BUPL til voldsramte arbejdspladser. Alle slag skal registreres

Spyt, niv, spark og anden form for vold eller trusler forekommer på 57 procent af de pædagogiske arbejdspladser, viser en undersøgelse foretaget blandt BUPL’s ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter.

På 25 procent af arbejdspladserne forekommer volden enten månedligt, ugentligt eller dagligt, mens 40 procent indenfor de seneste 12 måneder ikke har oplevet vold.

Men selvom de fleste arbejdspladser oplever vold, bliver hændelserne ikke altid registreret. Kun en tredjedel registrerer alle episoder.

I undersøgelsen kommer pædagogerne med flere forklaringer: ’Hver medarbejder har en forskellig opfattelse af vold og trusler’, ’Ofte negligerer mine kolleger episoden’, ’Det er vanskeligt at registrere, når det foregår dagligt’, ’Med kommunens intranet er det noget bøvl’, ’Arbejdsskader registreres, men nærved ulykker og gentagne mindre overgreb er der ikke fokus på’.

BUPL genkender billedet, men understreger, at alt lige fra børnehavebarnets bid til en behandlingskrævende 14-årigs spark skal registreres.

»Så kan arbejdspladsen få overblik over hændelserne og derved forbedre forebyggelsesarbejdet. Det er også af stor betydning for den enkelte pædagog, der senere kan få fysiske og psykiske gener af volden. Man ved aldrig, hvornår læsset vælter. Registreringer kan i en eventuel arbejdsskadesag blive et vigtigt bevis for, at en skade er arbejdsrelateret,« pointerer Mette Aagaard, faglig sekretær i BUPL.



Forskellige systemer. Siden 2008 har både de faglige organisationer og kommunerne haft fokus på vold og trusler på arbejdspladserne, og BUPL-undersøgelsen viser, at mange kommuner gør det godt, og at stort set alle kommuner har udarbejdet retningslinjer om vold og trusler.

Men på arbejdspladsniveau har kun to tredjedele retningslinjer for registrering af vold, og måderne, man registrerer på, er meget forskellige. Mens nogle indtaster episoderne elektronisk i systemer som Safetynet eller EASY, der automatisk sender informationerne videre til kommunen, fører andre en fysisk logbog, eller de krydser af i såkaldte riv-krads-skemaer, som gemmes i en mappe. Nogle steder kommer hændelserne ikke videre i systemet, eller man oplever, at kommunen ikke følger op på indsendte skemaer.

’Kommunen kunne blive bedre til at følge op. Jeg kunne godt se, at der var et elektronisk system at udfylde, så det går direkte til kommunen’, skriver en pædagog.

Andre efterlyser ’et landsdækkende skema’, ’fælleskommunale registreringsskemaer’ eller et ’nemt’ skema.

BUPL kan se fordele i idéen om et fælles system.

»Det lyder for mig logisk at samle informationerne, og jeg vil drøfte med Kommunernes Landsforening (KL) og branchearbejdsmiljørådene, om systemerne i dag er for klodsede og komplicerede. Det skal være let at registrere, og arbejdsmiljøredskaber skal virke i hverdagen,« siger Mette Aagaard.

Chefkonsulent i KL Preben Meier Pedersen mener dog, at de forskellige registreringsmetoder netop udspringer af hverdagen.

»Skemaerne er så forskellige, fordi arbejdspladserne er det. Det vil være svært at lave et skema, som giver mening på såvel sygehuse som i daginstitutioner og på specialskoler,« mener han.

Mette Aagaard mener dog, at et fælles system vil kunne sammenligne mellem faggrupper.

»Volden skal frem i lyset, og derfor skal også kommunernes højere ledelseslag kunne se, at den forekommer,« siger hun.

BUPL-undersøgelsen viser også, at nøglepersoner for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen savner kompetencer og ressourcer til arbejdet med registrering.