ESTHER PALLESEN - 90 år og i topform

På vej ud ad døren bemærker den bebrillede journalist et foto på opslagstavlen, spørger om lov til at låne det med sig, taber under nedtagningen en af opslagsstifterne på gulvet og kan bare ikke finde den. Det kan damen på det 40 år gamle foto til gengæld. Hun bøjer sig gesvindt ned og samler den lille fætter op.

Med et glimt i øjet spørger hun: »Værsgo, unge mand, er det denne her, du leder efter?«

Journalisten, dødeligt såret på sin selvfølelse, mumler et forundret "mange tak".

»Damen er født før 1. verdenskrig og kan uden brille på næsen spotte en diminutiv opslagsstift på lang afstand. Det burde ikke kunne lade sig gøre.«

Men det kan det, ligesom så meget andet bemærkelsesværdig har kunnet lade sig gøre i damens lange liv. Og intet er blevet glemt, selv ikke den mindste detalje.

Esther Tornled Pallesen er damens navn, og hun kan i dag den 16. januar fejre 90 års fødselsdag.



Børn i tørv. Esther med pigenavnet Tornled og giftenavnet Pallesen har gjort ved og sat i værk som få danske pædagoger. En ægte entreprenør. Frisindet, uforfærdet og insisterende. Fremtrædende i såvel den praktiske pædagogik som i foreningsarbejdet. Og som hun dog kan huske og fortælle.

Fortælle om, hvordan hun overtalte Carlsbergs direktør til at donere 3.000 kroner, så hun i 1944 kunne komme til at holde børnehave for de mange unger, som var med deres forældre på arbejde i bryggeriets tørvemose, Bodal ved Dianalund.

»En fantastisk oplevelse. Solidariteten var enestående,« husker Esther Pallesen, mens vi pulser på hver sin stinkedoros - for mit vedkommende en smøg og for hendes en cigarillos.

Jørgen Pallesen, hendes daværende kæreste, som hun levede på polsk med i syv år, inden de blev gift, tjente til studierne ved at arbejde i tørvene, og han var anledningen til, at Esther kom forbi og som nyuddannet pædagog fik sat gang i noget så eksotisk som en "tørvemosebørnehave".



Great Esther. Ude i den store verden har Esther Pallesen også sat sig spor.

Det erfarede Morten Brynskov, dengang international sekretær i BUPL, da han for nogle år siden var i Ghana i embeds medfør.

»Jeg var på besøg i en børnehave, og da personalet hørte, at gæsten kom fra Danmark, lød det igen og igen: "Say hello to Esther, what a great personality".«

På det tidspunkt var der gået 30 år, siden Esther Pallesen i 1965 havde været udsendt til Ghana for at undersøge mulighederne for at etablere en børnehavelæreruddannelse i den vestafrikanske stat.

Undersøgelserne gik godt, forarbejdet blev klaret, men alligevel kom uddannelsen ikke i gang.

»Kwame Nkruma, det selvstændige Ghanas første præsident og en god ven af børnehavesagen, blev styrtet ved et kup i 1966, hvorefter de nye magthavere desværre skrinlagde projektet,« fortæller Ester Pallesen, som kan glæde sig over - og også gør det - at der nu ved BUPL's mellemkomst ser ud til endelig at komme gang i den pædagoguddannelse i Ghana, som hun lagde grundstenene til.

Andre sten er også lagt i det vestafrikanske. Da opholdet i Ghana lakkede mod enden, blev Ester Pallesen af Udenrigsministeriet bedt om at lægge vejen forbi Lagos i Nigeria for at få sat skub i et strandet dansk bistandsprojekt. Her skulle der etableres en børnehave i tilknytning til en af millionbyens markedspladser. Og det blev der.



Generaliebladet. Esther Pallesen har i interviewets anledning - og med den smukkeste håndskrift, journalisten længe har set - lavet en kronologisk fremstilling af sit levnedsløb. Lad os plukke nogle højdepunkterne fra et aktivt liv i børnesagen, pædagogerne og humanismens tjeneste.

- Gennem 12 år leder af Spindergården i Valby, en børnehave oprettet i 1948 af De Danske Bomuldspinderier.

- Praktikleder på Holte Børnehaveseminarium.

- Plejemor for to børn.

- Leder af et 15 måneders UNESCO-kursus for børnehavelærere fra 13 afrikanske lande.

- Formand BUPL-forløberen Danske Børnehaveråd 1962-63.

- Medlem af forretningsudvalget i dansk UNICEF.

- Sammen med ægtefællen Jørgen Pallesen leder af Bjørns Internationale Skole og Børnehave i Hellerup.

- I 30 år sekretær for den danske afdeling af OMEP, verdensorganisationen for småbørnsopdragelse.

- Med til at stifte Dansk Pædagogisk-Historisk Forening, flittig bidragyder til foreningens småskriftserie og stadig med i arbejdet.



Glæde og fornøjelse. Esther Pallesen havde sin tidlige barndom i Øsløs i Han Herred og skolegang på Djursland, hvor forældrene var ansat ved en privatbane. Hendes plan var at blive arkitekt, hun kom også i lære på et arkitektkontor i København, men på akademiet nåede hun aldrig.

»Ja, hvordan kom det sig egentlig, at jeg blev børnehavelærerinde? Jo, jeg så en omtale i en avis og blev interesseret, selv om jeg dengang ikke anede, hvad en børnehave var for noget. Jeg ville gerne have med børn at gøre, men ikke arbejde på et børnehjem, for aftenerne ville jeg have for mig selv. Jeg fik ordnet det, så jeg kunne komme til en samtale hos Wulff-søstrene på Frøbel Højskolen, men blev rådet til forinden at besøge en børnehave. Det blev Thyra Nielsens berømte på Grækenlandsvej på Amager, og der gik det op for mig, at der fandtes et alternativ, nemlig Kursus for Småbørnspædagoger. Jeg fik forklaret, hvad forskellen på de to uddannelsessteder var, og jeg, der hjemme fra var frit opdraget, vidste, at mit sted måtte være Kursus for Småbørnspædagoger. Og sådan blev det,« fortæller Esther Pallesen, som stadig følger levende med i, hvad der sket på det arbejdsområde, hun som 70- årig - meget mod sin vilje - blev tvunget ud af.

»Mit arbejdsliv har været ren glæde og fornøjelse. Vi havde frie hænder og kunne udfolde os kreativt, hvor det er mit indtryk, at pædagogernes arbejde i dag er spundet ind i en masse regler og forordninger.«

Meget passende for et menneske med Esther Pallesen levnedsløb tilbringes otiumet i selskab med andre, aldersstegne pædagoger i bofællesskabet Erna - opkaldt efter Erna Juul Hansen, den første uddannede danske børnehavepædagog - i "pædagogbyen" Øster Fælled på Østerbro i København. Jørgen Pallesen døde for et år siden.