Engelsk forsker. Politikerne skal vide, at kvalitet koster
Engelsk forsker. Politikerne skal vide, at kvalitet koster
På kort sigt er det billigere at have færre og mindre godt uddannet personale i vuggestuer og børnehaver. Men på den lange bane bliver det meget dyrt ikke at satse på de små børns læring og udvikling i daginstitutioner af høj kvalitet. Det siger den engelske forsker Brenda Taggart.
»Politikerne skal tage beslutninger om penge. Der er mange ændringer, man kan foretage uden at øge ressourcerne, men det er ikke billigt, hvis man som politiker vil have holdbare forandringer. Politikerne skal forpligte sig økonomisk i stedet for at skære ned. De kan ikke på den ene side sige, at de vil have en masse forbedringer, og på den anden side lade være med at tilføre de nødvendige ressourcer,« siger hun.
Den karismatiske forsker ved, at høj kvalitet i børnehaver påvirker, om børn kommer godt igennem skolen, får en uddannelse og i det hele taget får et godt liv. For Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam undersøgt effekten af 3.000 børns ophold i pre-schools (børnehaver).
Forskerne har målt på børnenes trivsel, læring, adfærd og uddannelse i EPPSE-projektet (Effective Preschool, Primary and Secondary Education Project).
»Vores vigtigste konklusion er, at dagtilbud er ekstremt magtfulde. De ændrer børnenes livsforløb, men kun i positiv retning, hvis de er af høj kvalitet,« siger hun.
Brenda Taggart ved ikke så meget om danske institutioner og har aldrig set en dansk børnehave indefra. Men hun ved, at danske politikeres fokus i mange år har været på folkeskolen.
»Måske er det tid til at skifte politisk vilje og fokus til børnehaver og vuggestuer, for det er her, at kvalitet har den største effekt på børnenes liv i mange år fremover,« siger hun.
Gør en forskel. Brenda Taggart har også lært, hvordan man får politikerne til at forstå, hvad der skal til for at forbedre vuggestuer og børnehaver. Og det er ikke let.
»Vi lærte, at vil man påvirke og ændre politikken på et område, skal man arbejde tæt sammen med dem, der har pengene. Vi har samarbejdet med økonomer og de ministre og politikere, der har ansvaret for økonomien, for at rette deres opmærksomhed mod den økonomiske fordel ved bedre kvalitet i daginstitutioner. Hvis man kan overbevise dem om, at der er en økonomisk fordel, og at der kan spares penge senere, hvis man gør noget nu, så har man deres opmærksomhed,« siger hun.
Og der er sket store ændringer på førskoleområdet i England. Brenda Taggart tilskriver det selvsikkert EPPSE-resultaterne, som er kommet ud i småbidder, men samlet blev offentliggjort i 2014. Blandt andet går mere end 95 procent af børnene nu i børnehave mod 50 procent, før undersøgelsen gik i gang i 1997. Desuden er der en målrettet indsats for børn med særlige behov. Der er gratis førskoleinstitutioner for de tre- til femårige og gratis førskole for toårige med særlige behov.
Centre tager sig af hele familien, hvis det er nødvendigt. Personalet er bedre uddannet, og der er en ramme for videre- og efteruddannelse. Tilsynet med børnehaverne er massivt forbedret. Og sidst, men ikke mindst, er der en indholdsplan, der gælder for alle børnehaver.
»Det er helt sikkert, at undersøgelsens resultater har haft en enorm indflydelse på politikernes beslutninger. For hver del af vores undersøgelse har vi vist resultaterne frem og anvist, hvordan de burde påvirke politikken på området. Og politikerne har lyttet og handlet,« siger Brenda Taggart.
Men det allervigtigste, der er kommet ud af undersøgelsen, er, at både forskere og politikere nu ved, at børnehaver gør en forskel, og at det er derfor, at børn skal gå der, mener hun.
»Og så ved vi, at høj kvalitet er vigtig, hvis man vil have de langsigtede fordele ved tidlig indsats. Vi ved, at højkvalitetsbørnehaver kan påvirke børns udbytte af den undervisning, de senere får i skolen, på en positiv måde. De bliver dygtigere, de har større viden, og de bliver bedre til at studere. Men vi fandt også ud af, at gode børnehaver forbedrer børns sociale adfærd, formindsker hyperaktivitet, forbedrer deres evne til selvregulering og formindsker antisocial adfærd. Så børnehaver af høj kvalitet påvirker både den faglige indlæring og den sociale adfærd,« siger hun.
Skal diskuteres. I EPPSE-projektet har forskerne målt børnehavernes rammer, ressourcer, personale og meget andet med en såkaldt ECCERS-skala. De 3.000 børn er målt med en engelsk national måleskala. Men der er også forhold, som forskerne ikke har målt og undersøgt og derfor ikke kan sige noget om kvaliteten.
»Det er vigtigere, at man i de enkelte personaleteam har en professionel diskussion om, hvad kvalitet er. Og at man diskuterer, hvad der for den enkelte, teamet og kommunen er kvalitet for de børn, som er der lige nu. Jeg ved, hvad kvalitet er i vores undersøgelse med den måleskala, vi har anvendt. Men jeg ved ikke alt om kvalitet,« siger hun.
Brenda Taggart har hørt, at normeringen er et stort tema i diskussionen om kvalitet i Danmark. Men efter hendes mening er det ikke så enkelt, at en given normering altid vil skabe kvalitet. Og lige på det punkt kan det være svært at sammenligne England og Danmark. For i England er det sådan, at er du godt uddannet, har du lov til at tage dig af mange flere børn. Derfor viste undersøgelsen, at det var de pædagoger, der havde flest børn, der klarede sig bedst og gav børnene høj kvalitet.
»Vores undersøgelse viste, at resultatet ikke altid afhænger af antallet af børn, men af pædagogens kvalifikationer. Vi har pædagoger, som kan have omkring 15 børn. Men fordi de er i stand til at skabe et spændende læringsmiljø, hvor børnene forstår, hvad de skal, og hvor de selv kan udforske mulighederne, har hun alligevel tid til at fokusere på den enkeltes læring. De uuddannede, der kun må have 6 børn alene, ved ikke, hvordan de organiserer læring. Som vi har set det, handler det altså ikke om et magisk tal, men om de voksnes faglige kvalifikationer, og om de har mulighed for at udvikle dem,« siger hun.
På trods af den udmelding kan Brenda Taggart alligevel ikke afvise, at antallet betyder noget.
»For selvom en pædagog er dygtig, kan hun ikke være alene med 50 børn. Det ville være skørt. Og vi ved, at for børn under tre år betyder normering noget. For de mindste børns udvikling er både antallet af pædagoger og deres kvalifikationer vigtige.«
Test eller ej? I EPPSE har man testet og målt både børnehaver og børn, og Brenda Taggart mener, at det er gjort både godt og sikkert, så resultatet er troværdigt. Men hun siger også, at det har sin pris at ville teste alle børn individuelt.
»Det er vigtigt at diskutere, om man overhovedet vil teste. Det er monsterdyrt at teste alle børn, og der har været stor uenighed i England, om det var en god idé at indføre de nationale test. Er det alle pengene værd, og betyder det, at man kun underviser i det, som man ved, børnene bliver testet i? Der er jo andre muligheder end test, hvis man vil have indikationer af, hvordan børn klarer sig, og hvor styrkerne og svaghederne i et system er,« siger hun.
Brenda Taggart mener, at vi i Danmark kan lære af resultaterne fra EPPSE.
»I kan med fordel reflektere over den viden, vi har fået, og se på, om I gør de ting godt, som kendetegner høj kvalitet, eller om I kan gøre det bedre. Jeg vil foreslå, at I ser på, hvordan I påvirker og forbedrer børnenes hjemlige læringsmiljø ved at hjælpe forældrene. Vi har set, det er vigtigt. Men også, hvordan I internt i institutionerne og eksternt med myndighederne diskuterer kvalitet, og hvordan I kan forbedre den. Det er vigtigt at vide, hvordan I overvåger, hvad børnene kan, hvordan de udvikler sig, om de gør fremskridt, og vurderer, hvad deres næste skridt skal være,« siger hun.
Det allervigtigste for, at børn kan trives, udvikle sig og lære, er dog, at pædagogerne skaber varme relationer, pointerer Brenda Taggart.
»Varme og positive relationer skal der til, for at børnene kan blomstre,« siger hun.
Sådan skaber I selv kvalitet
Den engelske forsker Brenda Taggart har undersøgt, hvad god kvalitet i børnehaver betyder for børns læring, trivsel, adfærd og uddannelse. Hun har fire råd til, hvordan man udvikler god kvalitet i dagtilbuddet.
1. Pædagoger og ledere skal diskutere, hvad de mener, er kvalitet i deres børnehave. Hvordan de bruger læreplanen, og hvad de lægger i den.
2. Pædagoger og ledere skal snakke om, hvordan de ved, om de er gode. De skal afdække og diskutere styrker og svagheder.
3. Pædagoger og ledere skal sammen reflektere over, hvad de gør med børnene, så de udvikler sig, lærer og trives. Det er vigtigt ikke kun at fortabe sig i dagligdags praktiske gøremål, men en gang imellem træde tilbage og se kritisk på, om noget kan gøres bedre.
4. Pædagoger og ledere skal dele viden og gode idéer, der kan udvikle praksis, gerne med naboinstitutionen eller alle de andre institutioner i kommunen.
Det viser forskningen
Høj kvalitet er en virkelig god investering
I EPPSE-projektet (Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project) har forskerne fra University of London fulgt 3.000 børn fra treårsalderen op gennem skolesystemet til det 16. år.
Forskningsprojektet begyndte i 1997, fordi den engelske regering var bekymret for standarden i dagtilbud og skoler. Det har resulteret i den dyreste og mest omfangsrige forskning, som fortæller, hvad der kommer ud af at investere tidligt. Den blev afsluttet i 2014.
Undersøgelsens hovedkonklusion er, at høj kvalitet i dagtilbud for de 3-5-årige skaber en varig effekt hos børn og unge. Børnene bliver mere uafhængige, viser bedre koncentration og har højere sociale kompetencer. De evner at tage mere hensyn og har bedre selvreguleringsevne samt er bedre forberedt til at læse og lære.
De mange data, som har ført til konklusionerne i undersøgelsen, er fundet ved at bruge ECCERS-skalaen og ECCERS-R-skalaen, som det gør det muligt at måle kvaliteten af ydelsen i en institution. Der er blandt andet målt på ansat-barn-interaktion, de ansattes øjenkontakt med børnene, og i hvor høj grad de ansatte nyder at være sammen med børnene. Derudover er der målt på økonomiske ressourcer, fysiske rammer og uddannelsesniveau.
