Det haster med bedre miljø for børn

Følgevirkningerne af de miljøpåvirkninger, som danske børn bliver udsat for, er alvorlige. Fra overfølsomhed, nedsat immunforsvar og høreskader til forgiftninger og cancer. Derfor er der brug for en samlet handlingsplan for børn og miljø, konkluderer en tværfaglig arbejdsgruppe, der for Teknologirådet har lavet rapporten "Bedre miljø for børn - et oplæg til handling".

Danmark har allerede på en WHO-konference i 2004 forpligtet sig til at lave en national handlingsplan for børns miljø. Implementeringen af handlingsplanen skal være påbegyndt i 2007. Men som arbejdsgruppen noterer sig i rapporten:

"Der er altså ikke mangel på rapporter, som opfordrer til forbedringer. Vi kan imidlertid ikke se, at rapporterne indtil videre er blevet fulgt op med handling i Danmark."

Det haster ellers med at få indført en national handlingsplan, anfører arbejdsgruppen i rapporten.

"Hvis ikke politikerne begynder at prioritere det, så får Danmark svært ved at nå det til 2007," siger Lisbeth Ehlert Knudsen, Ph.d., lektor på institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der er et af syv medlemmer i arbejdsgruppen.

"Og det haster, fordi vi kan se, at der er en stigning i nogle af sygdommene, specielt respirationsvejssygdomme som astma og infektionssygdomme. Det er problemer, der især opstår i daginstitutioner. Så vi foreslår, at man endnu en gang slår et slag for hygiejnen og for mere plads i daginstitutionerne," siger Lisbeth Ehlert Knudsen.

En national handlingsplan skulle gerne munde ud i en slags "arbejds"miljølov for børn.

"Vi vil have, at der er en instans, der går ind og tjekker, at de fysiske rammer om børns fritid, skole og andet er i orden. Som det er i dag, er der ikke en instans, der, ligesom arbejdstilsynet for virksomheder, kan gå ind og helhedsvurdere. Der er kun småområder, de forskellige instanser kan tage sig af," påpeger Lisbeth Ehlert Knudsen.

Der er ifølge rapporten fire hovedkilder til et dårligt miljø for børn: Trafik, forbrugerprodukter/fødevarer/kemikalier, støj og indeklima.

"Vi synes, at man skal tilbage til den gamle planlægningside, hvor man skiller børn og trafik ad, så skoler og institutioner bliver holdt i pæn afstand til trafikken," siger Lisbeth Ehlert Knudsen.

Rapporten anbefaler også, at man ikke placerer børneinstitutioner og skoler ud til befærdede veje med en trafikbelastning på mere end 1000 biler i døgnet.

"Ved gamle børneinstitutioner og skoler ved befærdede veje skal der laves trafikregulerende foranstaltninger. Kan trafikken ikke reguleres, skal institutionen flyttes," fremgår det af rapporten.

Arbejdsgruppen påpeger også, at alle forbrugerprodukter bør være fri for sundhedsskadelige stoffer. For eksempel skal plastblødgørere som phtalater forbydes i alt legetøj. Og der bør være en positivliste med stoffer, som er godkendt til at indgå i produkter til børn.



Mindre støj. De støjplagede danske institutioner kan se frem til bedre vilkår, hvis arbejdsgruppens forslag for støj følges. For støjen i institutioner og skoler skal begrænses, fastlår rapporten, da "støj er en miljøfaktor med betydelig sundhedsskadelig effekt". Citat slut. Derfor foreslås en grænseværdi for støj i daginstitutioner og skoler - og grænseværdien skal tage hensyn til særligt lydfølsomme børn. Samtidig bliver det understreget, at det er nødvendigt med mere plads og bedre lyddæmpning, hvis støjniveauet skal sænkes.

Ligeledes bør der ved lov fastsættes et maksimalt tilladeligt lydniveau ved koncerter, i biografer, videoarkader, diskoteker, computercafeer og lignende.



Slut med rygning. Indeklimaet i daginstitutioner og skoler skal også forbedres. Men der er det heldigvis ikke uoverkommeligt at gå i gang med det største problem.

"Og det er - som sædvanlig - at begrænse børns udsættelse for passiv rygning. Det er for ringe, at der ikke sker noget der," siger Lisbeth Ehlert Knudsen.

I rapporten hedder det: "Passiv rygning skal forhindres, da det er en af de største miljømæssige trusler mod børns sundhed. Passiv rygning forværrer den skadelige effekt af en lang række andre miljøfaktorer."

Arbejdsgruppen foreslår et totalt forbud mod rygning overalt i institutioner og skoler - også for pædagoger og lærere.

Desuden skal der ske en opprioritering af rengøring og hygiejne i daginstitutioner og skoler. Der anbefales også hyppig håndvask til at mindske infektionssygdommene i daginstitutionerne.

Børn&Unge har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det er desværre ikke lykkes.





Handlingsplan for børns miljø:

Børn bør beskyttes imod trafikkens skadevirkninger.

Alle forbrugerprodukter bør være fri for sundhedsskadelige stoffer.

Begrænsningen af indholdet af miljøfremmede sundhedsskadelige stoffer i fødevarer og drikkevand skal prioriteres højere fra politisk side.

Der skal etableres en forbedret, systematisk overvågning og risikovurdering af indholdet af miljøfremmede sundhedsskadelige stoffer i forbrugerprodukter, fødevarer og drikkevand.

Der skal skabes et bedre vidensgrundlag for risikovurdering af miljøfremmede sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, forbrugerprodukter og drikkevand.

Nye kemikalier skal være testet for sundhedsskadelige effekter, før de tages i brug.

Støjen i institutionerne og i skolerne skal begrænses.

Der skal være bedre regulering af rygning for at undgå, at børn bliver passive rygere.

Øget renlighed og hygiejne samt indarbejdelse af gode vaner hos børn vil kunne nedsætte forekomsten af infektionssygdomme hos børn.

Opgradering af arbejdshygiejne vil kunne forhindre børns udsættelse for skadelige stoffer fra forældrenes arbejdsplads.

Der skal etableres en samlet handlingsplan for børns sundhed og miljø.

Der peges på indførelse af en "arbejds"miljølov for børn, på samme måde som voksnes arbejdsmiljø er reguleret.

Koordinering af sundhedsrådgivning i forhold til børns udsættelse for skadelige miljøfaktorer vil medvirke til styrkelse af indsatsen.

Opgradering af den kommunale sundhedstjenestes generelle indsats på miljøområdet tillige med en styrkelse af sundhedsplejerskernes miljømedicinske baggrund vil forbedre indsatsen.