Der står en pædagog bag; Digital oldemor

Huset er helt nyt, men indeni er det fyldt med gamle ting. Rundt omkring står tableauer med planter, sølvlysestager, spejle, en hvid madonnafigur, perlekors, glasvaser, sølvfade og meget, meget mere fra oldemors tid. Hun elsker de gamle ting, og hun elsker at arrangere dem på en anderledes måde, så de tager sig godt ud. Og så er der jo også billederne, som hun selv maler, og som hænger og pryder væggene i parcelhuset i udkanten af Viborg.

Susanne Møllerskov viser frem på den ugentlige fridag, hvor hun ikke er i vuggestuen, men passer sin forretning, hjemmesiden oldemor.dk. Herfra sælges de gamle ting, som hun køber op i omegnen af Viborg, og herfra sælges de billeder, som hun laver af naturmaterialer, krydderier, gammelt hyldepapir, rationeringsmærker, blonder og stofrester. Det var faktisk billederne og salget af dem, der fik hende til at lave hjemmesiden.

"Når man ikke har så meget tid, er en hjemmeside en nem og billig måde at sælge ting på, så jeg lavede den for at sælge mine billeder. Men når jeg var ude for at finde gamle ting til billederne, fandt jeg så meget andet skønt skrot, som jeg synes, at det var synd at lade ligge. Og så begyndte jeg også at sælge det via hjemmesiden," siger hun.

I 32 timer om ugen er hun souschef i en vuggestue og resten af tiden bruger 41-årige Susanne Møllerskov på de tre døtre, manden - og oldemor. Men trods den nedsatte arbejdstid kniber det med at få tid til det, som hun allerhelst vil.

"Salget af de gamle ting tager efterhånden meget tid, og det betyder, at jeg ikke får tid til at male. Og det er ikke så godt. Jeg ved ikke, om jeg er pædagog om ti år, men det er helt sikkert, at jeg maler. For det kan jeg slet ikke undvære," siger hun.



Nyt af gammelt. Malerierne er altså Susannes hjertebarn. Hun har udviklet en teknik og brug af materialer, som passer til hendes lidt utålmodige temperament og ulyst til at være låst fast i skemaer og rammer. Hun bruger alt, hvad der kan afsætte farver på lærredet og gnider det på med fingrene: Jord, blomster, græs, aske og kul fra bålet, sand og krydderier. Når farver er gnedet ind, vender og drejer hun lærredet for se, om der er en figur eller nogle former, og det hun finder - en hest med næb eller en fugl med store fødder - markerer hun op, så konturerne kan skimtes. Hun bruger også maling, kridt, farver og blyanter. Og så bruger hun gammelt papir, rationeringsmærker, gavepapir, gammelt stof, træ med udskæringer - alt, hvad man kan lime på et lærred.

Susanne Møllerskov har prøvet teknikken sammen med børnene, og de kan lide den lige så meget, som hun kan.

"De elsker jo at få fingrene ned i alt muligt, så når de kan få lov til at tage aske, kul fra bålet, jord, sand og græs og så gnide det på lærredet, så er de helt vilde med det. Jeg har også prøvet at lade børn gå i sand og mudder og så lade dem gå op på lærredet. Børnene skal have lov til at udforske, at de forskellige materialer afgiver forskellige farver og aftryk på lærredet. Hver gang kommer man ud i en ny oplevelse, man udvider sin viden om tingene," siger hun og tilføjer, at hun helst bruger genbrugsting og ting fra naturen, når hun er kreativ sammen med børnene.

"Jeg kan godt lide det nye, man kan skabe af gamle ting, for der kommer noget liv og sjæl i det, de gamle ting fortæller en historie. Jeg kan godt lide at male med naturmaterialer, fordi du finder ud af, at græs er ikke bare græs, forskelligt græs giver forskellige farver, én blomst afgiver en gul farve, mens en anden afgiver en lilla farve, og det er bare med at prøve sig frem."



Oldemor på fuld tid. På bordet i bryggerset er Susanne i fuld gang med at pakke nogle af de gamle ting, som hun har solgt via sin hjemmeside. De bliver samlet i brune indkøbsposer, og på hver pakke sørger Susanne for en lille hilsen til køberen, en sløjfe eller et kort dekoreret med et glansbillede. Enten kommer kunderne selv og henter tingene, eller de dukker op på de hente-steder i Kolding, Vejle, Århus og Skive, hvor hun på faste dage og tider holder med et dannebrog på toppen af bilen.

Så der er nok at lave på fridagen fra pædagogjobbet, som Susanne Møllerskov ikke er spor træt af, men som måske alligevel skippes til fordel for hjemmeforretningen og maleriet. På et tidspunkt troede hun faktisk, at hun ville være leder og tog flere lederkurser, men det ved hun nu, slet ikke er hende.

"Som leder har man alt for begrænset tid med børnene, og med de normeringer vi har nu, har jeg ikke lyst til at tage ansvar. Man skal gå alt for meget på kompromis og gøre ting, man godt ved ikke er godt, fordi det er bestemt oppefra. Mange forlader faget, fordi de skal udøve noget, som byder dem imod, og som er imod det, de ved er godt for børnene," siger hun.

Så selv om Susanne Møllerskov, der startede arbejdslivet som tjener, men blev pædagog i 1997, ikke er udbrændt, kan hun meget vel være på vej til en fuldtidskarriere som kunstmaler og sælger af gamle ting og sager fra oldemors tid.