Der står en pædagog bag; Frivillig ven

Hendes veninder og gamle kolleger kan ikke rigtig forstå hende. Efter et langt liv som pædagog og enlig mor til to synes de, at Bodil Tyron endelig skulle bruge sin pensionisttilværelse på sig selv. Men det er hun alt for doven til.

"Hvis jeg ikke har noget at stå op til, vil jeg nok forfalde til at blive liggende på sofaen og læse bøger hele dagen. Når jeg er frivillig ven, mentor og børnepasser, møder jeg jo også andre mennesker, hvilket er dejligt, når jeg nu er alene. Mine veninder forstår ikke, at jeg gider. De mener vel, at nu har jeg haft fart på i alle årene og fortjener at slappe af. Men det kan jeg jo altid gøre senere," siger hun.

Bodil Tyron begyndte faktisk sit liv som frivillig allerede, mens hun arbejdede. Først som besøgsven gennem Ældresagen og senere som voksenven. Den kvinde, som hun er frivillig ven for, og hendes familie er blevet en integreret del af hendes tilværelse. Men der var plads til mere i Bodil Tyrons liv.

Da hun for halvandet år siden - som 60-årig - gik på efterløn efter en længere sygeperiode og en diskosprolapsoperation, fik en bekendt gjort hende interesseret i at arbejde på Mødrehjælpens Alexandrakollegie for unge mødre. Og inden hun så sig om, var hun blevet mentor for en af de unge kvinder samt børnepasser i kollegiets børnerum.

At være mentor indebærer i Bodil Tyrons tilfælde, at hun er en støtte for en kvinde først i tyverne med en dreng på fire år. Selv om hun blev mor i en meget ung alder, støttes hun i at gennemføre en uddannelse. Det er netop formålet med Mødrehjælpens kollegium, der ligger i Valby. Her bor 11 unge mødre og deres børn i små, men velindrettede lejligheder. Der er kun få ansatte, og en gruppe af frivillige udfører et meget vigtigt og nyttigt arbejde.



Omsorgsmentor. Bodil Tyron har været pædagog siden 1965, hvor hun tog den dengang toårige pædagoguddannelse på Fröbelhøjskolen. Hun har været gift et par gange og skilt et par gange og været alene med de to sønner. Hun har arbejdet i børnehave, integreret institution og vuggestue i forskellige dele af København. I vuggestuen i Husum, hvor hun endte sin pædagogtilværelse, er hun stadig tilkaldevikar.

I begyndelsen var det meningen, at Bodil Tyron skulle hjælpe ved de tirsdagsmiddage, som hver uge afholdes på Alexandrakollegiet. Her mødes alle kollegianere, deres børn, de ansatte og de frivillige til samvær omkring spisningen og madlavningen, som går på skift. Ved den ansættelsessamtale, som alle frivillige kommer til, så kollegiets forstander og socialrådgiver straks, at Bodil Tyron havde potentiale og erfaring til at kunne være noget for netop den unge kvinde, som hun nu er mentor for. Den dag, Børn&Unge var på besøg, var hverken den unge kvinde eller hendes søn hjemme, men senere på dagen skulle de alle tre en tur i Tivoli. Mentorrollen går dog mest ud på at give omsorg.

"Jeg er den person, der i hendes liv støtter hende og bakker hende op, selv om hun har andre voksne i sit liv. Jeg er den voksne, der er der for hende og hendes dreng. Som henter ham i institution, når hun har brug for aflastning til det. Det er lidt op og ned, hvor meget vi er sammen, hun er har jo travlt med sine studier og sin dreng. Og det ved jeg jo godt, hvordan er, det kan indimellem være meget hårdt. Vi snakker rigtig, rigtig godt sammen og har et godt tillidsforhold. Og det går jo to veje, det er faktisk også dejligt for mig, for jeg har ingen døtre, og snakken med en ung pige er altså anderledes end med en ung mand. Forholdet til drengen er næsten som at være bedstemor, selv om han har en bedstemor. Og jeg har jo også børnebørn selv, men det her er anderledes," siger hun.



Et ligeværdigt forhold. Bodil Tyron har ikke noget at gøre med den unge kvindes familie, og hun tror, at hun nogle gange bliver brugt til at læsse af. Men hun er opmærksom på, at forholdet ikke udvikler sig til et venindeforhold.

"Jeg er der for hendes skyld, hun er der ikke for min. Det er mig, der er den voksne - nu er hun også meget voksen og moden og helt fantastisk med sin dreng, så jeg skal ikke blande mig i det. Men man bliver jo følelsesmæssigt involveret, bare ikke på den der familie-måde, og derfor kan man måske bedre se tingene lidt udefra og ovenfra. En mentor er en læremester, det skal være et ligeværdigt forhold, men det kan og skal ikke være ligestillet. Den yngre kvinde skal kunne trække på livserfaringen fra den modne kvinde, der er hendes mentor," siger hun.

Bodil Tyron synes, at hun bruger sig erfaring som pædagog til ikke at være så pædagogisk.

"Her er jeg bare mig og bruger min livserfaring. Fordi jeg nu har været pædagog, skal jeg ikke komme og fortælle andre, hvis jeg synes, at de gør noget forkert," siger hun.



Flere kolleger til Bodil. Men i børnerummet, hvor kollegianernes børn kan blive passet, mener Bodil Tyron nok, at hun bruger sit "store forkromede overblik", som hun har erhvervet sig efter mange år sammen med mange børn. Børnerummet fungerer kun ved hjælp af frivillige, og Bodil Tyron bruger seks af sine 10-15 timer om ugen på kollegiet på at lege med de børn, der har brug for en fridag fra daginstitutionen, eller som er lidt småsløje og har bedre af en dag uden for mange børn og for mange krav.

"Her kan de lalle lidt rundt og have en voksen helt for sig selv. Få lidt ekstra opmærksomhed og omsorg. Nogle gange er her kun et barn, nogle gange to og sjældent flere, men er her tre, synes de andre frivillige, at her er mange. Men det synes jeg ikke, for jeg er jo vant til mange flere på en gang. Det kan også være rigtig godt for mødrene at vide, at deres barn går der og hygger sig. Det er rigtig hårdt at være i daginstitution hele dagen, det kan jeg specielt se, nu hvor jeg kun kommer der en gang imellem," siger hun.

Bodil Tyron vil gerne have flere frivillig-kolleger på Alexandrakollegiet. Hun mener, at der må gå en masse pensionerede pædagoger rundt, der lige som hende ikke mere kan klare presset med at have 12 vuggestuebørn eller 22 børnehavebørn, men som sagtens kan passe et eller to børn.

"Dem hører vi gerne fra, for der er virkelig brug for deres indsats her. Jeg kan ikke rigtig forstå, at der ikke er flere som mig, der vælger at blive frivillig her, for man får så meget igen. Og man behøver jo ikke at lægge så mange timer, som jeg gør. På den måde er jeg nok lidt atypisk," siger Bodil Tyron.





Har du efter at have læst denne artikel fået lyst til at arbejde som frivillig på Alexandrakollegiet, kan du henvende dig til frivillige-koordinator Charlotte Strandgaard på tlf: 3616 2822 eller på

e-mail: alexandra.kollegiet@tdcadsl.dk