Færre læser til pædagog

Den 1. juli nærmer sig. Dagen hvor håbefulde unge sender deres ønsker om drømmestudiet til den Koordinerede Tilmelding, KOT. Knap en måned senere får afsenderne at vide, om de er blevet optaget på et af deres prioriterede studier. Og KOT kan fortælle offentligheden, om antallet af unge, der er kommet ind på pædagogstudiet, fortsat falder.

Sidste år blev ifølge KOT 4480 studerende optaget på pædagogstudiet, og det var i forhold til året før en nedgang på ni procent. Udviklingen har været nedadgående siden sidst i 1990'erne, og ifølge nye tal fra BUPL, betyder det både færre studerende og færre færdiguddannede pædagoger. Udviklingen for dimittender er nu efter mange års stigning vendt i nedadgående retning.

Formand for Pædagogseminariernes Rektorforsamling Søren K. Lauridsen er dog endnu ikke bekymret.

"Nedgangen er forventet, fordi Kommunernes Landsforening (KL) gennem længere tid har haft held med en kraftig kampagne om at uddanne færre pædagoger. Jeg er faktisk forundret over, at tallet ikke er endnu mindre," siger han.

Ifølge BUPL's statistik er der fra 2003 til 2004 blevet cirka 200 færre dimittender fra pædagogseminarierne. Udviklingen forventes at fortsætte, viser en opgørelse fra seminarierne over forventet antal dimittender i sommeren 2005.

Søren K. Lauridsen mener, at stigende krav i uddannelsen kan være en af årsagerne til de faldende dimissionstal.

"I forbindelse med den fire år gamle professionsbachelor-uddannelse er kravene mod afslutningen af uddannelsen blevet skærpet, og det kan betyde, at nogle studerende forlænger studietiden, eller de falder fra. Vi ser derfor gerne, at seminarierne optager flere studerende for at fastholde dimissionstallet," siger Søren K. Lauridsen.



Færre optages. Siden rekordåret 1999, hvor godt 7000 studerende ifølge BUPL's tal blev optaget, er tallet faldet. BUPL's seneste opgørelse viser, at der i studieåret 2004/2005 blev optaget cirka 6000 studerende, 300 færre end året før. KOT regner med, at der blev optaget 4480 studerende sidste år.

"BUPL's tal er større, blandt andet fordi vi tæller antallet af meritstuderende med, som er blevet optaget udenfor KOT-systemet. Det forklarer i hvert fald cirka 700 studerende i difference," fortæller konsulent i BUPL Jens Jakob Christensen, der har udformet statistikken på baggrund af oplysninger fra landets 34 pædagogseminarier.

På de 25 af seminarierne var der sidste år stadig ledige pladser, og Børn&Unge har i en tidligere artikel påpeget, at årsagen til det lavere optag kan være et politisk ønske om at uddanne færre pædagoger til arbejdsløshed (artiklen "Nedtur for pædagoguddannelsen", Børn&Unge nr. 28/04).

Kommunernes Landsforening (KL) fremkom i 2003 med en prognose, som siger, at i år 2030 vil hver tredje pædagog være arbejdsløs, hvis ikke man allerede nu uddanner færre pædagoger. Men formanden for Pædagogseminariernes Rektorforsamling tror ikke på prognosen.

"En tredjedel svarer til, at cirka 35.000 pædagoger skulle være arbejdsløse i år 2030, men i dag er omkring 35.000 af de mennesker, der er beskæftiget med pædagogisk arbejde i Danmark, ikke uddannede pædagoger. Så efter min opfattelse er der masser af arbejde til de pædagoger, der bliver uddannet," siger han og påpeger, at

kommunerne og fagforeningen kan hjælpe

til ved at sikre, at når der ansættes pædagogisk personale, så er det faglært personale.

Forretningsudvalgsmedlem i BUPL Allan Baumann afviser ikke KL's profetier om arbejdsløse pædagoger helt så katagorisk som seminarierektoren. Baumann henviser til senere undersøgelser, der i mindre grad viser den samme tendens som KL-undersøgelsen. Men han påpeger samtidig det paradoks, at selvom arbejdsløsheden blandt pædagoger er svagt stigende, så er også efterspørgslen stigende. Han mener, som Søren K. Lauridsen, at kommunernes opgave er at hyre uddannet personale, men han forstår også kommunernes vanskelige situation.

"Politikere taler om kvalitet og professionalitet i institutionerne, men på grund af dårlig økonomi i kommunerne har institutionerne simpelt hen ikke råd til altid at ansætte uddannede pædagoger. Tit tvinges de til at vælge den billigere medhjælper," siger han.



Behovet stiger. Søren K. Lauridsen kalder KL's prognose for behovet for beskæftigelse på det pædagogiske arbejdsmarked for en "halsløs gerning".

"Man kender jo ikke noget til den lovgivning, der kommer i fremtiden," siger han og peger på nye områder, hvor der kan blive behov for uddannede pædagoger.

"Det vil betyde et boom i behovet for pædagoger, hvis der for eksempel kommer pædagoger ind på ældreområdet, og hvis pædagoger i højere grad får opgaver i indskolingen, hvor de allerede i dag udfører pædagogisk arbejde. Der er så mange usikkerhedsmomenter i en fremskrivning på 25 år, at det er fuldstændigt umuligt at spå om, hvad der vil ske," siger Søren K. Lauridsen.

Faldet i optag i 2004/2005 svarer til sidste års nedgang. Foruden et politisk ønske om at mindske optaget, kan årsagen også være de små ungdomsårgange, eller grunden kan være svingende interesser hos de unge. Det sidste er Søren K. Lauridsen især bange for. Siden 2003 har der været planer om en ny pædagoguddannelse, men undervisningsminister Bertel Haarder (V) har netop udskudt lovrevisionen af pædagoguddannelsen til efteråret. Søren K. Lauridsen mener, at usikkerheden omkring uddannelsen får de studerende til at gå andre veje.

"Usikkerheden er ikke til gavn for

ansøger-antallet, og der kan være en del unge, som finder på at søge andre steder hen, for eksempel til læreruddannelsen," siger han.

Pædagoguddannelsen er dog stadig landets største, men med et par hundrede studerende i difference følger læreruddannelsen godt med.

I marts måned skete der dog det glædelige, at der var en tilgang i antallet af ansøgere på kvote to på pædagoguddannelsen. I alt 3823 søgte ind på kvote to i 2005, og det var en stigning på 4,5 procent i forhold til året før (artiklen "Optur for seminarier", Børn&Unge nr. 11/2005). Søren K. Lauridsen håber, at stigningen smitter af på kvote-

1-ansøgerne.

"Jeg tror på den opadgående linje også den 1. juli," siger han.

Falder antallet omvendt, kan konsekvensen af færre studerende i værste fald blive sammenlægninger af landets seminarier eller fyringsrunder blandt seminarielærerne.