En solstrålehistorie

Åh nej." Sådan tænkte den dengang 45-årige dagplejer Kirsten Jeppesen fra Sjællands Odde, da hendes arbejdsgiver, Trundholm Kommune, i begyndelsen af 2002 sagde hende op efter 17 år som dagplejer. I stedet tilbød kommunen hende en stilling som ufaglært pædagogmedhjælper i en ny integreret institution, som skulle erstatte dagplejen på Sjællands nordvestlige spids.

Kirsten fandt tilbuddet "fuldstændig uoverskueligt" og syntes især, det var synd for hendes små dagplejebørn på mellem ni måneder og tre år, at de nu skulle ind i en ny stor institution med liv og larm og masser af andre børn.

Hendes yngre kollega, Daimi Jakobsen, dengang 30, havde kun været dagplejer i otte måneder, da kommunen kom med sit tilbud om radikal ændring af hendes job.



Daimi forudså en turbulent tid. Og i børnehaven Solstrålen sad lederen, Hanne Caldron, og var mildt sagt behersket begejstret ved udsigten til at skulle lede og skabe enhed i en nu meget broget flok på en integreret institution. For kommunens ændring lagde op til et klart brud med både overenskomsten mellem BUPL Vestsjælland og kommunen. Og med Hannes egen faglige holdning. Nemlig at der på en institution bør være to tredjedele uddannede pædagoger og en tredjedel uuddannede. I børnehaven Solstrålen var der fem fuldtidsansatte uddannede pædagoger. Nu kom der hele seks dagplejere med bare tre ugers kursus bag sig.

Men pædagogerne fik aldrig noget valg og valgte med Hanne Caldron i spidsen at få det bedste ud af situationen.

For kommunen havde simpelthen haft sværere og sværere ved at skaffe nye dagplejere. Et problem som blev skærpet, da dagplejerne ligesom alle andre danskere på overenskomst for fire år siden begyndte at få feriefridage, så vi nu efterhånden har indført sjette ferieuge.

Dagplejen på Odden bestod af syv plejere med hver tre-fire børn. Med 46 ugers åbent pr. år. Når syv ansatte skulle have hver seks uger ferie, og man regner kurser og sygdom oveni, var i gennemsnit en af plejerne konstant væk. Og det kneb altså med at finde nye.

"Når en af dagplejerne blev syg, var vi ude i at måtte spørge forældrene, om de selv havde mulighed for at blive hjemme og passe børnene eller få eventuelle bedsteforældre til det. Den eneste gæstedagpleje, vi kunne tilbyde dem, var som regel her inde i Højby, 25 km fra Odden. En uholdbar situation," fastslår direktør for kommunens børn- og ungeområde, Birthe Jarlfeldt.

Så uholdbar at kommunens politikere besluttede at nedlægge dagplejen på Odden og kort efter gå i gang med at indrette en ny vuggestue i det nedlagte plejehjem, som allerede husede børnehaven Solstrålen.

Dermed skabte kommunen sin eneste integrerede institution. For i resten af kommunen går de mindste børn stadig i dagpleje.

Oprindelig var det tanken at give forældrene frit valg mellem vuggestue og fortsat dagpleje. Men den tanke blev hurtigt droppet. Fordi kommunen jo ville give forældre og børn på Odden et frit valg, som kommunen ikke tilbød sine andre børnefamilier og dermed kunne blive mødt med forældrekrav om samme service andre steder i kommunen.

Til gengæld gjorde kommunen sit yderste for at gøre ændringen spiselig for alle parter på andre områder. Der blev fundet en anlægsbevilling i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. Ligesom kommunen med et årligt driftstilskud på 70.000 kr. sørger for, at forældrene slipper med en månedlig merbetaling på 118 kr. i forhold til dagplejen.

Den nye overenskomst mellem kommune, BUPL og PMF sikrede, at kommunen hvert år skulle betale to dagplejere for at tage Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) i Holbæk. Og lederen af den nye integrerede institution, Hanne Caldron, sikrede sig, at dagplejernes videreuddannelse fandt sted uden, at det gik ud over bemandingen på institutionen.

Faglig sekretær Claus Clemmensen, BUPL Vestjælland, erkender, at det var et klart brud på overenskomstreglen om to tredjedele pædagogisk personale på kommunens institutioner, da de seks dagplejere rykkede ind på Solstrålen.

Han begrunder BUPL's accept med, at der var modsatrettede hensyn.

"Fagligt så vi en klar fordel i, at kommunen med ændringen ville oprette en integreret institution for 0-6-årige. Det ser vi som fremtiden."

"Samtidig ville et nej fra vores side jo betyde, at dagplejerne skulle fyres. Det syntes vi også var en noget voldsom handling fra vores side," begrunder han.

Odden er i forvejen hårdere ramt af arbejdsløshed end de fleste egne, efter at færgetrafikken er skåret ned i kølvandet på Storebæltsbroen. Flere af dagplejerne har således arbejdet på færgerne.



Ikke skifte tilbage. Kommunens holdning til problemet faglært-ufaglært var klar. "Når vore dagplejere havde været dygtige nok til at arbejde med børn i deres egne hjem, må de også være dygtige nok i institutionen," mener forvaltningsdirektør Birthe Jarlfeldt.

Til gengæld var direktøren spændt på, om hun og kommunen skulle have skældud ved det stormøde, hvor forældrene blev informeret om følgerne af, at deres børn nu skulle flyttes fra dagplejen til den nye integrerede institution. Men både direktøren og institutionsleder Hanne Caldron overbeviste forældrene om, at de havde forberedt ændringerne grundigt.

Dagplejerne var stadig spændte, men nu afklarede. Kirsten Jeppesen havde nemlig overvejet at sige op som dagplejer. Hun kunne godt mærke, at arbejdet med ikke færre end 50 åbningstimer i hjemmet var blevet hårdere som 45-årig end som 28-årig.

Og selv om hun stadig var usikker på, hvordan hun ville klare sig som medhjælper i den nye institution, meldte hun sig som en af de to første dagplejere, som skulle på et års pædagogisk grunduddannelse.

I dag, godt to år senere, kan hun sammenligne. Og selv om hun ser både fordele og ulemper ved både dagpleje og integreret institution, ville hun ikke skifte tilbage til sit tidligere liv som dagplejer.

"Det er et meget anderledes arbejdsliv. Der er forskel på at have 50 åbningstimer i sit eget hjem og så være ansat på 37 timer. Det er rart at have gode kolleger, som jeg kan spørge til råds: hvad skal vi lave, og hvordan gør vi det eller det."

"Men nogle dage synes jeg stadig, det er lidt synd for børnene, særligt de mindste. Der er forskel på at være i en dagplejegruppe med fire børn og i en stor stue med 25 børn. Her er det lidt vildere," siger Kirsten, som kalder sit år på pædagogisk grunduddannelse for "et dejligt afbræk hvor jeg lærte meget".

Også kollegaen Daimi Jakobsen tænker mest på de mindste børn, når hun sammenligner sit arbejdsliv nu med sin korte tid som dagplejer. Hun synes, at de fleste børn er lige små nok til at klare sig i en stor institution, når de kun er et halvt år gamle, og glæder sig derfor på børnefamiliernes vegne over, at flere forældre i dag tager forældreorlov.

Hun er glad for sit jobskifte.

"Som dagplejer ender man som enspænder, og så kan det blive svært at skulle arbejde sammen med andre. For mig er det vigtigt at være en del af et fællesskab. Og så er det trygt, at vi er flere om at dele ansvaret. Bliver en af børnene syge, eller sker der en ulykke, er vi flere til at klare det sammen, mens man som dagplejer er alene," siger Daimi.

Hun erkender, at det var en udfordring at tage pædagogisk grunduddannelse efter mange års pause fra skolebænken.

"Der blev stillet krav, men jeg er rigtig glad for, at jeg fik uddannelsen."

Også institutionsleder Hanne Caldron har fået ny inspiration med de mange nye dagplejere i huset.

"Dagplejerne skal kunne lære. Og det er de gode til. Men de er også meget selvstændige. Og praktiske. De vidste af erfaring, at det gjaldt om at få aktiviteterne i gang tidligt på dagen, så der nåede at komme ro på til både frokost og middagssøvn, mens vi andre fra børnehaven var vant til, at vi havde hele formiddagen til aktiviteterne," husker Hanne.

Med overgangen til integreret institution - og dermed fordobling af både personale og børn - besluttede Hanne fra start, at alle ansatte var på permanent jobrotation, så de passede husets tre grupper på skift i stedet for at have dagplejere til de yngste og pædagoger til de ældste.

For dagplejerne betyder det, at de stadig arbejder med "deres" børn fra deres tidligere dagpleje langt længere op i alderen, end de ellers ville have gjort.

"Det er da lidt ekstra hyggeligt. Og det synes børnene også," synes forhenværende dagplejemor Kirsten Jeppesen.





Trundholm kommune: 11.321 indbyggere

En integreret institution giver nemmere planlægning og bedre udnyttelse for kommunerne.

I Trundholm Kommune svinger børneårgangene

mellem 85 og 125 børn med et gennemsnit på 110.

Ligesom udskiftningen på en integreret institution

er langt mindre end i en ren børnehave.

Ved skoleårets start er der 2,5 børneårgang i en

børnehave, men ved slutningen 3,5 - og så forsvinder 30 procent af børnene ved starten af det nye skoleår.

I en integreret institution er der 4,5 årgang ved skoleårets start og 5,5 ved slutningen - og så forsvinder kun 18 procent af børnene (tal og beregninger fra faglig konsulent Claus Clemmensen, BUPL Vestsjælland).

En integreret institution, den større arbejdsplads,

gør det også nemmere at imødekomme ønsker

fra ansatte om f.eks. nedsat tid.



Løn

Dagplejere får dels løn, dels et skattefradrag for

børnenes slid på familiens hjem.

Kirsten Jeppesen, 47, har samme løn nu som uddannet pædagogmedhjælper, som hun havde som dagplejemor med 17 års anciennitet. Men hun arbejder nu 37 t. pr. uge mod før op til 50 t.

Daimi Jakobsen, 32, tjener nu et par hundrede kr. mere som uddannet pædagogmedhjælper end som dagplejer på laveste løntrin med kun 8 måneders anciennitet. Men hun ville være gået ned i løn, hvis ikke

hun havde taget Pædagogisk Grunduddannelse.

Hun arbejder også 37 t. pr. uge mod før op til

48 t. pr. uge.