Første halvleg er vundet

48 navngivne fritidshjem er af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen blevet udpeget til at blive skolefritidsordninger, KKFO'er, som det hedder på københavnsk. Fælles for de 48 selvstændige institutioner er, at de ligger på eller ganske tæt ved en københavnsk skole.

Dermed har forvaltningen startet nedtællingen for de godt 200 københavnske fritidshjem - en nedtælling, der har ligget og luret, siden politikerne i 1999 besluttede at give grønt lys for skolefritidsordninger i Københavns Kommune. Indtil da havde kommunen været det sidste sted i landet, hvor der ikke var skolefritidsordninger.

Men i første omgang er nedtællingen bremset. Politikerne i Uddannelses- og Ungdomsudvalget har nemlig besluttet at udsætte en beslutning, til der foreligger en evaluering af det store projekt om samtænkning af skole og fritidshjem, og til politikerne har vedtaget en målsætning for fritidsinstitutionerne.

Per Bregengaard (EL), uddannelses- og ungdomsborgmester i København, er ikke tilfreds med hverken timingen eller indholdet i forvaltningens indstilling.

»Jeg synes ikke, det var særlig klogt at lave indstillingen nu. Jeg synes, det er rimeligt, at vi har evalueringen af samtænkningen med i diskussionen, og at vi har vedtaget en målsætning for området først,« siger Per Bregengaard.

De pædagogiske argumenter giver han heller ikke meget for.

»Jeg mener, det er ubegrundet. De henviser til erfaringer med KKFO'erne i Københavns Kommune, og dem er der jo ikke nogen evaluering af. Og jeg mener ikke, at man vil komme særlig meget længere ved at evaluere dem. Forvaltningens argumenter kan koges ned til struktur: Hvis det er under skolens ledelse, så bliver samarbejdet defineret den vej rundt,« siger Per Bregengaard.



En bunden opgave. Peter Rasmussen, administrerende direktør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, påpeger, at forvaltningen bare har gjort det, den skulle.

»Indstillingen har vi lavet, fordi vi skulle lave den ifølge beslutningen fra 1999. Det er vores vurdering, at den kunne løses sådan her,« siger Peter Rasmussen.

Med politikernes beslutning fra 1999 om at give grønt lys for skolefritidsordninger lå samtidig en opgave om i 2003 at kigge nærmere på de fritidshjem, der allerede ligger på de københavnske skoler - med henblik på eventuelt også at omdanne dem til skolefritidsordninger. Det drejer sig om 22 fritidshjem. Men der er en god grund til, at forvaltningen ender på 48 fritidshjem i stedet, siger Peter Rasmussen

»Vi har taget flere fritidshjem med, end der lå i den snævre fortolkning fra 1999, men det har noget at gøre med vanskeligheden i at skelne mellem begrebet på skolens grund og nabomatriklen. Og det viste sig, at der var nogle institutioner, der havde hovedsæde på skolens grund med filial, der lå udenfor, eller omvendt. Det gør det ikke så enkelt at sige, at det bare er den og den, der skal tages,« siger Peter Rasmussen.

»Der ligger ikke fra forvaltningens side en pædagogisk vurdering af, at det lige netop skulle være de her 48 fritidshjem, eller måske kun 40 eller 30. Det er ikke vores opgave. Det er et forsøg på at løse den stillede opgave, så politikerne ud fra deres holdninger kan vælge, hvad de vil anbefale,« understreger Peter Rasmussen.



Evaluering. Den evaluering af samtænkningen mellem skole og fritidshjem i København, som politikerne har besluttet sig for at vente på, er Børn&Unge i besiddelse af. Og den viser ikke meget, der kan bidrage til at kvalificere diskussionen om, hvorvidt man vil have skolefritidsordning eller fritidshjem.

Peter Mikkelsen er udviklingskonsulent på CVU Storkøbenhavn. Han har været projektleder på evalueringen af samtænkningen.

»Hovedkonklusionen er, at der arbejdes meget med det fra læreres, pædagogers og ledelsens side. Der er brugt mange kræfter på det, og det ser ud til, at samarbejdet er ved at komme op og stå. Man har fået nedbrudt mange af de barrierer, der er,« fortæller Peter Mikkelsen.

»Noget, som vi ikke har konkluderet direkte på, er, at samarbejdet er enklere, jo færre fritidshjem der er pr. skole. Det er hovedtendensen. Når vi ikke har gjort så meget ud af det, så er det, fordi det kan man næsten sige sig selv,« siger Peter Mikkelsen.

Evalueringen viser også, at det er vigtigt, at børnene møder de pædagoger, de kender fra fritidshjemmet, i samtænkningen.

»Det bliver lidt meningsløst, hvis ikke børnene oplever, at det er pædagoger fra deres fritidshjem, der kommer i samtænkningen. Men det behøver man vel ikke at lave en evalueringsrapport for at forstå,« siger Peter Mikkelsen.

Han afviser, at evalueringen kan give et bud på, om SFO er bedre end fritidshjem for børnene.

»Det er altså en politisk beslutning. Man kan læse evalueringsrapporten, som man vil i den retning. Det er en politisk beslutning, og jeg synes ikke, at man kan tage rapporten direkte til indtægt for hverken det ene eller det andet,« siger Peter Mikkelsen.



Første halvleg. For Per Bregengaard er bekymringen, at en omlægning af et stort antal fritidshjem til KKFO vil ødelægge samtænkningsprojektet.

»Evalueringen viser jo, at der er fremdrift. Det er så en diskussion, om der vil være mere eller mindre fremdrift, hvis vi får SFO'er. Min påstand er, at der vil være mindre fremdrift, for lige pludselig vil man være på nakken af hinanden, hvor fritidshjemmene sidder med en følelse af, at de er blevet slået ned. Det tror jeg skader den samarbejdsproces,« siger Per Bregengaard, der også mener, at det er vigtigt for ligeværdigheden, at der er tale om et samarbejde mellem to selvstændige institutioner, skolen og fritidshjemmet.

»Det, fritidshjemmene slår på, er netop ligeværdigheden, og det er jo heller ikke sådan, at evalueringen viser, at pædagogerne står med hatten i hånden. Hvis de var blevet underlagt skolerne, så havde der været større modstand, de havde følt, at det her var skolens projekt, og de havde følt, at de ikke havde albuerum,« mener Per Bregengaard.

Han frygter, at flere KKFO'er vil skævvride magtbalancen mellem skolen og fritidshjemmene.

»Det, der er det farlige perspektiv i at nedlægge 48 fritidshjem, er, at så bliver det næsten alle skoler, der får en SFO, og så får vi et skel mellem på den side "skolen og vores SFO" og på den anden side de omkringliggende fritidshjem. Det giver en strukturel skævhed, hvor jeg tror, at man får samarbejdsproblemer, fordi skolen hele tiden har fokus på sin egen SFO,« siger Per Bregengaard.

Men selv om Per Bregengaard er bekymret, er bekymringen faktisk ved at fortage sig lidt.

»Nu er jeg mere optimistisk, end jeg var i 1999. Man kan sige, at jeg - og fritidshjemmene - har vundet første halvleg,« mener Per Bregengaard.

»Foreløbig er bomben demonteret. Jeg er optimistisk med at få landet den på et niveau, hvor der kun bliver tale om frivillig overgang til KKFO. Det ville være en væsentlig sejr, selv om jeg helst så, at vi havde en ren fritidshjemsstruktur i kommunen ud fra et perspektiv om et ligeværdigt samarbejde, og ud fra et perspektiv om, at det er det bedste værn om de kvaliteter, der skal ligge i fritiden,« siger Per Bregengaard.



Masser af gode grunde

"Det er forvaltningens vurdering, at der er vægtige pædagogisk-faglige og organisatoriske begrundelser for at gennemføre en omdannelse af fritidsinstitutioner til KKFO - primært for at fremme samarbejdet og understøtte det fælles arbejde om børnenes dannelse og udvikling."

Sådan skriver København Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning i en indstilling, der foreslår at omdanne 48 fritidshjem til skolefritidsordninger, det, der på københavnsk hedder KKFO.

De vægtige begrundelser følger her, ordret citeret fra indstillingen:

Inden for de seneste år er der etableret 10 KKFO'er, heraf 3 KKFO'er ved specialskoler. Erfaringerne fra institutionerne understøtter de formål og begrundelser, som i 1999 blev lagt til grund for Borgerrepræsentationens beslutning om etablering af KKFO.

Det pædagogiske formål med etablering af KKFO er:

- At barnet udvikler alle sine kompetencer og styrkes på det sociale, motoriske og følelsesmæssige område som grundlag for læring og udvikling

- At barnet udvikler handlekraft og initiativ på baggrund af en positiv selvopfattelse. Det indebærer, at barnet skal føle sig værdsat og betydningsfuldt hver dag, at det stilles over for krav, det kan leve op til, og at det møder udfordringer, så det ikke går i stå i sin udvikling

- At barnet gør erfaringer med forskellige læringsstrategier

- At barnet tilegner sig kundskaber og færdigheder

- At barnet får muligheder for oplevelser og udfoldelser

- At barnet får tid og rum til leg

- At give den enkelte mulighed for at udvikle de særpræg, herunder de kulturelle og sproglige, som gør ethvert barn til en berigelse for fællesskabet

- At give den enkelte mulighed for at udvikle sig som en selvstændig personlighed, der evner at etablere sociale relationer til og samarbejde med andre

- At give den enkelte mulighed for indsigt i egne følelser og for samtidigt at udvikle evnen til at leve sig ind i andres følelser

- At give den enkelte mulighed for at dyrke fællesskaber, kammeratskab, venskaber og leg med andre.



Etablering af KKFO muliggør en fælles ledelse, der kan:

- samarbejde om administrationen af eventuelle projektmidler, der er øremærket udviklingstiltag i forhold til indskolingen

- tilrettelægge og gennemføre mødevirksomhed for skolens lærere og pædagoger i KKFO vedrørende samarbejdet mellem skole og KKFO'en om indskolingen

- være ansvarlig for udfærdigelse, gennemførelse og opfølgning af udviklingsprojekter

- sikre koordinering af den fælles planlægning mellem skole og KKFO vedrørende indskolingen

- samarbejde om visitationen af indskrevne børn i indskolingen til KKFO og fritidshjem

- koordinere udarbejdelsen af udviklingsplaner

- udvikle en gensidig forståelse for pædagogers og læreres arbejdsbetingelser og opgaver i forhold til børnene

- håndtere konfliktløsning i fællesskab

- koordinere og planlægge pædagogiske aktiviteter i henholdsvis skole og KKFO

- foranstalte fælles indkøb og administration i forhold til pædagogiske aktiviteter.