FORSKNING. Hvordan øger nære relationer børns livschancer?

Hvad undersøger du?

»Vi undersøger, hvordan nære, sociale relationer og interaktioner mellem barn og

voksen kan øge børns livschancer. Projektet retter sig mod de yngste børn, altså de 0-3-årige. Vi lægger op til en systematisk, vidensbaseret indsats, som bygger på

en teori, vi har helt tilbage fra Vygotsky (russisk psykolog, red.). Barnet har brug for

en nær relation. Følelsen af tillid, tryghed og nærhed er forudsætningen for barnets

positive udvikling. Det tager tid i hverdagen at opbygge barnets tillid og oplevelse af,

at der er en voksen, som er der for barnet. I den nye lovgivning lægges der meget vægt på læringsmiljøer. Det gør vi også i vores projekt, men i læringsmiljøerne skal der også gives plads til en til en-interaktion mellem barn og voksen. Det kan give nogle udfordringer i hverdagen. Forestil dig det lille barn, der bare har brug for denne her nærkontakt. Hvis den ikke finder sted, så kan man sagtens forestille sig det barn gå igennem en hel lang dag uden egentlig at være blevet set og hørt i tilstrækkeligt

omfang for at udvikle sig optimalt.«



Hvorfor er din undersøgelse vigtig?

»Det er vigtigt at få belyst den målrettede, systematiske indsats. Jeg tror overhovedet

ikke, at nogle dagtilbud vil sige, at de ikke arbejder med det her allerede. Men den målrettede og systematiske indsats finder ikke nødvendigvis sted hver dag. Altså virkelig at sætte indsatsen på dagsordenen, sådan at vi dels sikrer os, at hvert eneste barn bliver set og hørt, og dels udvikler pædagogiske aktiviteter, som giver barnet de muligheder i dagligdagen. Jeg kan sagtens komme i tanke om mange udfordringer og forhindringer. Men i projektet skal det pædagogiske personale sammen udvikle idéer til at realisere projektet på en måde, som giver mening i hverdagen. Det er også vigtigt i forhold til social arv-problematikken at starte trivselsprojektet for børnene, fra de er helt små. Vi ved jo, fra blandt andet nobelprismodtager James Heckman, at der ikke bare er en samfundsøkonomisk gevinst, men først og fremmest en menneskelig gevinst ved, at alle børn møder voksne, der virkelig går ind i arbejdet helhjertet og aktivt og sammen udvikler viden.«



Hvordan gør du?

»Vi udvikler forskellige værktøjer, som gør det muligt at gennemføre projektet i hverdagen. Et sted at starte er et kompetenceløft blandt de professionelle, som gør dem i stand til at udvikle praksis i fællesskab. Et andet eksempel kunne være en daglig evaluering: Hvilke børn har vi rent faktisk været nær på i dag? Effekten måler vi ved hjælp af spørgeskemaer før, midtvejs og i slutningen. Vi sammenligner en gruppe, der indgår i projektet, med en, der ikke indgår, det vi kalder et randomiseret, kontrolleret eksperiment. Derudover skal et ph.d. -studie kaste lys over det nok så spændende spørgsmål: Hvad sker der i implementeringen af indsatsen – altså, hvad sker der egentlig bag kulisserne? Det er et mere dybdegående observationsstudie. Den viden er meget interessant, for det er den store udfordring. Man kan kritisere effektforskningsstudier for, at vi kun får viden om, hvorvidt det virker eller ej. Men i dette studie kobler vi forløbet sammen med det dybdegående studie af, hvad der rent faktisk sker i praksis, når projektet bliver realiseret.«



OM FORSKEREN OG PROJEKTET

Bente Jensen er professor på DPU, Aarhus Universitet. Hun forsker i daginstitutioner, social arv og tidlig indsats. Projektet ’Pædagogisk kvalitet i dagtilbud – med fokus på nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen’ starter i september 2019 og løber i tre år. Forskningen er et samarbejde mellem DPU og VIVE og er finansieret gennem en donation fra TrygFonden på 6.500.000 kroner, DPU og de deltagende kommuner, der selv skal investere i et kompetenceløft til det pædagogiske personale i institutionerne.