Etniske unge bliver hjemme

Selv om flertallet af børn og unge i Herlev har masser af fritidsaktiviteter, er der en lille gruppe på 15 procent af de unge, som slet ikke går til noget. Det er først og fremmest piger med anden etnisk baggrund end dansk, der er passive i fritiden.

Sådan lyder en af konklusionerne fra Kultur- og fritidsundersøgelsen i Herlev Kommune, udarbejdet af Institut for Idræt på Københavns Universitet.

»Undersøgelsen giver anledning til at overveje, hvordan vi kan få fat i de etniske piger, men det er svært at tilrettelægge et tilbud, der imødekommer deres behov,« siger kultur- og fritidschef Ole Kristensen, Herlev Kommune.



Sypiger. Mange af de etniske piger må ikke dyrke fritidsaktiviteter på hold, hvor drenge deltager. Ungdomsskolen i Herlev har dog fat i en del etniske piger. De går til syning, hvor der typisk kun er kvindelige deltagere.

»Standardtilbudene har tilslutning fra børn, hvis forældre bakker dem op. Men vi må i højere grad målrette fritidstilbud, så også folk med særlige behov kan deltage,« fastslår professor dr. phil. Per Schultz Jørgensen, der har været formand for Børnerådet. Inden da udgav han bogen "Risikobørn".

»At 15 procent unge ikke er aktive i fritidslivet er i sig selv ikke alarmerende. Problemet er, at det især er børn med socialt svag baggrund, der ikke har et aktivt fritidsliv, og ofte er de samme børn også hægtet af i skolen,« påpeger Per Schultz Jørgensen.

Netop de kropslige, musiske og billedskabende fritidsaktiviteter danner et forum, hvor unge skaber deres identitet, selvforståelse, bliver stimuleret og får forskellige kompetencer.

»Men 15 procent får ikke den tilbagemelding på sig selv. Og hvem er de 15 procent? Det er de etniske børn og unge plus dem med social, svag baggrund,« svarer Per Schultz Jørgensen.

Han mener, at skolen har ansvaret for at bygge bro til fritidsorganisationerne ved at lade fritidsledere komme i skolen og informere - personligt - om deres tilbud.

»For nogle handler det måske bare om at få en invitation til at komme og være med. For andre er det nødvendigt, at tilbuddene i højere grad bliver målrettet mod de unges særlige behov. Og det er skolens ansvar at være brobygger til fritidslivet,« understreger Per Schultz Jørgensen.

»De etniske piger er lidt i klemme. De får ikke lov at komme så meget ud, og især i familier uden tradition for at bevæge sig så meget bliver overvægt typisk et problem for de store piger. Men det er også nogle af de ældste danske piger i 9. klasse, som er på kanten til at være overvægtige, fordi de simpelthen bevæger sig for lidt i hverdagen,« konstaterer Herlev Kommunes borgerlæge Elli M. Lund, der undersøger skolebørnene i 1. og 9. klasse.

»At gå til syning giver ikke tilstrækkelig motion. Og piger med anden etnisk baggrund går ikke til idræt i samme grad som deres brødre,« konstaterer lektor Laila Ottesen, der er den ene forfatter til rapporten om børns fritidsvaner i Herlev Kommune.

Undersøgelsen viser, at 72 procent af drengene med anden etnisk baggrund går til idræt, mens kun 42 procent af pigerne gør det.



Børn i lejlighed. Undersøgelsen bekræfter, at mange børn fra ressourcesvage familier ikke har et aktivt fritidsliv. Tendensen i undersøgelsen er eksempelvis, at børn og unge, der bor i lejlighed, er mindre aktive i fritiden - både når det gælder organiserede og selvorganiserede fritidsaktiviteter.

»Børn, der bor i lejlighed, har formentlig færre ressourcer såvel økonomisk som rent socialt. I hvert fald er de børn mindre aktive i fritiden end børn, der bor i parcelhus,« konstaterer den ene af rapportens forfatter Bjarne Ibsen, der i dag er ansat på Institut for Forskning, Idræt og Folkelig Oplysning.

Til gengæld hamrer undersøgelsen en pæl igennem myten om, at børn og unge af enlige mødre er forsømte. Undersøgelsen viser, at de er lige så aktive i fritiden som de børn, der bor i kernefamilier. Men deres fritidsaktiviteter er anderledes. Børn af enlige forældre går i højere grad til kommercielle og selvorganiserede fritidsaktiviteter såsom biograf, teater, skøjtehal og svømmehal - og benytter sig mindre af sports- og fritidsforeningernes tilbud.

»Måske er årsagen, at enlige forældre har sværere ved at køre dem frem og tilbage til faste tider i idrætsforeningen. Det er lettere at gå i biografen, når det passer ind i familiens øvrige planer,« gætter Bjarne Ibsen.



Fakta om børns fritid

- 85 procent børn og unge (10-17 år) går til en eller flere fritidsaktiviteter om ugen.

- 15 procent går slet ikke til noget.

- Syv ud af ti børn går til sport. Pigerne går især til dans og ridning.

Drengene især til fodbold.

- Knap hver anden elev i 4.-6. klasse går i fritids- og ungdomsklub

- En ud af fem går til musik, sang eller teater

- En ud af ti går til spejder.

- Børn og unge er mest aktive i fritiden i 11-12 års alderen.

Derefter falder aktivitetsniveauet en smule og nærmer sig voksnes deltagelse i fritidsaktiviteter.



Kilde: Kultur- og fritidsundersøgelsen i Herlev Kommune