Den daglige konflikt i Lundtoftegade

Tre høje boligblokke indelukker effektivt det grønne område foran Ungdomsklubben Lundtoftegade 21 på Ydre Nørrebro. Solen skinner, alt er grønt denne eftermiddag. Dejan har lige fået ild i en arabisk vandpipe. Han sætter sig på bænken og tager et sug af slangen, så røgen bobler heftigt gennem vandet.

»Han er den værste rod i Lundtoftegade,« siger den lille tykke familiefar, som tuller rundt omkring bænkene. Han antyder et smil.

»Alle kender ham, især politiet,« siger han og går langsomt ind mod boligblokken, mens Dejan storsmilende tager et sug mere.

Bilal sætter sig også, han får slangen.



Vandpipe. Dejan Arkanovic og Bilal El-Sacramento er begge 16 år. Dejan er efter at være smidt ud af flere skoler nu et tilfreds medlem af Sjakket, et dagtilbud med stor succes til unge med problemer, Bilal går i folkeskole. De har begge tidligere været i konflikt med loven. Ungdomsklubben Lundtoftegade 21 er deres tilholdssted, de bor i gaden og kommer hver dag i klubben. Og politiet kommer også i klubben næsten hver dag.

»Jeg vil tro, at politiet kommer hen for at genere os fem gange om ugen. Ofte kommer de i de store blå politibiler. De kan for eksempel være ti betjente, som kommer hen imod os fra fire sider. Vi sidder bare på bænken, helt stille og ryger vores vandpibe. Og det er altid vandpiben, som de går efter. ”Hvad er der i den”, spørger de. Så lugter de, roder rundt, skiller den ad, åbner tobakspakken og hælder tobakken ud på græsset. Så er de bare på vej væk igen. Det er da klart, at vi brokker os – hvorfor gør de det? Så siger de altid, ”vi tjekker jer, det er vores arbejde,« siger Dejan.

»Når vi så bliver sure, så siger de for eksempel, ”du skal ikke spille smart”«, fortsætter Bilal.

Han holder en pakke af den fugtige røde æbletobak frem.

»Og prøv at se hvor mild vores tobak er,« siger han.

Nikotin 0,5 procent, tjære 0,0 procent står der. For almindelige cigaretter er tallene 0,7 procent og 7 mg tjære per cigaret.

Især Dejan har været i karambolage med politiet flere gange tidligere.

»Jeg lavede en del kriminalitet, da jeg var yngre. Men nu er det slut,« siger Dejan, mens han bobler løs.



Giver politiet fingeren. Bilal indrømmer, at han har været i konflikt med loven, men ikke ret meget, siger han.

»Faktisk går vi nu og advarer de yngre drenge i klubben,« siger han.

Drengene mener, at 80 procent af betjentene er under 30 år.

»De ældre, de kommer kun, hvis der er sket noget. Hvis der en anmeldelse. Hvis en gammel dame er blevet slået ned i kvarteret, eller en knallert er blevet stjålet. De ældre er hårdere, de går ind og udspørger os,« siger Dejan.

De to drenge kaster kroppen tilbage med et ”nej” til spørgsmålet, om politiet ville behandle dem på samme måde, hvis de havde været lyshårede.

»Jeg er 111 procent sikker på, at vi ville blive behandlet bedre, hvis vi var danskere,« siger Bilal.

»Og hvis de behandlede os bedre, så ville vi heller ikke lave så meget ballade,« siger han.

Om politibetjentene er racister afstedkommer dog en del diskussion hen over bordet. De bliver til sidst enige om, at det er de.

»Men de unge betjente, dem med en stjerne, er de mest flinke. De snakker bare, og vi kan lave sjov med dem,« siger Dejan, der efterhånden har overtaget vandpiben.

Nogle kammerater er kommet til. De står lidt væk og lytter. Dejan begynder at pjatte med dem. På spørgsmålet, ”om det ikke også er lidt spændende, at politiet kommer hver dag”, råber han ”nej” igen. Bilal tager over.

»Det er faktisk lidt spændende. Det er jo en udfordring, når de kommer. På en måde vil jeg da helst være fri, men det er lidt spændende,« siger han.

Pædagogerne fra klubben blander sig ikke i drengenes konflikter med politiet. De holder sig i baggrunden.

»Pædagogerne er o.k. Men jeg synes godt, at de kunne komme ud og snakke med betjentene. De kunne for eksempel forklare, at det altså bare er almindelig tobak, som der er i piben. I stedet siger de ofte, at konflikterne er vores egen skyld,« siger Bilal.

Dejan har ikke gjort sig de store tanker om hans fremtidige erhverv. ’Måske politibetjent’, siger han i røgtågerne. ’Så kunne jeg få magten’.

»Jeg vil gerne være flymekaniker,« siger Bilal.

»Jeg kan godt lide at reparere knallerter nu, så jeg vil virkelig gerne være flymekaniker.«

Eftermiddagssol er blevet til aftensol. Snart går den ned bag boligblokkenes 12 etager. De tilkomne venner er blevet modigere og har sat sig på bænkene ved bordet. En af dem siger.

»Sandheden er jo, at vi ikke har noget liv.«

Pause.

»Hvem ringede dig op,« siger Bilal med et smørret grin.



Pædgogerne: Vi kan ikke blande os

Pædagogerne på Ungdomsklubben Lundtoftegade 21 mener ikke, at de har mulighed for at blande sig i konflikterne mellem klubbens unge og politiet.

»Politiet er gode til at opsøge de unge, så vi ikke bliver indblandet – dels om aftenen og om formiddagen, hvor klubben er lukket, dels et stykke væk fra klubbens område, der hvor de unge sidder med deres vandpibe. Vi ser det ikke, og det er det bedste. Det kunne hurtigt skabe vanskeligheder, hvis vi gik imellem,« siger afdelingsleder Martin Schrøder.

»Vi har et godt samarbejde med skole og politi i SSP-samarbejdet, og vi vil hellere gå den vej for at forbedre forholdet mellem politiet og de unge indvandrere,« siger Martin Schrøder, der erkender, at mange af de unge indvandrere i klubben begår kriminalitet. Klubben lægger et stort arbejde i at overbevise de unge om, at uddannelse og arbejde er fremtiden, og det har ifølge Martin Schrøder båret frugt.