Dobbeltarbejde; Hver tiende bijobber

Hele ugen skifter de ble på børnene. I weekenderne er det måske de gamle eller de handikappede, de hjælper på toilettet. Mange pædagoger supplerer deres faste job med ekstra indtægter fra forskellige bijob, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Blandt 49.856 pædagoger ansat i daginstitutioner og klubber i november forrige år havde 4.355 personer indtægter fra et andet job. Det svarer til 8,7 procent, eller at knap hver tiende pædagog bijobber.



Årsagerne til bijobberiet er ikke nærmere undersøgt, men i BUPL mener man, at motivationen til at tage dobbeltarbejde især må findes i pædagogers forholdsvis lave løn.

"Pædagoger er på trods af deres mellemlange videregående uddannelse dårligt lønnede. Og derfor bunder bijobberiet som regel i, at de har brug for at forbedre deres økonomi," siger forretningsudvalgsmedlem i BUPL Lis Pedersen.

Hun møder mange pædagoger, som er glade for deres job, men kede af lønnen. Lis Pedersen finder det direkte urimeligt, at pædagoger med 3 1/2 års uddannelse må søge andet arbejde for at få økonomien til at hænge sammen.



"Man skal kunne vælge den beskæftigelse, som man kan lide og er god til, og så skal lønnen være til at leve af. Også hvis man bor i storbyområdet, hvor der jo også er mangel på pædagoger," siger Lis Pedersen, der ikke mindst på grund af fagets rekrutteringsproblemer hellere så, at pædagogerne brugte deres gode kræfter på arbejde med børnene frem for at feje gårde eller køre taxa.



"Nogle af jobbene, som for eksempel gymnastiktræner for børn, er selvfølgelig lystbetonede og fagligt udviklende for pædagogerne," siger hun.

"Men mange vælger bijob, der giver en høj timeløn, og ofte er det aften og natarbejde, som slider på pædagogerne. Har man haft en sen aftenvagt på sit bijob, og skal man åbne institutionen næste dag, så er man drænet for energi. Det går både ud over en selv og børnene," siger Lis Pedersen.



Spilder ressourcer. Økonomieksperter vurderer, at samfundet spilder pædagogers uddannelse og kræfter, hvis man lader dem bijobbe som postbud frem for at tage ekstra vikartimer som pædagog.

"Det er en dårlig udnyttelse af ressourcerne og kompetencerne i samfundet," siger økonomisk vismand og professor på Copenhagen Business School (CBS) Jan Rose Skaksen. Han får opbakning fra Jørgen Søndergaard, formand for regeringens Arbejdsmarkedskommission, som blandt andet skal komme med forslag til, hvordan man får flere i arbejde.

"Flere i job giver øget produktion og flere skattekroner, men førsteprioriteten på arbejdsmarkedet må være at udnytte de kompetencer, der er, der hvor dér er mangel på dem. Kun hvor der er pædagoger i overflod, giver det mening at bruge dem i andre job," siger han.



Børn&Unges tal fra Danmarks Statistik viser, at de pædagoger, som har mindst ét lønmodtagerjob ud over deres hovedjob, i gennemsnit tjener 48.500 ekstra om året. Det svarer til godt 4.000 kroner i biindtægt om måneden, og det beløb er meget tæt på den lønstigning på 3-4.000 kroner, som Kommunernes Landsforening (KL) har tilbudt pædagogerne under overenskomstforhandlingerne, påpeger formand for KL's løn- og forhandlingsudvalg, Frederiksbergborgmester Mads Lebech (K).

"Jeg synes ikke, at pædagoger er vanvittigt højt lønnede, og jeg er glad for, at vi i denne her overenskomstperiode har mulighed for at give dem historisk store lønstigninger," siger han.



Flere på fuldtid. Især er pædagogerne ikke højt lønnede, fordi mange af dem er ansat på deltid. Således arbejder knap hver anden pædagog under 37 timer, og i gennemsnit arbejder en deltidsansat cirka 31 timer om ugen, viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Og undersøgelser har vist, at hver fjerde pædagog på deltid ønsker sig en fuldtidsstilling og føler sig tvunget ud i bijobberi for at klare til dagen og vejen. Blandt andet derfor blev KL, BUPL og regeringen under trepartsforhandlingerne sidste sommer enige om, at deltidsansatte pædagoger skal have lov at komme op fuld tid.



"Med trepartsforhandlingerne blev det fra 1. januar muligt for deltidsansatte at gå op på fuld tid, hvis de ønsker det, når der er ledige timer i institutionen. Vores mål med det er: Jo flere i arbejde, jo bedre," siger Mads Lebech (K), der ligesom BUPL gerne ser, at pædagoger bliver ved børnene, også i deres bijob.

"Men folk råder selv over deres fritid. Det væsentlige vil selvfølgelig være, at vores ansatte er i stand til at passe deres job hos os, men ellers blander vi os ikke i, om de sidder på en fortovscafe og drikker café latte, om de slår græs, eller om de tager en vikartjans et eller andet sted," siger Mads Lebech.



Men kan det være rimeligt, at en pædagog føler sig nødsaget til det sidste, fordi han oplever ikke at kunne klare sig for sin pædagogløn?

"Man vælger job og karriere og løn på samme tid. Nogle uddannelser er højere lønnet end andre, og der er fordele og ulemper ved de valg, man tager i livet," siger Mads Lebech.





-Knap halvdelen af alle i kommuner og regioner arbejder på deltid 29 timer i gennemsnit

-Hver syvende ansatte i kommuner og regioner bijobber

-Hver tredje politibetjent bijobber

-Hvis alle pædagoger på deltid fik fuldtidsjob, blev

der 5.000 flere pædagogstillinger

-3.887 pædagoger tjente i 2006 godt 188 millioner kroner på bijob

-Yderligere 468 personer drev i november 2006 selvstændig virksomhed som bijob



Kilder: Dansk Politiforbund, Danmarks Statistik,

Det Fælleskommunale Løndatakontor, BUPL og FTF