BUPL’s formand til kongressen. Legen er livsvigtig

Selvom støvregn hang over Nyborg, da BUPL’s kongres blev skudt i gang, brugte formand Elisa Bergmann sneen som et billede på, hvordan børn og voksne oplever forskelligt.

Børn kan ikke vente med at komme ud i sneen, mens de voksne straks tænker i vinterdæk og fortov, der skal ryddes.

»Men vi kan mødes i de magiske øjeblikke, som den første sne giver mulighed for. Som mennesker lærer vi mest, når vores oplevelser deles med andre. Når vi føler os forbundne med andre, som i det øjeblik forstår, hvor vi er, og hvem vi er. Det er sjælen i det pædagogiske arbejde: Når vi møder barnets blik, tager det i hånden, og vi smiler indforstået til hinanden, mens vi nyder den magiske sne sammen,« siger hun.

Pædagogers udgangspunkt er ’den andens’ perspektiv og det, som relationen og fællesskabet kan give det enkelte menneske. Men de skal også lære barnet eller det unge menneske den forpligtelse, som det enkelte menneske har til fællesskabet.



Overstyring. Det står i kontrast til den overstyring, som pædagoger og ledere møder.

»Noget brister inde i mig, når videnskabsmænd reducerer børns leg til at være et instrument for læring. Når vi som pædagoger fordyber os i betydningen af børns leg, så gør vi det, velvidende at legen er livsvigtig. Derfor skal vi gøre plads til legen i alle dens facetter som en kilde til barnets trivsel, erkendelse og udvikling. Vi skal kunne sætte alt til side, gribe nuet og spejle børnenes begejstring for den nyfaldne sne,« sagde hun.

Elisa Bergmann mindede om, at hovedbestyrelsen med den nye 0-6-årspolitik har givet et stærkt mandat, som bliver brugt flittigt – ikke mindst i påvirkningen af den kommende dagtilbudsreform og de reviderede pædagogiske læreplaner.

»Vi ved, hvad vi står for, og hvad vi vil. Og det oplever jeg som formand, at vi er højt respekteret for. I BUPL står vi nemlig op for faget og den professionelle dømmekraft. Når vi mødes af overstyring, sætter vi hælene i. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om en manual kan erstatte faglig dømmekraft,« sagde hun.



Mere medvind. Under pres fra New Public Management, nedskæringer, øget kontrol og omstruktureringer har BUPL og pædagogerne stået fast på fagligheden.

»Og nu oplever jeg, at vi får mere og mere medvind på den dagsorden. Ikke mindst belært af folkeskolereformen, hvor ellers gode elementer stadig overskygges af rigid målstyring og nationale test, der fremelsker en ’nul fejl-kultur’ og ­’teaching to the test’,« sagde formanden og leverede kuren mod den afmagt, som pressede pædagoger indimellem kan føle:

»Kuren er, at vi lytter til hinanden, at vi aktiverer hinanden, og at vi engagerer og organiserer os. Vi skal opleve, at vi med fællesskabet i ryggen selv kan ændre på situationen. Jeg har selv oplevet følelsen af, at man tager de urimelige vilkår ind – at man føler sig som en dårlig pædagog. Det er rædselsfuldt. Missionen må være, at vi som kolleger både er sammen om problemerne og om løsningerne. Vi skal bryde tavshedskulturen, vi skal bruge vores demokratiske ret og vores ytringsfrihed og stå op for hinanden.«