Forældrene vil have kvalitet

Tre ud af fire forældre sætter kvalitet i deres børns daginstitutioner højere end spørgsmål om priser og åbningstider. Det fremgår af den Vilstrup-undersøgelse, der blev omtalt af Børn&Unge i sidste uge, og som siden er fulgt op af flere andre medier.

Og det kommer ikke helt bag på os.

Forældre vil det bedste for deres børn, og pædagoger landet over ved fra nærværet med børnene og kontakten med familierne, at det er den kvalitative hverdag, der tæller. Det er også det, der optager os som pædagoger - hvordan vi bedst muligt udfolder vores faglighed i samspillet med børn og unge og dermed kan give et kvalitetsbidrag til deres opvækst, udvikling og trivsel.

Derfor er det vigtigt for os hele tiden at arbejde med den pædagogiske faglighed, udvikling af faget, mulighederne for efteruddannelse og videreuddannelse og dialogen med forældrene og med de forskerkredse, der har fokus på børn og unge. Det er et krævende arbejde at være pædagog, ingen tvivl om det. Men det er også et dejligt arbejde.



Kvaliteten i det pædagogiske arbejde, som forældrene har prioriteret så højt, måles bl.a. i de fysiske forhold i institutionerne, antallet af voksne pr. barn og tilbuddene om aktiviteter i institutionernes daglige liv. Derfor kan kvalitetsbegrebet ikke ses isoleret fra vores arbejdsvilkår. Det er ikke nok med pædagogers gode vilje - der skal politisk vilje til at se sammenhængen mellem den kvalitet, man efterspørger, og de vilkår, man giver fagets udøvere. Og så skal den politiske vilje følges op af konkret handling.



Jeg synes, de politiske beslutningstagere bør skrive sig bag øret, at en stor del af de forældre, der er blevet spurgt i Vilstrup-undersøgelsen, lægger stor vægt på børnepolitikken, når de sætter deres kryds ved kommunalvalg og folketingsvalg. Jeg vil ikke tolke undersøgelsen så vidt som til, at folk skifter parti i forbindelse med deres overvejelser om kvalitet i daginstitutionerne, men det kan sandelig ikke udelukkes, at det kan være tilfældet!



Det er ikke første gang, der har været undersøgelser af forældreforventninger og forældretilfredshed.

Det bliver imidlertid mere og mere markant, at forældrene ikke bare ser daginstitutioner som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Så ville f.eks. spørgsmålet om åbningstider og lukkedage være meget mere påtrængende.

Nej, forældrene har for længst anerkendt, at daginstitutioner er en selvfølgelig del af den moderne barndom. De var jo også en del af de nuværende unge forældres barndom!

Så mangler vi kun, at landspolitikerne og de lokale politikere til fulde forstår, at de må tage nogle konsekvenser, holde op med at stramme på økonomien år efter år og i stedet for sikre de ressourcer, der skal til. Det er virkelighedens verden, vi lever i, og kvalitet koster.