Ergonomi - De dårlige rygge er blevet bedre

Mange pædagoger accepterer, at de får ondt i ryggen, nakken og skuldrene. Det er prisen for at arbejde med børn, tænker de.

Til alle dem kommer her en god og en dårlig nyhed!

Den gode er, at det er noget vrøvl. Din ryg behøver ikke virke som en gammel knirkende cykel, bare fordi du har været pædagog i nogle år.

Den dårlige er, at du ikke undgår at røre dig lidt. Uden motion og træning holder du ikke til et helt arbejdsliv som pædagog.

En række pædagoger i Ribe har siden sidste sommer erfaret begge dele. Fem daginstitutioner i kommunen deltager i et projekt, som skal "nedbringe belastninger af bevægeapparatet hos det pædagogiske personale." Gigtforeningen har taget initiativ til projektet, som BUPL også støtter.

Daginstitutionerne har opdaget, at de skal begynde at tænke på en hel anden måde for at undgå, at det siger knæk i ryggen, som det desværre ofte gør.

I 2003 offentliggjorde Arbejdstilsynet resultaterne af en særlig tilsynsindsats på daginstitutionsområdet. 768 institutioner havde fået besøg af Arbejdstilsynet, og i gennemsnit blev der udstedt et påbud pr. institution. 21 procent af påbuddene omhandlede uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, der kunne give skader i ryg, ben, nakke og skuldre. Med andre ord er mange pædagoger udsat for alt for mange belastninger og dårlige arbejdsstillinger hver dag.

Da Gigtforeningen læste tallene, var det oplagt for dem at lave en særlig indsats.

"Her er der virkelig noget at gøre," siger projektleder og ergoterapeut Conny Berggreen fra Gigtforeningen.

"Mange vælger et servicefag, fordi de godt kan lide at yde omsorg. De ser andres behov, men glemmer sig selv," siger ergoterapeuten.

Også BUPL kunne med det samme se flere motiver for at gå ind i projektet.

"Det er et område, man har forsøgt at gøre noget ved i 30 år, uden man tilsyneladende er sluppet godt fra det," siger arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Niels Bang Hansen.



Undgå vrid Motion er ifølge Conny Berggreen uundværlig for at undgå nedslidning i et job, hvor du dagligt skal løfte på børn eller hjælpe dem i tøjet. Men før pædagogerne tager løbeskoene på, kan de allerede gøre en del for at få det bedre i muskler og led.

Conny Berggren besøgte i sommer de fem institutioner i Ribe for at hjælpe personalet med at indrette deres arbejdspladser fornuftigt.

"De fleste af de ansatte synes, de har en god arbejdsplads. De får godt nok lidt ondt, men det er en del af erhvervet, siger de. Men sådan behøver det ikke være," siger Conny Berggreen.

Hun kunne ved et enkelt besøg give en række råd for at få et bedre arbejdsmiljø. Lave stole til de voksne i garderoben, høje borde og taburetter på stuen, bænke til børnene at kravle op på og en støvleknægt til børnene sparer pædagogerne for mange jag i ryggen på lang sigt.

Groft sagt er der tre arbejdsstillinger og situationer, som pædagogerne bør undgå. De skal ikke sidde for meget i hug, de skal ikke stå for meget foroverbøjet, og de skal undgå vrid. Stort set alle tre situationer kan begrænses enormt ved at indrette daginstitutionen med friske, fysioterapeutiske øjne. Conny Berggreen lagde dog mærke til, at badeværelserne i Ribe var for små, og dermed er det svært for pædagogerne at undgå vrid, når de skal hjælpe børnene på den trange plads.

"Institutionerne er sikkert bygget til færre børn, men i dag hjælper pædagogerne flere børn på den samme plads. Det giver flere vrid. Ryggen kan holde til meget, men ikke for mange vrid," siger Conny Berggreen.

Daginstitutionen Engbo i Ribe har deltaget i projektet. Her har leder Katharina Knudsen og sikkerhedsrepræsentant Laila Rudolph været hele institutionen igennem for at forbedre den.

Der er bestilt små stiger, så vuggestuebørnene selv kan kravle op i krybberne, når de skal sove til middag, de store er begyndt at sove indenfor på madrasser og i soveposer og skal ikke længere løftes, når de skal sove. I garderoben er der købt bænke, som børnene kravler op på, så de er i niveau med de voksne, som sidder på stole, og så er der også købt en støvleknægt. Derudover er der bestilt gymnastikbolde, som de voksne skal sidde på, når der er rundkreds osv. Et hævesænkebord, som skal bruges til at lægge tøj sammen på, og skrivepulte, som personalet skal bruge, når de skriver en besked til forældrene eller lignende, er også bestilt.

"Vi insisterer på, at personalet skal bruge alle de nye ting, og der er kommet en større bevidsthed om at passe på sig selv. Vi kan også bruge disse ting pædagogisk, f.eks. er det en succesoplevelse for de små, når de selv går op i krybben. Vi forsøger også at gøre børnene mere selvhjulpne, f.eks. ved at få børnene til at dække rullebord osv.," siger Katharina Knudsen.



Kondital og muskelstyrke. På trods af alle de nye ting, kommer pædagogerne ikke uden om motionen. Ved projektets begyndelse blev alle medarbejderes kondital målt, og deres muskelstyrke og udholdenhed blev testet. Ideen var at motivere pædagogerne til at dyrke noget mere motion, men også at øge deres bevidsthed om deres krop, og hvordan de bruger den. I begyndelsen af marts blev alle medarbejdernes fysiske form målt igen. Nogle få var i dårligere form, andre var i bedre, og en enkelt havde fordoblet sin iltoptagelse.

"Hvis du er i god fysisk form, bliver du ikke træt, og så overbelaster du ikke dig selv så meget. Du har mere overskud til de daglige krav i en daginstitution. Hvis du ikke er i form, er det mere sandsynligt, at du må forlade arbejdsmarkedet på grund af skader på bevægeapparatet," siger Conny Berggreen.

Projektet handler dog ikke kun om pædagogerne. Børnene skal også røre sig, meget gerne sammen med de voksne. Der er måske ikke grund til, at børnene sidder i klapvognen, hvis de kan gå selv. Der kan måske indføres mere rytmik eller idræt, så både børn og voksne rører sig mere.

"Det handler om at skabe sunde børn og voksne. Du skal ikke forvente at holde til dit liv, hvis du ikke gør en indsats," siger Conny Berggreen.



Gode råd

Få børnene til at gøre mere selv, f.eks. dække bord og kravle op i krybben, når de skal sove. Lav planlagt motion dagligt, skab eventuelt netværk med andre institutioner, som også ønsker daglig motion. Udarbejd en "løftekultur" i din institution, der går ud på, at man ikke skal løfte børnene for meget.



Indretning

Mange institutioner kan indrettes bedre for at skåne medarbejdere for belastninger.

Bænke eller trin sætter børnene i niveau med de voksne.

Løft ikke barnet, når det skal vinke farvel til forældrene, men lad barnet stå på en bænk eller et bord.

Hævesænkeborde giver en god arbejdsstilling, f.eks. når et barn skal skiftes.

Trapper til krybber osv. sparer mange løft.

Støvleknægte gør børnene mere selvhjulpne.



Motion, dyrk masser af det

Er du i god form, bliver du ikke nær så belastet af løft osv.

Gå i skoven med børnene, her kan børnene boltre sig, og personalet får frisk luft og bevæger sig.

Lav rytmik og idræt og deltag selv.

Tag det som træning, når der skal fejes eller sættes stole op. Hvis arbejdet udføres hensigtsmæssigt, styrker det kroppen.



Undgå

Foroverbøjet arbejde. Det belaster ryggen, og det er kun et spørgsmål om tid, før du får ondt i ryggen.

Hugsiddende arbejde. Det slider på knæ og hofter og kan give slidgigt. Det lukker ligeledes af for kredsløbet.

Vrid i ryggen, som kan forekomme, når du skal hjælpe et barn ved toilettet, eller hvis du rækker langt ind over bordet, er de mest belastende arbejdsstillinger, du kan udføre, så dem bør I altid undgå.



Læs mere. www.arbejdsmiljoweb.dk