Det offentlige skal stå bag pasning

Pasning skal nødigt blive en vare, som man kan købe i forskellig kvalitet til forskellig pris hos forskellige firmaer. Det mener de fleste forældre i Norden.

De foretrækker, at det offentlige sikrer, at alle børn kan blive passet under ordentlige forhold, sådan som det i reglen sker i Danmark i dag.

Det er nemlig vigtigt, at der ikke gøres forskel på børn af velhavende forældre og børn fra mindrebemidlede hjem, mener forældre fra de fem nordisk lande, Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island ifølge en ny undersøgelse om den nordiske velfærdsmodel. Det såkaldte case-studium bygger på interviews med personale, politikere og forældre i syv kommuner i de fem lande.

Den overordnede konklusion er, at forældrene ønsker at holde fast ved traditionelle velfærdsidealer om, at det offentlige skal behandle alle borgere lige. Men det betyder ikke, at de helst ser alle børn passet i offentlige institutioner, sådan som langt de fleste børn bliver i dag i Danmark.

Tværtimod vil forældrene have mulighed for at vælge mellem forskellige pasningsformer, eksempelvis offentlige og private institutioner, foreningsdrevne institutioner, pasning hjemme eller dagpleje.



Valgfrihed og lighed. Undersøgelsen har titlen "Den nordiska välfärdmodellen i förändring" og er udgivet af Åbo Akademi i Finland. Bag den står forskere fra alle fem nordiske lande.

De konkluderer, at forældre i Norden har deres egen specielle opfattelse af, hvilken rolle det offentlige skal spille i velfærdsstaten. Den holdning har forskerne kogt ned til én sætning: "At gøre det sammen, men selv."

"Forældre i Norden vil generelt have flere muligheder at vælge mellem, men de ser helst, at det offentlige står bag alle de forskellige former som garant for sikkerhed, tryghed og kvalitet," fortæller cand.scient.soc. Karina Sehested, den ene af to danske forskere bag undersøgelsen.

I Danmark har Karina Sehested været med til at undersøge pasningen i to kommuner: I Gentofte, hvor forældrene blandt andet kan vælge at få tilskud til at ansætte en passer i hjemmet, og Skovbo Kommune, hvor ISS på daværende tidspunkt drev en institution.

Hun fortæller, at forældrene i begge kommuner går ind for, at børnene skal have samme muligheder uanset deres forældres økonomiske formåen.

"Selv mennesker med gode indtægter i Gentofte ønskede ikke, at der skulle være muligheder for at købe ekstra ydelser. Og i ISS-institutionen i Skovbo Kommune sagde forældrene nej til muligheden for at købe sig til tillægsydelser, fordi der ikke skulle være forskel på, om børnene kommer fra hjem med stor eller lille indkomst."



Skepsis over for private. Af forskningsprojektet fremgår det, at kommerciel pasning er kontroversielt i alle landene, og at forældre generelt tager afstand fra, at der skal være konkurrence på pasningsområdet.

"Forældre i Norden har ikke en ren forbrugermentalitet, når det handler om børnepasning," uddyber Karina Sehested, der i dag er ansat på Statens Byggeforskningsinstitut.

Hun oplyser, at man i de nordiske lande er ved at lægge sig på en mellemvej mellem det frie marked på den ene side og på den anden side den traditionelle nordiske model, hvor staten betaler, regulerer og udfører alle ydelser. Den model findes i almindelige kommunale institutioner i Danmark, hvor kommunen betaler tilskud, sørger for, at institutionen lever op til visse krav, og står for at finde lokaler og personale.

"Forældrene vil stadig gerne have, at det offentlige skal betale og føre tilsyn med pasningen. Men det traditionelle socialdemokratiske ideal om, at alle skal tilbydes den samme ydelse fra det offentllige, står over for en ny ideologi om, at det offentlige ikke skal bestemme, hvilken form for børnepasning, vi benytter os af. Forældrene lægger vægt på at kunne vælge mellem forskellige former for pasning."



Institutioner er populære. Blandt de løsninger, forældrene kan vælge mellem herhjemme, er offentlige institutioner, foreningsinstitutioner og pasning af egne børn derhjemme. I nogle kommuner kan forældre også få tilskud til at ansætte en passer i hjemmet.

Den ordning har Folketinget netop besluttet at udvide til resten af landet, så det fra august bliver obligatorisk for alle kommuner at yde tilskud til privat pasning. Det betyder typisk, at to forældrepar kan slippe med samme betaling, som en institutionsplads koster, hvis de går sammen om at ansætte en passer, der kommer i hjemmet.

Selvom forældrene lægger vægt på frit at kunne vælge mellem forskellige pasningsformer, er den traditionelle institution dog stadig den foretrukne løsning.

"Langt de fleste ønsker en institutionsplads, fordi der er uddannet personale til at tage sig af børnene. Tilfredsheden med hjemmepasning er generelt lav. I Gentofte, som er en af de kommuner, der tilbyder ordningen, bruges den oftest som nødløsning, mens forældrene venter på en plads i institution," siger Karina Sehested.

Hun tilføjer, at de få forældre, som er tilfredse med hjemmepasning, typisk er forældre med særlige behov. Enten har de brug for pasning i mange timer og kan derfor ikke kan få deres behov opfyldt i institutioner. Eller også har de et meget lille behov og vil derfor ikke betale for pasning hele dagen.



Københavnere ønsker traditionel pasning

Københavnske forældre vil helst have en almindelig vuggestueplads, men er villige til at overveje alternative løsninger. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 2500 københavnske forældre.

De er i april blandt andet blevet spurgt om, hvor de helst vil have deres barn passet. Tre fjerdedele svarede "vuggestue" og halvdelen "integreret institution". Men mange er villige til at overveje alternative tilbud.

Som alternativer til deres højst ønskede dagtilbud peger forældrene primært på privat børnepasning og privat dagpleje. En tredjedel svarede, at de er villige eller måske villige til at stille deres hjem til rådighed for en privat pasningsordning.