Fejldiagnose; Hjernen forstår ikke ørerne

En lang række danske børn sidder i specialklasser uden grund. Mange af dem går ud af skolen med elendige karakterer og en bunke nederlag i bagagen. De er tidligt blevet stemplet DAMP-børn, AD/HD-børn eller autister, på trods af at de lider af APD - en mangelfunktion i hjernen, som i mange tilfælde kan helbredes.

Allerede i børnehaven kan mange børn med APD opdages og behandles, men i Danmark bliver lidelsen overset af en række professionelle behandlere.

APD (Auditory Processing Disorder) er en mangelfunktion i hjernen, der kan være genetisk bestemt, eller som kan opstå, hvis f.eks. et barn får for lidt ilt under fødslen. Lidelsen betyder bl.a., at børnene ikke kan forstå, hvad der bliver sagt til dem, fordi deres hjerner ikke kan skille ordene fra hinanden. Populært sagt kan hjernen ikke forstå det, ørerne hører. En typisk dansk børnehave med en konstant baggrundsstøj er et rigtigt dårligt miljø for børn med APD.

Mange af disse børn bliver sendt til høreklinikker, hvor forældrene får beskeden: "Jeres barn hører fint." Og børnene kan da også sagtens høre både de høje og dybe toner i høretelefonerne. Problemet er, at børnene i virkeligheden skal udsættes for en hel række test for at fastslå, om de har APD, og det er de færreste høreklinikker i Danmark i stand til. Det fastslår speciallæge og audiologisk konsulent på Holstebro Sygehus Birger Koefoed-Nielsen, der er en af de få danske læger, som arbejder med APD.

Birger Koefoed-Nielsen forsøger at opstille en præcis diagnose for hjernelidelsen. Det er nemlig det andet store problem med APD - ingen ved præcis, hvad det er.

"Der er mange forskellige symptomer på APD, og APD kan forekomme på flere forskellige måder. Men vi mangler stadig at finde en eksakt diagnose, og det skaber en usikkerhed om, hvordan lidelsen skal afgrænses og behandles. Mange talepædagoger, psykologer og andre behandlere har hørt om APD, men de nedprioriterer det og lægger ressourcerne andre steder," siger Birger Koefoed-Nielsen.



Anerkendt i udlandet. Stemplet som vanskelige børn. I børnehaven og skolen bliver APD-børnene hurtigt stemplet som vanskelige børn. Nogle af dem trækker sig helt ind i sig selv og vil ikke lege med andre børn. Andre bliver meget højrøstede og skal have alting gentaget. Ofte bliver der sat tale- og/eller støttepædagoger på dem. Børnene er almindeligt begavede, men vil ofte klare sig dårligere end deres jævnaldrende og vil bl.a. få svært ved at lære at læse i folkeskolen, med mindre de kommer i behandling.

Klinisk psykolog Christian Worsøe fra Vejle Amts Center for Børnerådgivning begyndte for to år siden at interessere sig for APD. Dengang var han nærmest alene i Danmark. Han kunne dog finde mange informationer om lidelsen på amerikanske, australske og andre europæiske landes hjemmesider og i tidsskrifter, og han fandt ud af, at forskningen på området var langt fremme især i USA.

"APD er mere anerkendt i udlandet end i Danmark. Det er svært at stille en lægelig diagnose for APD, og så er det danske system ikke skruet sammen til at bevilge hjælp," siger Christian Worsøe.

Sidste år begyndte Christian Worsøe på forsøgsbasis at behandle de første danske børn for APD. 11 børn fik i en periode et specielt FM-udstyr. Udstyret består af et høreapparat placeret i barnets øre, som forstærker lyden fra en sender, som hænger om halsen på f.eks. en pædagog. Pædagogen kan slå lyden fra eller til alt efter, hvornår barnet skal høre, hvad der bliver sagt.

"Alle børnene fungerede langt bedre, når de fik FM-udstyret på," siger Christian Worsøe.

Og et par af børnene, som skulle være begyndt i specialbørnehaveklasser, går i dag i almindelige børnehaveklasser.

Det positive er, at børnene ikke behøver at gå med FM-udstyret for altid. Efter en periode på mellem et halvt til et par år bliver hjernen trænet op på netop de punkter, hvor barnet er svagt, og udenlandske erfaringer viser, at børnene kommer til at fungere stort set som deres jævnaldrende.



2 procent. Både i England og Tyskland viser undersøgelser, at 2 til 3 procent af alle børn lider af APD i større eller mindre grad. Birger Koefoed-Nielsen mener, at høreklinikkerne relativt nemt kunne finde en del af de børn. Mange APD-børn kan nemlig ikke skelne mellem ord i baggrundsstøj. Ved en helt almindelig høreprøve vil de stort set kunne høre og gentage alle ord, men lige så snart de bliver udsat for baggrundsstøj, vil de f.eks. ikke kunne høre 40 procent af ordene. Den prøve behøver ikke tage mere end fem minutter på en almindelig høreklinik, men det kræver selvfølgelig, at hørelægerne er opmærksomme APD.

"Hvorfor ikke begynde med de børn?" spørger Birger Koefoed-Nielsen.

Både han og Christian Worsøe er enige om, at det ikke er nok at give børnene FM-udstyr, selv om det er vigtigt for at få hul på behandlingen. APD-børn skal have tæt kontakt til en eller flere pædagoger, som skal give børnene en tryg og struktureret hverdag, og i begyndelsen af en behandling kan børnene ikke fungere i en almindelig daginstitution.

Christian Worsøe pointerer dog, at mange af disse børn i forvejen går eller vil komme til at gå i specialinstitutioner.





Tegn på APD i børnehaven



• Barnet kan ikke høre, hvis det har ryggen til.

• Barnet forstår kun, hvad der bliver sagt, hvis der bliver

talt ansigt til ansigt.

• Barnet kan ikke forstå (høre), hvis der er støj omkring det.

• Barnet hører ordene forkert, hvis der bliver talt hurtigt.

• Barnet har svært ved at retningsbestemme lyden.

• Barnet har svært ved rim og remser.

• Barnet har svært ved at forstå en besked.

• Barnet kan ikke genfortælle en historie.

• Barnet forsvinder ind i sin egen verden.





Barnet behøver ikke nødvendigvis at opfylde alle kriterier for at være "APD-barn".



Hvis du har mistanke om, at et barn har APD, skal du kontakte PPR's talepædagog eller PPR's psykolog. De skal vurdere barnet, før det evt. skal på en audiologisk klinik.



Det er ikke kun børn med normal hørelse, der kan have APD - det kan også forefindes hos børn med (mindre) høretab.



Kilde: Christian Worsøe. Klinisk Psykolog, Vejle Amts Center for Børnerådgivning.