FORSKNING: Ny viden

Derfor er børn (og voksne) vilde med Pokémon GO



Spillet er let – alle kan spille uden forudsætninger. Grundoplevelsen er, at hvis du går ud i verden for at lede efter Pokémons, så sker der noget. Pokémons står for pocket monsters, og ved hjælp af mobilens kamera, placerer spillet de små monstre digitalt ovenpå den fysiske verden – en teknologi, der kaldes ’augmentet reality’. Når du finder et monster, skal du kaste en bold efter den for at fange den. Hvor tidligere spil har stillet høje krav til spillerne, så bruger Pokémon GO små, men meget effektive grundelementer, så spilleren bliver hooked.

Der har altid været noget magisk ved at samle. Pokémon GO har det overordnede formål, at man samler på de små monstre. I gamle dage var det frimærker, kaffeklistermærker og glansbilleder, man samlede på. I dag er der sket en ’gameification’, hvor spilindustrien har tilføjet spilelementer til samlermanien, som bare gør det at samle endnu mere interessant.

Pokémon GO skræmmer ikke forældrene væk – tværtimod spiller de voksne selv med. Spillet har fået en social blåstempling. De voksne er glade for, at børnene kommer ud i den friske luft og får rørt sig. Hvor forældre ofte frygter, hvad børn laver alene med deres skærme, så trækker Pokémon GO i nogen udstrækning skærmen tilbage som et fælles anliggende mellem børn og voksne.

Kilde: Interview i Asterisk nr. 26, 2016 med Andreas Lieberoth,

adjunk på DPU og forsker i mediepsykologi.



Forældre efterlyser vejledning fra pædagoger

Mange forældre efterlyser ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) mere vejledning fra deres børns dag­institution i, hvordan de kan styrke børnenes trivsel, udvikling og læring. Der er dog emner, som forældrene siger nej tak til at få vejledning i. Det drejer sig om vejledning i barnets primære omsorg og opdragelse.



Ja tak til vejledning:

71 % af forældrene ønsker vejledning i at styrke deres børns læring og gøre dem skoleparate.

61 % af forældrene efterspørger vejledning i, hvordan de styrker deres barns sociale relationer.

59 % af forældrene ønsker vejledning i at styrke deres barns sprog.

Nej tak til vejledning:

75 % af forældrene ønsker ikke vejledning i, hvilke ­aktiviteter de kan

have derhjemme med deres barn.

70 % af forældrene ønsker ikke vejledning i, hvordan de bedst

opfylder barnets basale behov om kost og søvn.

65 % ønsker ikke vejledning i, hvordan de opdrager deres

barn og sætter grænser.   

Kilde: Rapporten ’Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner’ kan downloades på eva.dk



Refleksion til læringsmiljøet

Reflexia hedder et nyt værktøj til refleksion, som forskere fra UCC har udviklet i samarbejde med pædagoger. Reflexia adskiller sig ved at fokusere på læringsmiljøer fremfor på det enkelte barn, forklarer forsker Ida Kornerup i UCC Magasin.

»Det nye i Reflexia er, at det i høj grad åbner for refleksion over læringsmiljøer fremfor vurdering af det enkelte barn. Det er afgørende for børns trivsel, at de har så gode betingelser for deltagelse og indflydelse som muligt, og Reflexia kan bruges til at udvikle læringsmiljøer, hvor der er fokus på, at alle kan være med.«

Reflexia bygger på fem parametre for kvalitet set fra et børneperspektiv. Der er udviklet skemaer for fem læringsmiljøer i daginstitutionernes hverdag: Modtagelse om morgenen, samling, frokost samt vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter. I skemaerne er der beskrivelser af praksis i forhold til, hvad der er henholdsvis lav, god og høj kvalitet. Forlaget Dafolo udgiver i løbet af 2017 Reflexia i bogform.