kommunale og selvejende institutioner. Også over kommunegrænsen. Men ifølge undersøgelsen bruger forældre stort set kun det frie valg på tværs af kommunegrænsen, hvis de flytter til en anden kommune og beholder barnet i den oprindelige institution. Da det frie valg bruges i så begrænset omfang, opfatter kommunerne ikke ordningen som nogen betydelig fare for deres muligheden for at styre kapaciteten. Desuden har de mulighed for at lukke ventelisten, hvis efterspørgslen bliver for stor.

John Langford fra BUPL mener, at den ringe udnyttelse af de allerede eksisterende "frit valg"-ordninger er et tegn på, at de kommunale institutionstilbud er så fleksible og varierede, at der ikke er behov for endnu flere konkurrerende ordninger.

"Undersøgelsen viser, at frit valg ikke er slået igennem i et omfang, man kunne have frygtet. Men det er klart, at jo flere sten, man lægger i vejen for den kommunale opgaveløsning, jo flere vil søge alternative løsninger. På den måde sætter regeringens mange privatiseringsinitiativer en proces i gang, der får velfærden til at skride. Og der er mange ting i regeringens måde at tackle omstillingen af den offentlige sektor på, som viser, at statsministeren ikke har begravet tanken om minimalstaten," siger han.



Svingdørsinstitutioner. Det frie valg har dog medført betydelige administrative omkostninger. Otte af de ti pladsanvisere siger, at det har øget arbejdsbyrden på grund af besværligere afregning mellem kommunerne. Seks af dem vurderer, at de administrative omkostninger overstiger de positive effekter ved ordningen.

Frit valg over kommunegrænsen bruges i så begrænset omfang, at de pædagogiske konsekvenser også er begrænsede. Til gengæld er det frie valg indenfor kommunen udbredt i en række af undersøgelsens kommuner. Og det kan føre til to typer institutioner. Den ene er svingdørsinstitutioner, hvor forældre lader deres barn gå, til det får plads i ønskeinstitutionen. Den anden er ønskeinstitutionerne, hvor ventelisten er så lang, at for eksempel nye vuggestuebørn er omkring to år. Tre pladsanvisere og fem institutionsledere nævner endvidere, at det frie valg kan føre til ghettodannelser, fordi man mister muligheden for at sikre en ligelig fordeling mellem danske og tosprogede børn, når forældre selv kan vælge institution.

Endelig fremhæver institutionsledere det som et problem, at samarbejdet mellem dagpleje, institution, skole og SFO udvandes, når institutionerne får børn fra mange skoledistrikter.

Den grundlæggende holdning blandt både institutionsledere, dagplejeledere og pladsanvisere er, at den øgede konkurrence, som skabes af det frie valg, ikke har sat sig spor i bedre kvalitet.