En køn computer

Uddannelse. Jobsøgning. Boglån på biblioteket. Indsendelse af selvangivelsen. Tilmelding til aftenkurset. Klager til kommunen. Opskrivning til en bolig og en daginstitutionsplads. I takt med globaliseringens indtræden vil borgerpligter og rettigheder foregå over internettet, og computeren bliver dermed centrum for kommunikationen mellem borgere i et samfund. Det mener Kirsten Drotner, professor i Medievidenskab ved Syddansk Universitet.

"Medier er ikke bare en hyggelig hobbyaktivitet. Brugen af IKT - det man kalder informations- og kommunikationsteknologi - har rykket sig fra at være noget, som er i tillæg til alt det andet, til at være et meget vigtigt grundlag for at begå sig på arbejdsmarkedet og som borger i et samfund. Derfor er det vigtigt både pædagogisk og uddannelsespolitisk at give begge køn og alle socialgrupper lige muligheder for at blive kompetente mediebrugere," siger Kirsten Drotner.

Hun har længe forsket i kønnenes forskellige brug af computer og mener ikke, at piger i dag har samme mediekompetencer som drengene. Hendes seneste undersøgelse viser, at de ni til 16-årige drenge gennemsnitlig spiller computerspil fire gange så lang tid som piger, og i det hele taget anvender de computeren dobbelt så lang tid som piger.

"Fremskriver man den tendens, bliver pigerne tabere i forhold til at være aktive borgere eller at kunne begå sig på arbejdsmarkedet," siger Kisten Drotner.



Globale piger og drenge. Lektor Birgitte Holm Sørensen er leder af forskningsprogrammet "Medier og IT i et Læringsperspektiv" ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Tidligere har hun i en række fritidshjem undersøgt effekten af at lave særlige pigedage, reservere bestemte computere til piger, give pigerne et IT-kørekort, eller at arbejde mere målrettet med pigers æstetiske interesser i forhold til at fortælle historier, chatte eller spille pigespil på computeren.

"Aktiviteterne har styrket pigerne, der nogle steder er blevet førende brugere af computerne, og den sikkerhed, de har fået i at bruge computeren, virker tilbage på pigernes selvværdsfølelse. For eksempel er en personlig historie udtryk for pigens egen identitet. Hun kan tage den med hjem og holde den frem for forældrene, og er produktet succesfuldt, oplever hun sig selv som en succes," siger Birgitte Holm Sørensen.

Hun kalder børn i dag for globale brugere, men drengene er længst fremme, når det gælder computeren.

"Drengene engagerer sig i online spil, og de opretter diskussionsklubber om fodbold eller rollespil. Meget af det foregår på engelsksprogede hjemmesider, mens pigerne er mere hjemfaldne. Måske fordi onlinespil halter bagud i forhold til køn," påpeger hun.

Spil som Barbie-spillet, Pixeline eller SIMS Family Values er nogle af de få spil på markedet, som kan fange pigernes interesse, mener Birgitte Holm Sørensen.

"De tager udgangspunkt i de lege, som traditionelt er en del af pigekulturen. For eksempel er SIMS en digital videreførelse af dukkehuset," forklarer Birgitte Holm Sørensen.

Også Kirsten Drotner er begejstret for eksperimenter med computeren, der tilgodeser piger og drenges forskellige behov og udvikling.

"Især leger piger og drenge i den midterste del af barndommen ofte forskelligt. For de 8-13-årige drenge er computeren en anledning til at gøre noget og centrum for samværet, mens piger bruger den sekundært i forhold til det at hygge med veninden. Når de spiller, er det mest som tidsfordriv, fordi der ikke er andre at lege med i klubben, eller fordi mor endnu ikke er kommet fra arbejde," siger Kirsten Drotner og understreger, at deres afholdenhed ikke skyldes teknologiforskrækkelse.

"Når voksne siger, at piger er bange for computeren, er det egentlig udtryk for, at den voksne projicerer sin egen uformåenhed eller angst over på barnets kunnen. Vores undersøgelser viser, at det ikke skyldes angst for teknologi, at piger bruger computeren mindre end drenge. Vi kan se, at der, hvor computerlegen får et indhold, pigerne synes er sjovt, finder man også pigerne," siger Kirsten Drotner og henviser til statistikken, der viser en stærk stigning inden for chatkommunikation, brug af design-programmer og historiefortællingsprogrammer.



Brug for hjælp. Statistikken viser, at børn i dag er meget aktive mediebrugere, men det er ikke ensbetydende med, at de er selvforvaltende i forhold til computeren, mener Kirsten Drotner.

Hun påpeger, at voksne alt for ofte overlader medielegen til børnene selv.

"Børnene imponerer de voksne ved at sætte timeren til på videoen og få computeren til at spille sammen med TV'et. Børns medieaktivitet er synlig, men både internationale og danske undersøgelser viser, at der er meget skarpe grænser for, hvad børn rent faktisk forstår om medier. Det er derfor ren ideologi, når man taler om, at børn er kyndige på computeren. De er aktive, men de har stadig behov for støtte, og især pigerne," siger Kirsten Drotner.

Blandt andre skal hjælpen komme fra pædagogerne, mener Kirsten Drotner. Problemet er bare, at pædagogerne ofte mangler de faglige redskaber til at hjælpe såvel piger som drenge i gang med en meningsfuld leg med computeren.

"Pædagoger er ringe rustede, når det kommer til mediebrug. Det er ikke prioriteret i deres uddannelse, og derfor står pædagogerne i en meget vanskelig situation, fordi de på den ene side kan se, at computeren fylder rigtig meget i børnenes hverdagsliv i hjemmet og på skolen, og på den anden side har de ikke de faglige redskaber, det kræver at støtte børnene i at bruge computeren i fritiden," siger Kirsten Drotner.

Ifølge Drotner bygger pædagoguddannelsen på en forestilling om medier som useriøs leg. Hun mener omvendt, at mediekundskab er strengt nødvendig for at klare sig i en moderne verden.



Plads til pigepjat. Generelt ser Kirsten Drotner en tendens til, at pigernes æstetiske sysler med at tegne små mønstre og chatte på computeren bliver underspillet, usynliggjort eller latterliggjort. En mandlig, engelsk forsker har for eksempel kaldt det Lego-kreativitet.

"Det er nedladende og kan tages til udtryk for, at voksnes egne kønspræferencer spiller ind. Som pædagog må man derfor også være opmærksom på sit eget køn, når man skal støtte pigerne," siger Kirsten Drotner.

Også Birgitte Holm Sørensen finder pigernes nips og blomsterpyntede tegninger vigtige for deres dannelse. Hun mener, at drengene, som surfer fra et spil til et andet, kunne lære noget af pigernes evne til fordybelse og grundighed.

"Børnene skal kunne følge med i en hurtig verden, men her er det også nødvendigt at bevare evnen til at fordybe sig. Ellers kan man ikke gennemføre en uddannelse eller lave en undersøgelse. Hvis ikke samfundet søger ny viden gennem fordybelsesprocesser, vil den viden, som florerer, forsvinde i den stadige strøm af information," siger Birgitte Holm Sørensen.