Det bliver værre og værre. Pædagoger og børn plages af støj

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for støj, der forstyrrer dig i dit arbejde?’

Sådan lyder spørgsmålet i den omfattende undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø foretager hvert andet år.

I den nyeste version svarer knap tre ud af fire pædagoger, at de er udsat for forstyrrende støj mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Og mange er generet af støj i mere end en fjerdedel af deres arbejdstid, viser undersøgelsen.

Det går den forkerte vej med støjen i danske dagtilbud. I forhold til den to år ældre identiske undersøgelse er der tale om en stigning i antallet af pædagoger, der er plaget af støj på jobbet.

Pædagoger er samtidig den faggruppe på arbejdsmarkedet, der efter deres egen vurdering er mest plaget a støj. På en liste, der viser 35 forskellige faggruppers oplevelse af støj, kommer pædagogerne ind på en suveræn førsteplads som den gruppe, der oplever mest støj. Medhjælperne har den tvivlsomme ære at komme ind på andenpladsen.



En giftig coktail. Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær og medlem af BUPL’s forretningsudvalg, finder det stærkt foruroligende, at støjen er så voldsom i dagtilbud, og at det tilsyneladende bliver værre og værre.

»Over halvdelen af pædagogerne oplever støj, der svarer til at arbejde i en fabrikshal. Men af gode grunde kan de jo ikke have høreværn på, og det påvirker både deres helbred og hørelse,« siger han.

De typiske symptomer på, at man arbejder i for meget støj, er træthed, koncentrationsbesvær, nedsat hør­else og tinnitus. Nogle får svært ved at passe deres arbejde, og for en del påvirker det også deres sociale liv, fordi de har svært ved at være sammen med mange mennesker på en gang. Stresshormonerne stiger, når man udsættes for høreskadende støj. Kombineret med færre ressourcer i institutionerne er det en giftig cocktail, mener Lars Søgaard Jensen.

»Hovedårsagen til støj og de høreskader, mange pædagoger får, er dårlig akustik. I 2010 fik vi en lov om forbedringer i nybyggeri, men flertallet af institutioner er jo gamle, og der er stadig massive problemer. Derudover er der alt for mange børn og voksne på for lidt plads,« siger han.



Positiv støj. Støj skal, ligesom mange andre områder inden for institutionsverdenen, ses i en helhed. Det mener pædagogfaglig leder i Børnehuset Hyrdebakken i Ebeltoft Trine Boel Nielsen.

»Det er naturligvis vigtigt, at der er taget højde for akustikken i de forskellige rum, når mange børn opholder sig på samme sted. Men det er lige så vigtigt, at der bliver skabt en god kultur i den enkelte institution for, hvordan vi er sammen. Hvordan taler vi sammen, hvor højt taler vi sammen? Hvornår råber vi, og hvorfor må vi ikke altid råbe? I hvilke rum må vi råbe, i hvilke rum skal vi være stille?« siger hun og understreger, at støj kan reduceres ved, at de voksne er tydelige. Både når børnene skal skrue ned, men også når de ikke skal.

»Vi skal dog huske, at støj også kan være, hvad der sker, når børn leger og er aktive og glade – altså noget positivt, som ikke skal dæmpes,« siger Trine Boel Nielsen.



Skader børn. I dag ved vi, at støj også påvirker børnenes trivsel og udvikling negativt, fortæller en af landets førende eksperter i akustik, Per Møberg Nielsen, direktør for Akustik Aps.

»Baggrundsstøj og dårlig akustik belaster almindelige sunde og ­­raske børn mere, end man umiddelbart tror. Det påvirker dem markant mere end voksne,« siger han og nævner tre grupper børn, som rammes særligt hårdt af baggrundsstøj:

De 15 og 20 procent af alle børn, som enten har en permanent hørenedsættelse eller en midlertidig hørenedsættelse, for eksempel fordi en forkølelse har sat sig på hørelsen. Børn, der har dansk som andet sprog, og som i forvejen må anstrenge for at følge med sprogligt. Og børn med specielle behov, der forsøges inkluderet.

»Hvis disse børn, oven i deres øvrige udfordringer, skal bruge mentale ressourcer på at afkode, hvad der bliver sagt, så går det ud over deres kognitive og mentale udvikling. For når en del af hjerneaktiviteten bruges på afkodning af lyden, går det fra ressourcerne til at forstå og huske, hvad der bliver sagt,« siger Per Møberg Nielsen. n





Sådan dæmper I støjen

Seniorkonsulent for akustik, støj og vibration hos Rambøll Christopher McKenzie Maxon anbefaler, at institutionerne fokuserer på 4 områder, når de akustiske forhold skal forbedres:

➊ Tjek, om bygningen overholder bygningsreglementet, når det gælder akustik og støj.

Kommentar: I alle nye institutionsbyggerier er efterklangstiden (bruges til karakterisere et rums akustik) normalt okay, men i mange gamle institutioner er den ikke. Der er typisk gjort noget for at dæmpe lyden, men ofte kun i loftet, hvilket som regel ikke er nok.

➋ Overvej, om store lokaler med fordel kan inddeles i mindre.

Kommentar: Store rum er generelt ikke gode for de akustiske forhold. Børnene får en fornemmelse af at skulle fylde det hele ud med deres stemmer og råber instinktivt højere.

➌ Lav stilleområder bag glas, så børn eller personale kan hvile ørerne, mens de stadig følger med i, hvad der foregår.

Kommentar: Der er ingen grund til, at børn, der blot trænger til fred fra støj, skal miste de andre børn af syne, mens de trækker sig lidt tilbage. Derfor er små oaser bag glas en god idé.


➍ Etabler ‘lydsluser’ mellem lokalerne.

Kommentar: Hvis der er minikorridorer mellem to rum, så kan man med fordel anbringe lydabsorberende materiale i selve korridoren og rundt om den. 
På den måde bliver lyden spist på vejen, så der midt i institutionen kan være områder, hvor der ikke er nær så meget lyd, uden at de af den grund er aflukkede.