Efterløn: Få pædagoger på fleksibel efterløn

Behovet for flere pædagoger er stor. Alene i Københavnsområdet er mellem 500 og 700 pædagogstillinger besat med uuddannet arbejdskraft, fordi der ikke er nok pædagoger. Målet er derfor at få flere til at blive i arbejde, selvom de når pensionsalderen.

Men kun ganske få pædagoger vælger at arbejde samtidig med, at de er på efterløn. Det viser en opgørelse, som BUPL har foretaget blandt sine medlemmer. Kun cirka 10 procent af pædagogerne har i perioden fra maj 2008 til oktober 2008 benyttet sig af muligheden for at arbejde samtidig med, at de er på efterløn.

Formand for BUPL's a-kasse, Lis Pedersen, vurderer, at for få kender til ordningen.

"Det er vores erfaring, at pædagogerne mangler viden om og kendskab til ordningen. Mange tror måske, at 200 timers-reglen stadig gælder. Men det var en meget bøvlet ordning, som er afskaffet. Siden er det blevet væsentligt nemmere og langt mere attraktivt at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at man er på efterløn," siger Lis Pedersen.

Hun peger på, at BUPL har sat fokus på området og udarbejdet en pjece, der oplyser de 57-58-årige om deres muligheder i forbindelse med at gå på efterløn.



Indført af Nyrup. Den fleksible efterlønsordning blev indført i 1999 under Nyrup-regeringen og er siden blevet ændret flere gange. Ordningen indebærer, at det er muligt at arbejde op til 29 timer ugentligt samtidig med, at man er på efterløn. Timerne vil dog blive modregnet i efterlønnen, time for time.

Der findes ingen samlede tal for, hvor stor en del af befolkningen der arbejder samtidig med, at de er på efterløn. Men en undersøgelse fra FTF viser, at interessen for efterløn er stor, og at hele 84 procent af de kommende efterlønnere gerne vil arbejde ved siden af efterlønnen.



Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, oplyser, at målet med ordningen er at få flere til at blive i arbejde.

"Alle undersøgelser peger på, at der bliver arbejdskraftmangel i de kommende år, så derfor er det vigtigt at få flere til at blive på arbejdsmarkedet," siger Flemming Ibsen.



Nedslidte pædagoger. Han undrer sig ikke over, at kun 10 procent af pædagogerne arbejder samtidig med, at de er på efterløn.

"Man kan bestemt ikke udelukke, at det er, fordi mange pædagoger er nedslidte og derfor ønsker at stoppe fuldstændigt med at arbejde. Pædagogfaget kan være belastende med et højt støj- og stressniveau, så derfor er det forventeligt," siger Flemming Ibsen.



Arbejdsmarkedsstyrelsen er ved at tage initiativ til en kampagne med fokus på efterløn. Den forventer BUPL i øvrigt også at blive en del af.





Hvad er fleksibel efterløn?

•

Efterlønnen er som udgangspunkt fleksibel. Det vil sige, at det er muligt at arbejde op til 29,6 timer ugentligt samtidig med, at man får udbetalt etferløn.

•

Timerne vil blive modregnet i efterlønnen i forholdet time for time. Hvis lønnen for arbejde for eksempel er på 170 kroner i timen, og timesatsen på efterløn for eksempel er 70 kroner, er der således 100 kroner i overskud. Dog er fradraget mindre for de først tjente 31.827 kroner, hvis timelønnen er mindre end 195 kroner.

•

Derudover er der andre økonomiske fordele som en skattefri præmie på cirka 10.000 kroner efter 481 timers arbejde.

•

Hvis man allerede har været på fuld efterløn i for eksempel et år, er der intet til hinder for, at man genoptager arbejdet med for eksempel 12 timer om ugen.

•

De nye fleksible regler blev indført i 1999. Den tidligere regel om, at der kun må arbejdes 200 timer årligt, er ophævet.

Læs mere på www.adir.dk Kilde: Arbejdsdirektoratet





Hvem kan gå på efterløn?

•

For at have ret til efterløn skal man have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag i en årrække.

•

Hvornår man kan gå på efterløn afhænger af, hvor gammel man er. Er man født før den 1. januar 1959, kan man gå på efterløn, når man er fyldt 60 år.

Læs mere på www.adir.dk