Formandens beretning; Danmark fik dumpekarakter

Det er uvist, hvad Statsminister Anders Fogh (V) måler på, når han siger, at det går godt i Danmark. Formand Birgit Elgaard, der havde været ude med barometeret blandt samfundets svage, kunne i hvert fald fremvise et resultat til dumpekarakter.

"Et samfund skal altid måles på, hvordan det behandler sine svageste, og den test består Danmark ikke i dag. Vi oplever, at afstanden mellem dem, der har det godt og dem, der har det skidt, bliver større og større," sagde hun i sin beretning, der dermed kom til at handle om, hvordan vi får vendt udviklingen ved at gribe ind allerede i vuggestuer og børnehaver.

At hjælpe udsatte børn er en af ambitionerne med de nye, pædagogiske læreplaner, som kommunerne i august blev pålagt at arbejde med. Men formanden mindede også om nye tal, der viser, at kun otte procent af kommunerne har afsat ressourcer til at indføre lærerplanerne, og at under halvdelen af kommunerne uddanner pædagoger og ledere til at løfte den nye opgave.

"Det er positivt, at regeringen har fokus på vores område, men beklageligt at den glemmer, at nye opgaver kræver nye ressourcer," sagde formanden og henviste regeringen til at lade sig inspirere af vore naboer hinsidan.



Giv svenskerne baghjul. I Sverige ser man langt mere seriøst på daginstitutionerne som en del af en langsigtet investering i fremtidens velfærd og i et livslangt uddannelsesperspektiv. Derfor har man valgt at investere massivt i institutionerne, i personalet og personalets kompetenceudvikling. Den svenske regering har netop afsat milliarder de kommende år til målrettet at ansætte flere pædagoger på nul til seksårsområdet, og formanden mente, politikerne i Danmark kunne lære noget.

"Mere af den slags tænkning er også nødvendig i Danmark, hvor satsningen på læreplaner med 75 millioner kroner over tre år og på pasningsgaranti ikke rigtigt svinger sig op til de samme højder. Lad os da bestemme os for at give svenskerne baghjul - eller som minimum bare nå op på deres niveau!" sagde Birgit Elgaard og foreslog politikerne at have verdens bedste daginstitutioner som ambition frem for at se på daginstitutionerne som en irriterende udgiftspost.

"Der er en tendens til at opfatte de mindre børn som nogen, der bare skal beskæftiges og passes, indtil de bliver store nok til at komme i skole og få fyldt på. Det skal vi væk fra," sagde hun og henviste til et samarbejde mellem BUPL og Ugebrevet Mandag Morgen, der har denne ambition.

I fællesskab med en debatgruppe, der repræsenterer både erhvervslivet, uddannelsesverdenen og kulturlivet, har BUPL sat fokus på spørgsmålet: "Hvordan kan vi indrette et dagligliv i institutionerne, der skaber glade, nysgerrige, motiverede og handlekraftige mennesker?"



Kvæler kompetencerne. Birgit Elgaard påpegede, at kompetencer som nysgerrighed, samarbejdsevner og kreativitet allerede udvikles og støttes i vuggestue og børnehave og videre i fritidsinstitutionerne.

"For det ligger i den pædagogiske faglighed at arbejde med disse kompetencer. Men de kan også kvæles i en hverdag præget af stress, støj og manglende voksenkontakt," påpegede Birgit Elgaard med henvisning til de ringe rammer og arbejdsvilkår, pædagogerne i dag får at arbejde med. Både pædagoguddannelsen, arbejdsmiljøet, lønnen og anerkendelsen af pædagogernes arbejde trænger til forbedring, og mere gennemgribende end politikerne hidtil har turdet.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) fik klar besked på at ændre sit nuværende forslag til en reform af pædagoguddannelsen.

"Det er en skuffelse, at ministeren ikke formåede at holde fast i sine visioner. Det forslag, der ligger nu, kan vi slet ikke støtte," sagde Birgit Elgaard og opfordrede til, at BUPL og undervisningsministeren i fællesskab får taget den foreslåede specialisering i et af tre arbejdsområder af bordet og indført en SU-praktik.

Ikke bare skal de studerendes muligheder for at uddanne sig til gode pædagoger forbedres, men også institutionernes rammer skal give pædagogerne mulighed for at vise, hvad de duer til. Formanden kunne med henvisning til Arbejdstilsynets besøg i 700 af landets institutioner konstatere, at det står sløjt til med arbejdsmiljøet.

"Pædagogerne har efterhånden gjort alt, hvad de kunne, med sivkurve til legetøjet, voksdug på bordene, filtdupper på stolene. Det eneste, der ikke er forsøgt, er at tage fat der, hvor det virkelig batter noget. Nemlig at give børnene og de unge mere plads. Det synes kommunerne skulle prøve," sagde Birgit Elgaard, og påpegede, at de ringe normeringer går ud over både arbejdsglæden, arbejdsmiljøet og kvaliteten.

"Det skaber udbrændthed og frustration, og vi ser stadigt flere pædagoger, der bliver slidt ned fysisk af de dårlige arbejdsvilkår. Det koster den enkelte og samfundet dyrt," sagde hun.