BUPL slår fast med syvtommersøm. Selvfølgelig er pædagoger empatiske

En undersøgelse i forbindelse med udviklingsprojektet ’Program for læringsledelse – dagtilbud’ i fem kommuner har fået forskeren bag, Ole Henrik Hansen, til at påstå, at pædagoger ikke er empatiske nok.

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på kvaliteten af daginstitutioner – også selvom de ligger i samme kommune. Ole Henrik Hansen, der er ph.d., lektor og forskningsleder ved ’Nationalt Center for Skoleforskning’, DPU, Aarhus Universitet, siger til Børn&Unge, at skønt undersøgelsen ikke er repræsentativ, så kan han konkludere, at de store forskelle mellem institutionerne blandt andet handler om forskellige barnesyn, uheldige kulturer, og at nogle pædagoger ikke er empatiske nok.

»Vi kan endnu ikke sige, præcis hvad de store forskelle skyldes. Men sammen med lederne har vi kigget i hver enkelt institutions data, og det, vi tydeligst kan se, er, at voksen-barn-relationen er en udfordring for nogle pædagoger og nogle institutioner,« siger han.

Ole Henrik Hansen kalder undersøgelsens fund af forskellene for ’vigtig’, og han har fortalt om det i flere medier, blandt andet i dagbladet Politiken. Her har han også sagt, at nogle pædagoger ser børn som genstande.



BUPL: Ikke belæg. I BUPL forholder Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær med ansvar for 0-6-årsområdet, sig til undersøgelsens reelle indhold: At man kan konstatere, at der er forskel på det, som børn kan få ud af at gå i dagtilbud.

Men han mener, at Ole Henrik Hansen udtaler sig alt for skråsikkert om noget, som han ikke har belæg for at sige. Lasse Bjerg Jørgensen mener, at undersøgelsen ikke viser noget om, at forskellene i kvalitet handler om pædagogers manglende empatiske evner. Han konstaterer også, at forskeren selv siger, at undersøgelsen ikke er repræsentativ.

»Selvfølgelig er pædagoger empatiske, og Ole Henrik Hansen har ikke belæg for at sige det modsatte. I stedet for at gå på Ole Henrik Hansens kurser i empati vil vi anbefale løsninger som bedre normeringer, sociale normeringer, hvor der er mange udsatte børn, og større pædagogandel. Det vil øge kvaliteten i daginstitutionerne,« siger han.



Der skal være belæg. Ole Henrik Hansens chef, Claus Holm, institutleder på DPU, vil ikke forholde sig konkret til det, som Ole Henrik Hansen har sagt i pressen. Men han vil gerne tale om, hvordan god forskningsformidling skal være.

»Der skal der selvfølgelig være belæg for det, man udtaler sig om.

Det skal være lødigt, og så skal det ikke kompromittere det videnskabelige indhold,« siger han.

Det er ikke første gang, at Ole Henrik Hansen har været på kant med pædagogerne og BUPL. I 2012 var han ude med en hård kritik af danske vuggestuer: ’De er så elendige, at en stor del af dem burde lukkes’, sagde han dengang og kaldte i øvrigt vuggestuer for ’fri-hash-og-gratis-kakaomælk-institutioner’.

Det var i forbindelse med sin ph.d.-forskning, at han havde optaget video i flere institutioner og ud af det materiale mente at kunne se, at danske vuggestuer var for dårlige. Der blev senere sat spørgsmålstegn ved hans konklusioner ud fra materialet.