FORSKNING. Fuld knald på æstetikken i skolen

Hvad undersøger I?

»Vi skal udfolde og afprøve en ny didaktisk model for æstetisk dannelse, som pædagoger og lærere på Kærbyskolen i Ålborg skal omsætte til praksis. Jeg har udviklet modellen, som består i fire didaktiske kategorier, som lærere og pædagoger arbejder med i alle fag og aktiviteter. Det skal give børnene det, vi kalder en ’æstetisk basiskompetence’. Det første felt er, at børnene skal lære at skabe og producere – de skal have lov til at være skabende mennesker. Det andet felt er, at børnene skal lære at præsentere det, de har skabt. I felt nummer tre skal de lære om, hvad det vil sige at opleve og at blive fascineret. De skal lære at tage stilling til det, de oplever, og her kommer dialog ind som et vigtigt redskab. Til sidst skal de arbejde med deres refleksioner. De skal kunne vurdere, diskutere og udveksle forståelser og meninger. I første omgang er målgruppen lærere og pædagoger, som skal lære, hvordan de håndterer de fire kategorier i undervisningen.«



Hvorfor er det vigtigt?

»Det er vigtigt for at styrke den dannelsesmæssige dimension i skolens undervisning. Og det er væsentligt for at stimulere både de kognitive, sociale og emotionelle kompetencer hos børnene. Vi arbejder for eksempel med at sætte ord på den følelsesmæssige oplevelse, når eleverne bakser med en opgave. Den æstetiske dimension af fagene skal fremhæves, for den er overalt i vores liv. Jeg sidder for eksempel lige nu og kigger ud over Limfjorden og kan se, hvordan skoven falmer trindt om land, for nu at sige det poetisk. Det sidder faktisk i hovedet på mig, og det lærte jeg, da jeg gik i skole. Vi skal lære børn at sanse på en kvalificeret måde, og det gælder for eksempel også inden for fag som madkundskab, i sociale sammenhænge og i idræt. Det handler om at gøre og lære i en og samme proces. Men det kræver refleksion, ellers sker der ingenting. Eleverne skal kunne gøre noget i praksis med alle fagenes indhold, og de skal kunne reflektere over det med hjælp og feedback fra lærerne og pædagogerne.«



Hvordan skal I undersøge det?

»Det har taget mig lang tid at udvikle den didaktiske model, og nu er det lærernes og pædagogernes opgave på skolen at omsætte den til praksis og knytte hverdagsord til den. Undervejs mødes vi og taler om deres erfaringer i fællesskab, og jeg skal som forsker lave observationer på skolen.

Jeg bøvlede med modellen inde i hovedet i lang tid. Så læste jeg Hans Georg Gadamers tekster om dialog, og jeg skrev en videnskabelig artikel om mundtlighedens didaktik og dialogens muligheder. Jeg gennemlæste også nogle af John Deweys tekster om art og experimental learning. Så gik det op for mig: Gud, vi kan lave en model med fire felter, hvor vi står på to stærke teoretiske positioner: en tysk hermeneutisk filosofi og en amerikansk pragmatisme. Det er rigtigt godt, for så har jeg mulighed for at teoretisere over de observationer, vi foretager undervejs. Resultaterne af projektet udkommer i en bog i sommeren 2020, som jeg skriver sammen med skoleleder på Kærbyskolen Lise Bech Andersen.«



Om forskeren

Docent Preben Olund Kirkegaard er uddannet pædagog, lærer og er cand. Pæd. og Ph.d. Han leder Forskningsprojektet ’Sanselig klogskab – et mål i sig selv’, hvor han forsker i æstetisk dannelse på Kærbyskolen i Aalborg. Her skal han sammen med lærerne Randi Bach og Gudrun Stefanson samt Lektor Jette Marksten fra UCN observere, hvordan lærere og pædagoger arbejder med at udvikle elevernes sanselige klogskab ved hjælp af en ny didaktisk model. Forskningsprojektet hører under forskningsprogrammet Professionsudvikling og Uddannelsesforskning på Professionshøjskolen UCN, som finansierer projektet sammen med Ålborg Kommune.