Forældresamarbejde; Støttepædagog til mor og far

Det er efterhånden en hel videnskab at være forældre. Det store fokus på forældrerollen gør mor og far usikre, og her er det naturligt for dem at spørge pædagogerne til råds, mener familieterapeut Jesper Juul og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Grethe Kragh-Müller.

Det kan dog være svært at finde den rette balance for forældresamarbejdet, og forældrenes efterspørgsel på støtte og vejledning medfører, at der bliver drevet rovdrift på pædagogernes tid. Men pædagogerne er nødt til at påtage sig rollen som vejledere for det stigende antal af usikre forældre, mener Jesper Juul.

"Forældrenes usikkerhed er helt legitim, og der er god grund til at tage den alvorligt. Jeg ville ønske, at pædagogerne ville tage det på sig, for de er i en meget god position til at gøre det. De møder jo forældrene der, hvor behovet opstår."

Grethe Kragh-Müller oplever, at mange pædagoger er i tvivl om, hvornår de skal skride ind over for forældrene.

"Hvornår skal man så tilbyde sin hjælp, og hvornår skal man lade være. Det er der mange pædagoger, der spørger mig om. Hvis man som pædagog er usikker på, om man skal hjælpe forældrene, så synes jeg, at man skal spørge dem. Det er en god ide at lægge vægt på den gensidige kommunikation, så man ikke kommer til at hjælpe der, hvor forældrene ikke vil have det, og holder sig tilbage der hvor de egentlig gerne vil have hjælp," siger hun.



Frontsoldaternes opgave. Jesper Juul mener, at forældrenes usikkerhed bunder i, at den pædagogiske viden er eksploderet i løbet af en generation. Forældrene kan finde mange forskellige bud på, hvad der er rigtigt og forkert, og det efterlader dem mere forvirrede end kloge.

"Der er ikke nogen værdimæssig moralsk konsensus i samfundet længere. Da min generation fik børn for 20-30 år siden, var der en måde, der var rigtig, og en der var forkert. Men hvad skal forældrene i dag holde sig til? Der er jo 10.000 forskellige måder at se det på. Mange forældre er så usikre i dag, at de næsten abdicerer fra forældrerollen og overlader magten til børnene," siger han.

Forældre forventer i dag for meget af pædagogerne og lægger i stort omfang ansvaret for deres børns opdragelse over på daginstitutionerne og skolerne. Men Jesper Juul fastholder, at det er på tide, at pædagogerne tager opgaven som rollemodeller for forældrene på sig.

Frustrationen fra pædagogernes side opstår, fordi forældrene ofte efterspørger noget forkert. De vil have hurtige, nemme løsninger, men de burde i stedet få inspiration til at se indad. Inspiration de kan få fra pædagogerne, mener Jesper Juul.

"Den store usikkerhed kan afhjælpes, hvis pædagogerne hjælper forældrene til at finde svarene hos sig selv. Og forældrene vil lytte, for pædagogerne er i forældrenes øjne kvalificerede sparringspartnere og har stor værdi for forældrene," siger Jesper Juul og understreger, at forældre i Danmark, og i Norden generelt, har en tillid til pædagoger, som er helt enestående.

"Frontsoldaterne - altså pædagogerne, sundhedsplejerskerne og lærerne - er bedst skikket til at vejlede forældrene," siger han.

Men han erkender, at det er en svær opgave for pædagogerne, som jo ikke er uddannet i forældrerådgivning.

"Pædagoger og lærere har det handicap, at de er uddannet til at vide en masse om børn, men de ved stort set ingenting om voksne."



Et fælles projekt. Grethe Kragh-Müller, der også er børnepsykolog, tager ofte ud i daginstitutioner og holder foredrag for både forældre og pædagoger, og efter hendes mening skal man passe på med at stemple forældrene som usikre.

"Jeg tror egentlig, at mange forældre er mere spørgende og undersøgende for at kunne gøre det godt og træffe nogle gode valg."

Fordi begge forældre er kommet ud på arbejdsmarkedet, og de fleste børn er i daginstitutioner fra de er helt små, er forældrene i løbet af de sidste 30 år kommet til at dele opdragelsen med daginstitutionerne, fortæller Grethe Kragh-Müller:

"Og så sker der jo det, når begge parter har en opgave i forhold til barnets udvikling, at det er svært at finde ud af, hvem der gør hvad på hvilke områder og hvornår."

For eksempel er det ofte et dilemma, hvem der har ansvaret for børnene, når både forældrene og pædagogerne er i institutionen. For eksempel hvis forældrene har svært ved at få barnet ud af døren, når barnet skal hentes, fortæller hun.



Mere samarbejde Jesper Juul mener, at forældresamarbejdet kunne lettes betydeligt, hvis institutionerne for eksempel holdt en åben aften hver fjortende dag, hvor forældrene kunne komme og stille alle de spørgsmål, de har.

"Der er en kæmpe efterspørgsel på netop det, pædagogerne ved. Og de behøver ikke tvinge nogen til det, de skal bare sørge for, at døren er låst op to timer hver anden uge."

SFO-leder Per Larsen har i 15 år været leder af skolefritidsordningen Smørhullet i Sabro ved Århus, og han er enig i, at det i høj grad er pædagogernes rolle at støtte og vejlede forældrene.

"Forældrene har svært ved at udfylde deres rolle som forældre, og der et stort behov for forældresamtaler og støtte fra pædagogernes side," siger han og tilføjer, at det på længere sigt også vil komme børnene til gode, hvis pædagogerne stiller op og kommer forældrenes behov i møde.

For syv år siden gik Per Larsen så vidt, at han tilbød kurser til forældrene i institutionen (omtalt i Børn&Unge nr. 30/1998).

"Alle kan have brug for at vende det at være forældre. Vi kan så med vores autoritet som pædagoger gå ind og påtage os formidlerrollen - ikke som terapeuter, men som kursusledere," siger han.

Grethe Kragh-Müller synes, at det er en god ide at holde tema-aftener for pædagoger og forældre sammen.

"Jeg synes, at man skal kalde det pædagogiske aftener, hvor man i fællesskab diskuterer og udvikler sin viden sammen," siger hun og understreger, at man ikke nødvendigvis er alvidende, fordi man har en pædagoguddannelse.

"Der er jo objektivt set ikke nogen rigtige løsninger, og jeg tror, at ligeværdigheden i samarbejdet er vigtig. Som pædagog kan man godt vejlede forældre, der gerne vil have det, men man skal huske på, at forældre ved meget om deres børn, som man ikke altid ved i institutionerne - en viden der også er vigtig at inddrage," siger hun.



Behovet er der. I Smørhullet har man de sidste 15 år brugt mange kræfter på den pædagogiske udvikling af forældresamarbejdet, på forældresamtaler og fællesforedrag for forældrene om forskellige opdragelsesemner.

I 1998 deltog Per Larsen og en kollega i Kempler Instituttets kurser i forældreuddannelse, som Jesper Juul stod for. Det gav dem inspiration til kurserne i skolefritidsordningen. Her fik forældrene hjælp til at løse konflikter med børnene i hjemmet. Kurserne blev en stor succes og kørte over fem-seks aftener med maksimalt otte forældre på hvert hold.

"Vi tog først og fremmest udgangspunkt i forældrenes forventninger og behov for at få vendt nogle temaer. For eksempel var et gennemgående tema, at det er forældrene, der er ansvarlige for tonen i familien," fortæller Per Larsen.

En anden typisk problemstilling var forældrenes bekymring for, om børnene nu spiste nok og spiste det rigtige.

"Vi prøvede at udbrede budskabet om, at børnene nok skal begynde at spise på et tidspunkt, hvis det er hyggeligt at sidde ved bordet, og man må sidde, som man har lyst til. Det var blandt andet noget, vi havde lært på Kempler," fortæller Per Larsen, der husker en solstrålehistorie med en dreng, der til morens store fortvivlelse kun ville spise risengrød. Men da moren accepterede det behov og gav drengen lov, så valgte han selv at spise det samme som de andre efter noget tid.

Per Larsen havde mange gode erfaringer med forældrekurserne, der dog er stoppet i dag blandt andet på grund af ressourcemangel. Men han oplever stadig, at forældrene har behov for vejledning.

I Smørhullet har man indført fast forældrekaffe om fredagen som et tilbud til forældrene. Der bliver lavet en café med kaffe til de voksne og saftevand til børnene, og så kan forældrene snakke med hinanden og med pædagogerne. Et tilbud som omkring 20 procent af forældrene tager imod.



I dag vrimler det med tilbud til forældre, der gerne vil have gode råd om familielivet og styrke deres forældrerolle. Og alle medier er på banen.



Tv-programmer:

"Hjælp vi har børn - opdragdragelse for åben skærm", TV3, "Forældre forfra", TV 2 samt "SOS barnepigen", TV Danmark.



Bøger:

"Livet i familien", Jesper Juul, "Politikens bog om børnehavebarnet", Grethe Kragh-Müller.



Aviser og blade:

"Forældre & Børn - mama"

"Vores Børn"

"Vi forældre"

Samtlige aviser har de seneste år opgraderet familiestoffet. Kristeligt Dagblad har fået en fast side om familieliv hver lørdag.



Kurser:

Family-Lab - en international undervisnings- og rådgivningsorganisation, som familieterapeut Jesper Juul er i gang med at søsætte.