Færre medlemmer: B-holdet svulmer, BUPL krymper

En trend i tiden? Resultat af stigende arbejdsløshed? Eller bare en protestaktion mod nogle meget gyldne håndtryk til tre aftrådte chefer i forbundshuset?

Hvad grunden eller grundene nu måtte være, så er kendsgerningen, at et stigende antal pædagoger og klubfolk vælger medlemskabet af BUPL fra. Eller - for de nyuddannedes vedkommende - helt lader være med at melde sig til. Andelen af pædagoger, som er medlem af arbejdsløshedskassen BUPL-A, men ikke af det faglige fællesskab i BUPL, har aldrig været større. Seneste opgørelse, som er fra april, viser, at det drejer om syv procent, svarende til 4081 personer. Blandt de nyudklækkede pædagoger fra januar i år er det hele 17 procent, som tre måneder efter endt uddannelse endnu ikke har meldt sig i BUPL. Andelen var til sammenligning seks procent i 2001 og 12 procent sidste år.

Organisationsgraden er i forhold til de fleste andre faggrupper fortsat høj, men meget tyder på, at der især blandt den nye generation af pædagoger er en ændret holdning. Hvor man førhen som den naturligste ting af verden meldte sig i BUPL efter færdiggjort uddannelse, så er det i dag noget, man overvejer. Og i stigende grad altså undlader.

Flest "undladere" findes i København, på Frederiksberg, i de velhavende kommuner nord for København og i Frederiksborg Amt. Steder, hvor mulighederne for at gemme sig i mængden er gode, eller hvor traditionen for at være medlem af en fagforening ikke er særlig stærk.



Årsag og virkning. Sikker viden om, hvad der ligger bag udviklingen, findes ikke. Teorier er der derimod en del af.

Når det drejer sig om de nyuddannede, så kan en del af forklaringen være, at de på grund af voksende arbejdsløshed er længere om at finde en fast stilling. Det betyder, at den tid, der går fra de er færdige med uddannelsen, til de optræder i BUPL's medlemsfortegnelse, bliver forlænget. Medlem af a-kassen er de, fordi det er forudsætningen for at få arbejdsløshedsunderstøttelse, men fagforeningskontingentet sparer de, indtil de er kommet i arbejde. Det er altså et spørgsmål om økonomi.

Men ikke bare økonomi. På spil er også en tendens i tiden. Medlemskab af en fagforening er noget, man vælger til eller vælger fra. Et udslag af tiltagende egoisme hos især ungdommen, siger nogle. Andre forklarer udviklingen med, at der - blandt andet på foranledning af den siddende regering, som ikke er bedste ven af fagbevægelsen - er kommet meget mere fokus på, at det ikke er tvunget at være medlem af en fagforening. Selve proceduren, når man melder sig ind, er i øvrigt blevet indrettet sådan, at man skal være ekstremt langsomt omfattende for ikke at opdage, at a-kassen og den dertil hørende fagforening ikke er sammenhængende størrelser.

Den seneste tids relativt kraftige vækst i antallet af B-medlemmer har desuden med en konkret begivenhed at gøre. Således har 220 medlemmer siden årsskiftet meldt sig ud af BUPL og begrundet det med sagen om gyldne håndtryk til tre fratrådte chefer - og hvad den førte med sig af beskyldninger om pamperi i BUPL.



Tvivlsom besparelse. Ved ikke at være medlem af BUPL og betale fagforeningskontingentet spares nogle penge. Med skattebesparelsen indregnet vil det typisk dreje sig om 200 kroner om måneden - og omtrent det halve, når man vil have Børn&Unge og selv skal bekoste et abonnement.

En besparelse, som sagtens kan komme til at koste dyrt i den anden ende.

Torben Fersløv Andersen, teknisk forhandlingsleder i BUPL, forklarer: "Hvis man har besluttet at ville klare sig selv, og det har man jo besluttet, hvis man ikke vil være medlem af fagforening, jamen, så kan man heller ikke påregne, at fagforeningen rykker ud, når der opstår problemer. Det kan være i forbindelse med sygdom, pensionssager, problemer på arbejdspladsen eller fyring fra jobbet. Når vi modtager besked om, at en arbejdsgiver er til sinds at afskedige en pædagog, og vi ser, at vedkommende ikke er medlem hos os, så har vi hverken nogen bemyndigelse eller forpligtigelse til at løfte en finger. Vedkommende har valgt at klare sig selv, og det respekterer vi naturligvis."

Fuldstændig afskåret fra at nasse på fællesskabet er den uorganiserede dog ikke.

"De forbedringer, vi opnår ved en overenskomstforhandling, kommer alle pædagoger til gode. Organiserede såvel som uorganiserede. Teoretisk set er det også tilfældet med resultatet af lokale lønforhandlinger, men her er dog den forskel, at vi kan nuancere engagementet i en medarbejders lønudvikling efter, om vedkommende betaler til fællesskabet eller ikke gør," noterer Torben Fersløv Andersen.



Det gode argument. Da en fagforenings evne til at opnå resultater - også - står i forbindelse med, hvor stor en del af en faggruppe, den repræsenterer, er det bekymrende for BUPL at se antallet af uorganiserede B-medlemmer vokse. Derfor forsøger man at vende udviklingen. Det sker i et nyetableret samarbejde med de øvrige pædagog-fagforeninger og med studieoganisationen PLS (Pædagogstuderendes LandsSammenslutning).

Indsatsen rettes først og fremmest mod de studerende på seminarierne og de nydimitterede.

Hensigten er - gennem tidssvarende informationsmateriale og hyppigere kontakt - at anskueliggøre, hvad BUPL vil og kan, og hvorfor det er vigtigt at organisere sig. Udgangspunktet er, at man ikke længere kan regne med, at nyuddannede pædagoger per automatik melder sig i fagforening. De skal overbevises via gode argumenter.

Og hvad kan det så være for nogle?

Faglig sekretær Kitte Adler-Nissen fra BUPL's forretningsudvalg - og den i forbundsledelsen, som kommer med det friskeste indtryk af livet i en daginstitution - har et bud.

"Det er fællesskabet omkring pædagogfaget. Og så er det solidariteten. Det, at vi får bedre vilkår, hvis vi står sammen om at skabe dem, i stedet for at slås hver for sig og for os selv.

Så enkelt er det egentlig," siger Kitte Adler-Nissen.

Flest B-medlemmer, april 2004:

BUPL København 371 (12,5 procent)

BUPL Afdeling 1 221 (11,5 procent)

BUPL Frederiksberg 103 (10,6 procent)

BUPL Frederiksborg Amt 438 (9,5 procent)

BUPL Ringkøbing Amt 220 (8,3 procent)



Færrest B-medlemmer, april 2004:

BUPL Afdeling 3 45 (4,0 procent)

BUPL Ribe Amt 109 (4,6 procent)

BUPL Afdeling 6 30 (4,7 procent)

BUPL Viborg Amt 101 (5,0 procent)

BUPL Nordjylland 260 (5,0) procent



Når Allah bliver vred

Problemer med unge, som i stort tal vælger fagforeningen fra, er for BUPL's vedkommende af nyere dato. Det er det ikke for Pædagogisk Medhjælper Forbund, som i de senere år har kæmpet en ihærdig, men også ret forgæves kamp mod vigende medlemstal. Opgivet ævred har man dog ikke.

Forbundets nyeste tiltag indebærer en tilbagevenden til en af fagbevægelsens gode, gamle dyder: Opsøgende virksomhed. Ud på arbejdspladserne for at gøre sig synlig og nyttig. I uge 12 og uge 13 var alt disponibelt mandskab fra forbundskontor og lokale fagforeninger således sendt i marken for at tjekke efter, om pædagoghjælperne fik den rette løn og pension. Lejligheden blev nu også benyttet til at få en snak med de uorganiserede om, hvorfor det ville være en rasende god ide at stå i fagforening. Udbyttet af besøg i 1100 daginstitutioner landet over var ikke så ringe endda. 350 pædagogmedhjælpere, som før kun var medlemmer af a-kassen, meldte sig ind i fagforeningen.

Ole Zander fra PMF's forbundssekretariat var med i forreste linje og har derfor et godt kendskab både til, hvad det var, der havde afholdt de pågældende fra at melde sig ind, og hvad det var, der fik dem til at skifte mening.

"For 80 procent handlede det om økonomi. Derimod var det sjældent at møde nogen, som gik imod fagforeninger som sådan. Man havde bare ikke liiiige nået at få sig meldt ind. Det virkelig nye er, at det i meget højere grad end tidligere bliver betragtet som en privatsag, om man er organiseret eller ej. Selv mange tillidsrepræsentanter har i dag den holdning."

Og hvad er det så, der gør udslaget, når de ender med at melde sig ind?

"Oftest det moralske aspekt. Man ved godt med sig selv, at det er for tyndt at nyde uden at yde."

Hvordan bliver I modtaget, når I stiller derude?

"Som hovedregel godt. Mange er glade for, at fagforeningen på den måde viser fanen. Det kunne de faktisk godt tænke sig noget mere af."

Er det sjovt arbejde?

"Meget stimulerende, synes jeg. Især selvfølgelig, når det lykkes. Man skal være besiddelse af en portion naturlig frækhed. Jeg har for eksempel mødt kvindelige, muslimske pædagogmedhjælpere, som havde meldt sig ind hos de kristelige, alene fordi det var billigst. "Hva' har I gang i? I er jo gået over til hovedfjenden. Jeg tror, Allah bliver vred, når han opdager det," sagde jeg til dem. Det virkede sgu. De pågældende er nu medlemmer hos os.".

Er der forskel på pædagoger og pædagogmedhjælpere på det her punkt?

"Næh, det tror jeg ikke. Pædagoger er jo som oftest bare pædagogmedhjælpere, som har taget en uddannelse," siger Ole Zander, som sammen med det øvrige PMF i uge 36 og uge 37 igen giver den som fagforeningsagitator.



Et spørgsmål om penge

Nyuddannet og uorganiseret pædagog forklarer sig.

En lille guldklump på nu syv uger, Malte hedder han, er en tungtvejende grund til, at Signe Bengtsson ikke meldte sig ind i BUPL, da hun i januar blev færdig som pædagog fra Frøbelseminariet på Frederiksberg. Men det var ikke den eneste.

"Jeg gik direkte på barselsorlov med dagpenge, og de er ikke store, når man er på dimittendsats. Efterlønsordningen tror jeg ikke på holder i længden, så den besluttede jeg mig for at droppe. Tilbage var spørgsmålet, om jeg skulle melde mig i BUPL. Hvis jeg lod være, kunne jeg spare 800-900 kroner, og det blev afgørende. Jo, jeg vidste godt, at jeg kunne nøjes med halv kontingent, fordi jeg var på dagpenge, men på det tidspunkt var der al den ballade med gyldne håndtryk i BUPL. At se penge brugt på den måde gjorde det simpelthen lettere at sige fra."

Signe Bengtsson, 33 år, mor til Emil på fire år og Malte på syv måneder, bor med børnenes far i en lejlighed på Håbets Alle i Brønshøj. Hun er oprindelig uddannet håndarbejdslærer fra Hellerup Tekstilseminarium. En tre-årige uddannelse, som retter sig mod undervisning af voksne på blandt andet aftenskoler og daghøjskoler. Da regeringen lukkede dem, og da uddannelsen ikke kvalificerer til arbejdet med børn, var det umuligt at finde job. Signe Bengtsson arbejdede som pædagogmedhjælper, indtil hun gik i gang med pædagoguddannelsen.

"Som pædagogmedhjælper stod jeg i PMF og var glad for det. Jeg er aldrig blevet dårligt behandlet af BUPL, men det er mit indtryk, at PMF er lidt hurtigere til at rykke ud, når der er problemer."



Respekt for faget. Måske Signe Bengtsson i dag ikke havde været blandt det stigende antal pædagoger, som kun er medlem af a-kassen, hvis BUPL havde været mere om sig, mens hun og hendes klassekammerater gik på seminariet.

"Mig bekendt var der ikke en eneste gang under studiet besøg af nogen fra BUPL. PLS (Pædagogstuderendes LandsSammenslutning) markerede sig en enkelt gang, men det var nu ikke den store interesse for os, der blev udvist," synes Signe Bengtsson.

Hun kan også fortælle om tre klassekammerater, som har undladt at melde sig i BUPL, selv om de er kommet i arbejde.

"Ingen på deres institution forlangte af dem, at de skulle organisere sig, og så lod de være."

Det hedder sig, at unge i dag er fremmedgjorte over for fagbevægelsen. Er det sådan, det er?

"Nu var jeg en af de ældste i klassen, de fleste var 10 år yngre, og blandt mange af dem var holdningen, at de sagtens selv kunne klare paragrafferne."

"Hvad mener du da?

"Jeg mener, at vi som pædagoger udøver et fag, som fortjener al mulig respekt, men ikke får det, medmindre vi står sammen om det. Hver for sig kan vi ikke gøre alverden. Altså: Jeg er og har altid været tilhænger af fagforeninger".



Håb forude. Udsagnet leder naturligt frem til næste spørgsmål.

Hvad så med at få dig meldt ind i BUPL?

"Lige så snart jeg er færdig med at være "hjemmegående", og jeg kan se, at der er styr på sagerne i BUPL, vil jeg nok melde mig ind."

Nok?

"Helt sikkert, hvis arbejdspladsen kræver det. Hvis den ikke gør det, kan det godt gå hen og blive et økonomisk spørgsmål. En afvejning af, om det er det værd."

Signe Bengtsson bor på Håbets Alle. Håb er der måske også for BUPL, hvis man i øvrigt får fingeren ud. l