Den stiger og stiger og stiiiger...

To børn. Det ene går i vuggestue og det andet i børnehave, mens far og mor går på arbejde. Det bliver de simpelthen nødt til, for det koster at bruge daginstitution. Og det koster mere og mere. Hvor meget mere, har Pædagogisk Medhjælper Forbund fundet ud af

En dansk småbørnsfamilie med en indkomst så stor, at der betales topskat, skal i 2002 i gennemsnit tjene 95.836 kroner for alene at kunne betale, hvad en vuggestue- og børnehaveplads koster. Indtjeningskravet var sidste år 91.019 kroner, mens det tilbage i 1998 var 77.000 kroner. Er familien ikke så velaflønnet, at den kommer op i topskatten, er indtjeningskravet 70.465 kroner i 2002, mens det sidste år var 67.432 og i 1998 59.400 kroner.

Da lønnen i perioden ikke er steget i samme takt, medgår der til finansiering af de to pladser længere tid ude på arbejdsmarkedet. Når far og mor er længere tid hjemmefra, tilbringer børnene også længere tid i deres daginstitutioner, mens den tid, familien har sammen, bliver kortere.

Er det ikke dybt ufornuftigt, når vi nu ved, at småbørnsfamilierne i forvejen er de hårdest arbejdende og mest tidspressede i landet, spørger PMF, og peger på et alternativ: Gratis daginstitutioner. Finansieringen klares ved at inddrage børnechecken.

Forslaget har fået massiv pressedækning, selv om det strengt taget ikke er nyt. Tilbage i 1999 var BUPL i sin årlige velfærdsanalyse ude i samme ærinde. På daværende tidspunkt så regnestykket sådan her ud:

Det koster 5,9 milliarder kroner at sløjfe forældrebetalingen og gennemføre fuld pasningsgaranti.

Inddragelse af børnefamilieydelsen til forældre med husstandsindkomster over fripladsgrænsen indbringer 8,5 milliarder kroner.

Af overskuddet på 2,6 milliarder kroner bruges de 1,6 millarder på at indføre 52 ugers barselsorlov på maksimale dagpenge, mens den sidste millard bruges på kvalitetsudvikling af daginstitutionerne.

Formanden for Børnerådet, Klaus Wilmann, synes, det er en rigtig god ide med gratis daginstitutioner, og at ideen bliver bedre og bedre i takt med, at en stadig større andel af børn i førskolealderen går i offentlig dagpasning. Når over 80 procent af børnene er med, taber en gængs indvending mod gratisprincippet noget af sin gyldighed. Indvendingen går på, at gratisprincippet gør forskel på de forældre, der bruger, henholdsvis ikke bruger offentlig dagpasning.

Socialminister Henriette Kjær (K) er derimod ikke stemt for at gøre daginstitutonerne gratis. Hun synes tværtimod, at det er sundt med noget brugerbetaling - også på dette område.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.