De rå synger

Otte døre og porte skal låses op og i af en nøgle fra fangevogterens tykke nøglebundt, når man bevæger sig fra Statsfængslet i Vridsløselilles hovedindgang til fængslets kirke, hvor koret holder til. Også her bliver døren låst, og fængselsdøre lukker af en eller anden grund på en anden måde end almindelige døre. Mere tungt og mere bestemt. Det triste grå vejr passer godt til stemningen i de lange gule blokke, hvor tremmerne klæber sig til vinduerne. Det tager kun omkring tre minutter at gå over i fængslets kirke, men det føles som længere. Da den sidste dør smækker, og man befinder sig i kirken løsnes den tunge stemning endelig. Otte mænd kigger opmærksomt op, da Børn&Unge træder ind i det lyse lokale med højt til loftet. Og et stort glasparti i den ene ende - uden tremmer. Gulvet er en mosaik af forskellige farver fliser, og store moderne lysekroner hjælper det triste gråvejr med at lyse rummet op.

Da vi præsenterer os som henholdsvis journalist og fotograf fra pædagogernes fagblad og fortæller, at vi er her, fordi vi synes, at det er interessant, at en flok fanger synger til fordel for Børns Vilkår, slutter vi af med at sige, at det vil vi gerne fortælle pædagogerne i landets institutioner.

"Det her er sgu også en institution. En døgninstitution," siger en af fangerne med et stort smil på læben, og forsamlingen bryder ud i en befriende latter. Inklusiv fangevogteren ved døren.

Og smil og latter præger også resten af besøget i Vridsløselille. Tilsat små portioner alvor og selvironi. Koret var oprindeligt et rent kirkekor, som øvede salmer og gospels hver fredag og sang til gudstjenesten hver søndag. Det gør de sådan set stadigvæk, men de sidste to år har budt på et projekt, som har resulteret i en cd, hvor fangerne har sunget med kendte solister som Ivan Pedersen, Henning Stærk og Nanna Lüders for bare at nævne nogen.

Starten til projektet og cd'en har en lidt speciel historie. Projektets bagmand hedder Anders Chr. Enevoldsen. Han er pædagog, arbejder i øjeblikket i et vikariat i Børnehuset Gemmet i Brønshøj og beskriver den særlige begyndelse således:

"Det begyndte en nat i efterårsferien for to år siden, hvor jeg vågnede med tissetrang, og det blev til rygetrang, som pludselig blev til skrivetrang, og efter cirka halvanden time var der igen sovetrang. Næste morgen var der kiggetrang. En trang til at kigge på det papir, som lå på bordet, hvor jeg havde siddet om natten og skrevet. Nogle gange er mine natskriverier lige til papirkurven, men det, der lå der den morgen, var absolut ikke til papirkurven, når jeg så på det med mine vågne øjne."

At teksten på bordet den morgen skulle blive starten på en cd af fangekoret i Vridsløselille havde Anders Chr. Enevoldsen ingen anelse om. Han kendte knap nok til de syngende fanger i fængslet.



Tilfældigheder resulterede i cd. I en skærende kontrast til de store, brede mænd i fængslets kirke, står Louise Adrian. Hun er en meget fin, feminin kvinde. Lille og spinkel med langt kruset, rødt hår. Og hendes stemme er, ved siden af fangernes grove og dybe stemmer, skrøbelig fin. Men alligevel med en gennemslagskraft, for det er tydeligt, at fangerne har respekt for Louise.

"Louise ER fangekoret," siger en af fangerne, og det er ikke helt skudt ved siden af.

Louise Adrian har været korleder og organist i Vridsløselilles kirke, så længe, at det nærmeste hun kommer et bud, er "ni... eller ti år, vil jeg tro".

Og fornemmelsen af at stemningen ændrer sig, når man træder ind i kirken, har Louise Adrian også.

"Jeg synes altid, der er en positiv stemning her, og hvis folk virker lidt sure eller triste, når de kommer, så synes jeg, at det vender undervejs, når vi har sunget os varme. Det virker som et fristed og et sted, hvor man bliver lidt gladere i den periode, man er her," siger hun og bliver afbrudt af fange nummer 0473, Preben Kjærskov Nielsen på 47 år, som er en af de mere rutinerede sangere efter næsten 12 år i fangekor. Han sidder med sine egne ord inde, fordi han var forretningsmand. Forretningen handlede med narko.

"Det er fordi, man kan ikke synge og være sur på samme tid. Det er umuligt, så derfor er det rart at synge. Det bliver man glad, ja næsten opstemt af."

Det var et tilfældigt møde med Louise Adrian, som fik Anders Chr. Enevoldsens tekst i fængsel. Hun satte melodi på teksten, og det blev til den moderne salme "Midt i mellemtiden". Louise Adrian spurgte tekstforfatteren, om hun måtte tage salmen med ind til fangekoret.

"Det måtte hun gerne, hvis hun lovede at holde den inden for en sluttet kreds. Det kunne hun nemt love," forklarer Anders Chr. Enevoldsen smilende.

Alle disse tilfældigheder har været kendetegnende for hele forløbet, for da fangekoret fik "Midt i mellemtiden", var Danmarks Radio ved at skulle lave en udsendelse om koret. Af den grund blev det besluttet, at det kunne være sjovt, hvis salmen blev korets sang, og de kunne indspille en single til et godt formål. Der blev samlet penge ind til singlen, og det viste sig, at der pludselig var penge nok til en hel cd, og så kørte det ellers derudaf.

"Det voksede lige pludselig meget hurtigt. Efter "Midt i mellemtiden" ville de gerne have flere tekster, og nogle af fangerne begyndte også selv at skrive tekster. Det var det bedste, der kunne ske. Jeg synes virkelig, at vi er nået nogle skridt, når fangerne begynder at sætte ord på overfor Danmark. Det var stort," siger Anders Chr. Enevoldsen, som selv skrev fire tekster mere til cd'en. Alle med et kristent islæt, der afspejler Anders Chr. Enevoldsens kristne livsholdning. Den holdning betyder, at han ikke tror på tilfældigheder.



Bankrøver-rap. En af de fanger, der satte ord på, var nummer 03324, 41-årige Claus Christensen. En stor mand i en PornStar t-shirt med tatoveringer op ad armene og et sprog som i første omgang kunne få en til at holde afstand. Men samtidig med en inderlighed, som rammer, når han synger så forskellige numre som salmen "Herre, jeg har handlet ilde" og en bankrøvers rap med titlen "Skruen uden ende". Den sidste har han selv skrevet teksten til, og den handler om hans syn på de problemer, der opstår, når en fange har afsonet sin straf og skal resocialiseres i samfundet igen, og sangens sidste sætning: "Hver gang I gi'r mig fingeren, så tænker jeg tanken, I kan rende mig i røven, for nu går jeg i banken" fortæller tydeligt Claus Christensens mening om et samfund, der ikke åbner dørene for en tidligere indsat. Og den fortæller også historien om, hvorfor han sidder inde for anden gang: Han gik en tur mere i banken - med hætte og attrap.

"For mig har projektet betydet, at jeg er kommet til at udfolde nogle evner, som jeg ikke anede, jeg havde. Jeg vidste godt, at jeg kunne synge - eller jeg mente det i hvert fald - men det med at skrive tekster var helt nyt for mig."

Louise Adrian er heller ikke i tvivl om, at fangerne har fået meget ud af projektet:

"Det har helt klart været mit ønske, at hver enkelt fange er vokset bare et lille stykke i selvtillid og i at kunne bruges til noget eller bidrage med noget positivt i samfundet, andet end altid bare blive set som en bad guy i samfundet. Pludselig har man sunget sammen med Ivan Pedersen og Etta Cameron, så er man lidt mere end ingenting. Det er mit håb, at de har følt sådan."

Den følelse kender Claus Christensen:

"Jeg har brugt mange timer på at sidde og skrive oppe på min pind. Og jeg er da glad for, at man har kunnet bruge de ting, jeg har lavet, og i det hele taget har kunnet bruge mig til noget. Det er jeg sgu glad for."

Pengene, som cd'en tjener ind, skal alle gå til Børnetelefonen ved Børns Vilkår. Og det er fangernes egen beslutning:

"Det er et helt bevidst valg fra fangernes side, for som de har sagt: "Så kan det være, at de ikke ender som os". Vi ville gerne støtte noget præventivt forstået på den måde, at vi gerne vil fortælle børn med problemer, at de skal huske, at der er nogen, der lytter til dem, selv om deres forældre måske ikke er der. Så kan de måske reddes, inden det går galt, som det er gjort for fangerne herinde," forklarer Louise Adrian.

Projektet har kun kunnet lade sig gøre gennem stor støtte fra en masse forskellige mennesker. De kendte solister har stillet deres stemme gratis til rådighed, musikere deres instrumenter, en producer og lydtekniker har arbejdet hårdt, et mobilt lydstudie har taget turen fra Tommerup kun for benzinpenge og vand og brød i fængslet, et reklamebureau arbejder gratis, en avis har givet dyre annoncer, og forskellige organisationer har sponseret projektet. Også BUPL har spyttet penge i kassen, så cd'en "Forbryderalbummet" kunne blive en realitet. Sponsoraterne er nødvendige for, som Anders Chr. Enevoldsen siger, så tjener andre kor og bands ofte en del penge ved at tage ud og optræde rundt om i landet.

"Det har fangekoret af gode grunde lidt svært ved."



En fængslende cd

"Forbryderalbummet" spænder vidt i stil. Der er for eksempel langt fra salmen "Herre, jeg har handlet ilde" til "Skruen uden ende", men ifølge korleder Louise Adrian, så er det også karakteristisk for koret, at der skal være plads til alle typer (sange).

Gæstesolisterne er prominente navne som Nanna Lüders, Allan Mortensen, Etta Cameron, Ivan Pedersen, Henning Stærk, Anne Dorte Michelsen og Ø alias Øyvind Hagen-Traberg fra gruppen Rockers by Choice. Og protektor for hele projektet er Lone Hertz.

Der medvirker 15 sangere på cd'en. De 10 er indsatte i Vridsløselille, mens de sidste fem under indstuderingen er blevet flyttet til mere åbne fængsler eller løsladt. Pædagogen og bagmanden, Anders Chr. Enevoldsen har skrevet fem tekster til albummet, og de indsatte og tidligere indsatte har bidraget med tekster til fire af de 12 numre.

"Forbryderalbummet" af fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel udkommer tirsdag den 23. november, og du kan se mere på hjemmesiden: www.fangekoret.dk

Det er pladeselskabet Cowbell Music, som står for salget af "Forbryderalbummet", og de håber på at få solgt den til de fleste pladeforretninger. Ellers kan cd'en købes på selskabets hjemmeside:

www.cowbellmusic.dk