Direkte valg af forbundsledelse

Dan Zaklikowesky er på banen igen. Manden, der meldte BUPL's forretningsudvalg til politiet for mandatsvig i forbindelse med sagen om gyldne håndtryk til nogle fratrådte chefer i forbundshuset, og som på den ekstraordinære kongres i foråret - trods en meget engageret optræden - ikke opnåede stemmer nok til at komme i forretningsudvalget, stiller nu sammen med tre andre pædagoger forslag om, at BUPL's love bliver lavet om, så det er medlemmerne, der gennem en urafstemning vælger forbundsledelsen.

Den nuværende ordning, hvor det er delegerede på BUPL's kongres, som bestemmer, hvem der skal være forbundsformand, forbundsnæstformand og hovedkasserer, og hvem der skal beklæde de fire poster som faglige sekretærer, finder Dan Zaklikowesky og hans tre medforslagsstillere udemokratisk.

Man peger på, at de delegerede hovedsageligt er bestyrelsesmedlemmer fra fagforeningerne, at de ikke er bundet af noget mandat, og at de derfor kan stemme ud fra egen overbevisning.

"Konsekvensen af dette så vi på den ekstraordinære kongres 11. marts 2004, hvor det er vores indtryk, at mange delegerede negligerede en stor skare af BUPL's medlemmer ved at genvælge størstedelen af det gamle forretningsudvalg, der som bekendt blandt andet kostede BUPL 4,4 millioner kroner i gyldne håndtryk. Vi er af den opfattelse, at denne valgform ikke er demokratisk, og at den er en medvirkende årsag til, at afstanden mellem menige medlemmer og toppen i BUPL øges," anfører Dan Zaklikowesky, Anne Gottlieb, Allan Mortensen og Ellinor Neiiendam i deres begrundelse for, hvad de selv kalder et "forslag til demokratisering af BUPL".



Praktisk muligt. I skrivende stund har forretningsudvalget ikke besluttet sig for, hvad den vil anbefale hovedbestyrelsen at mene om forslaget, når det i denne uge er på dagsordenen.

I forståelse med forslagsstillerne har forretningsudvalget i øvrigt foretaget nogle tekniske justeringer i det oprindelige udspil, som alene har til formål at sikre, at forslaget kan behandles på generalforsamlingerne i de lokale fagforeninger og på BUPL's kongres i november.

"Det ville være for dumt at få forslaget afvist på grund af formelle fejl. Det er jo indholdet, som er interessant af få diskuteret," siger forretningsudvalgsmedlem og hovedkasserer Henning Pedersen.

Rent praktisk er der ikke de store problemer i at overgå fra kongresvalg til urafstemningsvalg.

Til fordel for metoden kunne tale, at et indirekte valg bliver afløst af et direkte valg, som involverer 57.000 medlemmer i stedet for 235 delegerede, og som derved - måske - giver de, der bliver valgt, større legitimitet.

Imod det konkrete forslag taler, at man ved at lægge valghandlingen forud for kongressen, vælger ledelse, før man har valgt politik. Risikoen er, at politikerne og politikken ikke passer sammen.



Direkte valg. Normen i dansk fagbevægelse er, at det er kongressen, som vælger topledelsen. Undtagelser forekommer dog. Således vælges Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse - minus formand og næstformand - ved urafstemning. Dansk Sygeplejeråd vælger sin forbundsformand ved urafstemning. Det samme er tilfældet med de lokale amtskredsformænd, som tilsammen udgør sygeplejerådets hovedbestyrelse. Dansk Magisterforening vælger forbundsformand og en del af sin hovedbestyrelse ved urafstemning, men Gymnasieskolernes Lærerforening vælger hovedbestyrelse ved direkte valg, hvorefter hovedbestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og forretningsudvalg.

Selv om BUPL's kongres med de nødvendige 2/3 flertal vedtager forslaget om valg til forbundsledelsen ved urafstemning, kan ændringen tidligst få virkning fra 2006. Hvem der skal sidde i forretningsudvalget indtil da, vil være op til kongressen i november.



Læs forslaget fra Dan Zaklikowesky og tre andre pædagoger i beretnings-indstikket i næste nummer af Børn&Unge.