FORSKNING. Sådan kommer udsatte børn

Hvad undersøger du?

»Vi undersøger, hvordan pædagoger sammen med børn i alderen 6-9 år kan skabe et legemiljø i skolen, så også socialt udsatte børn kommer med i fællesskabet. Det ser nemlig ud til, at nogle børn har svært ved at komme med i leg, og derfor kan de drage fordel af pædagogisk støtte. Vi ved fra anden forskning, at børn bliver gode til at lege, hvis de øver sig. Samtidig er der en del, der tyder på, at børn, som er engageret i leg, klarer sig bedre i skolen med hensyn til trivsel, livsduelighed, dannelse og læring. Vi ser på leg i understøttende undervisning, i SFO'en og i frikvarteret, og pædagogerne er skole- og fritidspædagoger. Mit fokus er i et ph.d-forløb at studere pædagogens rolle - altså pædagogfagligheden. Hvad er det for en balancegang, som pædagogen skal mestre for at kunne støtte børns leg uden at tage kontrol over legen? Hvilken betydning får det for børn, at pædagoger øger deres engagement i leg, og hvad gør den øgede legeudforskning ved den pædagogiske faglighed?«



Hvad er udfordringerne?

»I projektet vil vi afprøve seks typer lege på et stort antal børn og pædagoger på to skoler, og det skal ske gennem længere tid. Hensigten er at få indsigt i, hvor stor betydning et så intenst fokus på leg får på de respektive skolers legemiljøer. Foruden deltagelse i legeeksperimenterne laver jeg egne feltstudier før, under og mellem eksperimenterne og såkaldte narrative workshops med børn og pædagoger. Her skal vi – forskere og pædagoger – blive klogere på, hvad, børn egentlig synes, er en god eller dum leg. Det kan blive en udfordring i projektet, at mange pædagoger opfatter børns leg som noget, som voksne ikke skal blande sig i, samtidig med at nogle børn formentlig har brug for voksenstøtte for at kunne øve sig og finde vej ind i legen. Der er også den forskningsmæssige udfordring, at det er vanskeligt at sige noget fornuftigt om leg, hvis ikke man selv er med i legen. Derfor skal vi forskere lege med i eksperimenterne, men vi ved ikke helt, hvordan vores deltagelse påvirker børn og pædagoger – og dermed eksperimenterne.«



Hvordan kan den nye viden bruges?

»Når jeg er færdig med min ph.d.-afhandling om små tre år, håber jeg at kunne bidrage med ny viden om pædagogers rolle i forhold til børns leg i skolen. Vi gjorde os foreløbige erfaringer med to typer lege i et pilotprojekt i fjor, nemlig bevægelseslege og rollelege. Bevægelseslegene var kendte af både pædagoger og børn. Alligevel var der efterfølgende en del børn, der gav udtryk for, at disse lege ikke var så sjove. Rollelegene var mere tidskrævende, komplekse og svære at få gang i. Til gengæld havde rollelegene, når de lykkedes, tilsyneladende mange forskellige deltagelesmuligheder for børn, og pædagoger var generelt gode til at spille ind med anvendelige ideer. I det egentlige forskningsprojekt indgår også blandt andet konstruktionslege og dramatiserede lege. Jeg håber at kunne komme med et inspirationskatalog til, hvad pædagoger kan gøre for at hjælpe børn med legevanskeligheder til at blive bedre til at deltage i leg. Helt centralt bliver det, hvordan pædagoger kan inddrage børns egen viden om leg, når de skal understøtte legemiljøer i skolen.«



Om forskeren og projektet

Hanne Hede Jørgensen er lektor på pædagoguddannelsen VIA University College i Aarhus. Hun er knyttet til forskningscenteret VIA Kultur og Pædagogik og er ekspert i pædagogers faglighed og børns leg og institutionsliv. Hun er cand. mag. i litteratur og undersøger i sin forskning blandt andet det gode institutionsliv gennem børn og voksnes fortællinger. Forskningsprojektet hedder ’Can I join in’, og ud over VIA University College deltager Designskolen Kolding og Aarhus Universitet samt forskere fra Cambridge og Eindhoven. Projektet er støttet med 5,3 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond.