FN's børnekonvention; Pædagogik og menneskeretigheder

Pædagogstuderende Stine Klejstrup ville ikke kende meget til Børnekonventionen, hvis ikke det lige var, fordi hun er blevet undervist i den. Nu har hun lært, at Børnekonventionen godt kan bruges i det pædagogiske arbejde.

"Man lærer, hvilke rettigheder børn rent faktisk har," siger Stine Klejstrup. Hun leger også med tanken om selv at køre et projekt om menneskerettigheder på en fremtidig arbejdsplads.

Den inspiration har Stine Klejstrup fået med sig på Gedved Seminarium, hvor de studerende i tre uger arbejder med menneskerettigheder og med, hvordan de kan omsættes i praksis. For eksempel hvilken betydning normeringen har for kvaliteten af den omsorg, der ydes for det enkelte barn.

Det obligatoriske forløb har kørt siden 2001. Formålet med forløbet er, at de studerende blandt andet skal kende til indholdet i Børnekonventionen og få en forståelse af, at det også er en opgave som pædagog at udbrede kendskabet til menneskerettigheder, forklarer Bodil Klausen, som er lektor på Gedved Seminarium. Bodil Klausen er den ene af to lektorer, der underviser de studerende på forløbet.

Hun mener, at menneskerettigheder er et godt fælles udgangspunkt for pædagogfagets mange retninger.

"Pædagoguddannelsens styrke og svaghed i dag er, at det er en generalistuddannelse. Men det at forholde sig til menneskerettigheders betydning for pædagogisk arbejde er fælles. Det er noget, der samler. Menneskerettigheder er en god fællesnævner for alle pædagogiske målgrupper," siger hun.

Forløbet blev søsat i forbindelse med, at de studerendes studie-tursforløb skulle forbedres. Med en uddannelse, der i forvejen var trængt af ændringer og forslag, var Bodil Klausen godt klar over, at der skulle være tale om en væsentlig opkvalificering, hvis forslaget skulle komme igennem.

"Det skulle ikke bare være sådan noget med at sætte sig ind i en bus og drikke en masse øl og synge en masse sange og så se nogle udviklingshæmmede i Tjekkiet," siger hun.

Derfor skal de studerende undervises i sammenlignende metode og lave interview med to forskellige institutioner, og forløbet munder så ud i en projektrapport. De skal arbejde med menneskerettigheder, men må selv vælge fokusområde og målgruppe. Nogle har for eksempel set på, hvordan det ser ud med medbestemmelse onsdag klokken to, når ungerne er snottede, og det regner, og de vil udenfor.



Hjælp eller selvhjælp. Stine Klejstrup og hendes medstuderende valgte at arbejde med begrebet omsorg og med målgruppen børnehavebørn. Udgangspunktet var en børnehave i Horsens og en privatejet børnehave i Tyrkiet.

"Begge institutioner arbejdede med omsorg, men ud fra den måde de hver især definerede begrebet på. Den pædagogiske ideologi var meget forskellig," siger Stine Klejstrup, der for tiden er ude i den sidste praktik, inden uddannelsen er afsluttet.

Børnene i den tyrkiske institution blev blandt andet serviceret i langt højere grad end børn i Danmark.

"Herhjemme skal børnene være selvhjulpne, og det er nærmest at gøre børnene en bjørnetjeneste, hvis man hjælper dem med at tage jakken af," siger hun.

I den tyrkiske institution hang børnenes knagerækker i voksenhøjde, så de havde ikke selv mulighed for at hænge deres tøj på plads. Til gengæld var alt andet i børnehøjde, fortæller Stine Klejstrup.

"Det var nærmest et dukkehus, og alt var indrettet på børnenes præmisser, så de skulle have det godt," siger hun.



Lovændring nødvendig. En af pointerne med at undervise pædagogstuderende i menneskerettigheder og Børnekonventionen er ifølge Bodil Klausen, at man i et multikulturelt og internationalt samfund bør kende de fælles værdier, som man på tværs af landegrænserne er enige om. De værdier, der blandt andet står skrevet i FN's Børnekonvention.

"Jeg mener, der er en fare for, at pædagoguddannelsen bliver reduceret til kun at være et spørgsmål om kommunikation og relationer. Det er også vigtigt. Men vi må ikke glemme, at det er noget, der skal foregå i et større fællesskab, som er det danske samfund, som er EU, som er verdenssamfundet," siger Bodil Klausen.

Derfor mener hun også, at det er nødvendigt, at Børnekonventionen bliver obligatorisk stof på pædagoguddannelsen.

"Hvis Danmarks ratificering af Børnekonventionen afspejlede sig i vores lovgivning, ville man kunne læse det ud af pædagogseminariets uddannelsesbekendtgørelse, at det var et krav, at man skulle kende den," siger Bodil Klausen.