Fortællinger; Eventyr taler børns sprog

I et rum med lyserøde vægge, puder på gulvet og tylgardiner og fyrfadslys i vinduet sidder Lene Brok i den store fortællerstol. Foran hende på gulvet sidder en lille gruppe børn. De holder alle sammen vejret og har øjnene spæret helt op. Prinsessen skal brændes på bålet, og børnene ser meget bekymrede ud nu.

"Men hvem tror I så, der kom," spørger Lene Brok.

"Hendes brødre," råber børnene i kor, og man kan mærke lettelsen brede sig. Hun blev reddet. Pyha.

Eventyret var Brødrene Grimms "De tolv brødre". For voksne er det bare et sjovt eventyr, men for børnene i daginstitutionen Regnbuen i Herlev kan det åbne en hel ny verden, hvor de kan lege med forskellige identiteter og arbejde med selvfølelsen og spørgsmålet - hvem er jeg. Folkeeventyrene taler nemlig børnenes sprog.

Eventyr kommer af ordet adventura og betyder det, der skal komme. Og det, der skal komme, er hver enkelt menneskes personlige udvikling. I folkeeventyrenes univers kan børnene i langt højere grad identificere sig med problemer og udfordringer i deres egen dagligdag og gennemleve heltens prøvelser på stedfortrædende plan, fortæller psykolog Lene Brok.

"Når man er et lille menneske, og ens personlighed ikke er færdig endnu, så kan der være mange ting, man er nervøs for. Det kan være følelser om identitet og løsrivelse fra forældrene eller om køns-identitet. Det er nogle store ting, som ethvert lille menneskebarn har brug for at få luftet," siger Lene Brok, som har arbejdet med mundtlig fortælling og eventyr siden 1996.



Mest for voksne. Det seneste stykke tid har H. C. Andersen, hans fødselsdag og hans eventyr stjålet opmærksomheden - i hvert fald i medierne. Men H. C. Andersens kunsteventyr er langt fra så gode som folkeeventyrene til at afspejle menneskets, og især barnets, psyke, siger Lene Brok.

H. C. Andersen lånte godt nok fra folkeeventyrene, og enkelte eventyr, som for eksempel "Klods-Hans" og "Fyrtøjet", er også gode for børnene. Men ellers er kunsteventyrene mest for voksne, mener hun. Folkeeventyrene derimod er gået fra mund til mund og er formet af fællesmenneskelige erfaringer.

Det, som eventyrene, og i særdeleshed folkeeventyrene, kan tilbyde børnene frem for andet litteratur, er et univers, hvor de kan gå på opdagelse i deres indre verden med den garanterede lykkelige slutning som sikkerhedsnet.

"Folkeeventyrene handler om det enkelte menneskes udvikling fra afhængighed til selvstændighed og om at overkomme noget farligt. Målet er ikke, at man skal løse et bestemt problem med barnet, men at barnet skal vokse og få udbygget sin personlighed," siger Lene Brok.



Dværge og kæmper. Der er to ting, der gør, at eventyrene er så brugbare for børnene, siger Lene Brok. Den ene er den enkle opbygning i eventyrene, som man kunne kalde hjemme, ude og hjemme igen. Det begynder med der var engang, så er der et forløb, hvor helten skal igennem nogle prøvelser, og til sidst er der forløsningen, når helten finder hjem igen eller har klaret prøverne og kan leve lykkeligt til sine dages ende. Det andet er symbolsproget, som så vækker nogle følelser hos børnene, som de ubevist bearbejder.

Med symbolsprog mener hun, at alting repræsenterer noget i eventyrene. Skoven, man farer vild i, kan symbolisere barnets underbevidsthed, som kan rumme ukendte og skræmmende følelser. Og fantasien om at fare vild i en skov kan rumme stor angst for et barn. Den onde stedmor er ofte et billede på de svigt, barnet uundgåeligt vil opleve fra sin egen mor, som jo ikke er fejlfri, siger Lene Brok.

Børnene afkoder disse symboler. De forstår det sprog, eventyrene taler, og det kan hjælpe dem til at forstå deres egne følelser. Bliver det for farligt, så vender børnene opmærksomheden mod noget andet. De kan på den måde selv styre, hvor meget de kan klare, så det skal man ikke være nervøs for, siger Lene Brok og uddyber:

"De er både fascineret af det uhyggelige og trækker sig samtidigt væk fra det. Men de vil gerne høre om det, fordi sådan er livet. Livet er farligt. Det, der sker mellem de voksne, kan være farligt. Det, de ser i fjernsynet, er farligt. Så det er godt at få det bearbejdet."

Mange børn elsker fortællinger om dværge og kæmper. Dværgene er et billede på børnene selv og kæmperne et billede på de voksne. Og ofte er det netop forholdet til forældrene, som børnene har behov for at få bearbejdet. Der er nemlig mange blandede følelser omkring forældrene, siger Lene Brok.

"Det er normalt, at børn både elsker deres forældre og også ønsker dem tilintetgjort - på det ubevidste plan mener jeg selvfølgelig. Det er ikke noget, de er klar over, men børn kan sagtens være vrede på deres forældre, hvis de er blevet korrekset. Og så kan det hjælpe at høre om helten, der er blevet fornedret, men til sidst slår igennem. Så bearbejder de vreden på det stedfortrædende plan. Det er ikke bevidst, og det er derfor, det er så godt," siger hun.

De følelser, som børn har behov for at bearbejde, kan ofte bunde i en diffus angst, som børnene ikke er klar over. Ofte er heksen i eventyret et udtryk for en sådan ubestemt angst, siger Lene Brok. Men det kan også være helt konkrete oplevelser, som for eksempel forældrenes skilsmisse, børnene tumler med.

"Det kan slet ikke undgås, at der er svigt i livet, og voksne er aldrig perfekte. Derfor er der så mange af børnene, der elsker "Hans og Grethe", fordi selvom det ikke lige handler om skilsmisse, så handler det om, at de voksne gør noget, der ikke er godt for børnene, og det er faktisk et ret uhyggeligt eventyr. Men man kommer igennem det hele, og det får en lykkelig slutning," siger hun.



Et pædagogisk værktøj. Der har altid været debat om, hvorvidt eventyr er godt eller skidt, set med pædagogiske øjne. I socialrealismens tid anså man eventyr for at være virkelighedsflugt, men det er en katastrofal tankegang, mener Lene Brok. Det er vigtigt, at man tilgodeser børns følelsesliv, kreativitet og behov for at lufte fantasien og bruge billedsprog.

Faste ugentlige eventyrtimer med børnene kan være et pædagogisk værktøj, der tilgodeser børnenes identitetsudvikling, mener Lene Brok. En del af virkningen er afhængig af, at man lægger bogen fra sig og fortæller frit. Det skaber en kontakt med børnene, der fastholder dem, og det skaber udviklende samvær, siger hun:

"For at få maksimalt udbytte af eventyrtimer i daginstitutionerne skal man først og fremmest have nogle pædagoger, der virkelig har lyst til at fortælle eventyr på egen hånd. Og så skal man have et rum til formålet, hvor man kan skabe et roligt, hyggeligt rum med børnene."



Balsam for sjælen. Lene Brok har været tilknyttet et projekt i Herlev Kommune, hvor hun har taget ud til tre forskellige institutioner og fortalt eventyr for børnene. Pædagogerne har selv taget over, efter de har lært af Lene Brok, hvordan man fanger børnenes opmærksomhed og arbejder med den mundtlige fortælling.

Regnbuen og Børnehuset i Herlev Kommune er to af de daginstitutioner, der er begyndt at arbejde med eventyrfortælling i dagligdagen, efter de har haft besøg af Lene Brok.

"Udfordringen er, at man ikke har bogen at holde sig til, og der er fokus på en. Nogle af pædagogerne var lige ved at få ondt i maven af sceneskræk, men nu har de jo opdaget, hvilken fantastisk seance det er med børnene. Især i vores stressede hverdag," siger Marianne Baasch, som er leder af Regnbuen.

Hun oplever børn, der har haft svært ved at udtrykke sig, som pludselig formår at sætte ord på deres følelser.

"Der var en pige, der kom hen til mig en dag og sagde: "Jeg er så trist". Det skærer selvfølgelig i hjertet, men nu får hun da sat ord på, og så kan vi tale om, hvorfor hun er trist," fortæller hun.

Det er vigtigt at huske at tale med børnene, når de har hørt noget, som påvirker dem, mener Marianne Baasch. Og så er det trygt, fordi det altid ender godt.

"De ånder jo lettet op til sidst. Og vi synes, de skal ende lykkeligt, når vi ved, at der sidder nogle børn, der har det svært," siger hun.

Der er mange ressourcesvage familier i området, og det kan give børnene nogle ekstra ressourcer at få afklaret nogle følelser gennem eventyrene, fortæller Marianne Baasch.

"I begyndelse var det nærværet, jeg hæftede mig ved, men det gik hurtigt op for mig, hvor meget det her kan give børnene," siger hun.



Den som intet vover. I daginstitutionen Børnehuset har man oplevet, at eventyrtimerne forbedrer børnenes koncentrationsevne.

"Det giver ro og opmærksomhed, og selv de urolige børn sidder stille og nyder det. Og så får de sat ting i deres egen verden på plads, når de hører eventyr," siger leder af Børnehuset Kirsten Schütt.

"Jeg kan se en kæmpe udvikling hos børnene. Det har virkelig sat fantasien i gang," supplerer kollega Bente Johansen.

Kirsten Schütt mener også, at eventyrfortælling kan lære børnene nogle nye ord og begreber. På den måde styrker det børnene sprogligt.

Eventyr er både sjove og spændende, men også meget sørgelige og barske og er ikke for de helt små børn i vuggestue. Mange af de eventyr, som børnene i Regnbuen og Børnehuset er vilde med, har både elementer af uhygge, sorg og ikke mindst prøvelser, som kræver mod. På hitlisten er blandt andet "Guldlok og de tre bjørne", "De tre Bukke Bruse" og "Rødhætte".

"Hvis man vover noget, så vinder man også noget Og det er en kæmpe opdagelse for børnene," siger Kirsten Schütt.

Farligt måske, men for de ældste børnehavebørn, der står på tærsklen til skolelivet, er det lige, hvad de har brug for, mener Lene Brok:

"De små mennesker skal jo have mod til at kunne udvikle sig. Man må vove noget. Man kan ikke bare sætte sig tilbage i pandekagehuset og spise slik, man må videre." o



Hvis du vil læse eventyr i børnehaven, anbefaler Lene Brok altid Brødrene Grimms eventyrsamling som en god indgang til eventyrenes verden.





Eventyrenes budskab

Folkeeventyr er nedskrevne mundtlige fortællinger, som indeholder fællesmenneskeligt arvegods og tilbyder løsninger på eksistentielle problemer. Budskabet er:



• Det kan betale sig at udvikle sig personligt

• Det kræver en ihærdig indsats

• Det kan være anstrengende og af og til føles farligt

• Man bliver nødt til at overvinde barndommens narcissisme og frygt for at begive sig ind på udviklingens vej• Gør man det, kommer belønningen.



Kilde: "Fortæl! Fortæl! en bog om fortællingens rum", Lene Brok, udgivet på Akademisk Forlag, 208 sider, 249,00 kroner.