BUPL MENER: Samba og edderkopper i pædagogikken

Julen står for døren. Med hygge, traditioner og travlhed. Vi bager pebernødder, tænder lys i adventskransen og samles foran fjernsynet om diverse tv-julekalendere. Alle disse danske traditioner giver os en følelse af at være del af et større fællesskab.

Heldigvis beriges vi også med inspiration fra den store verden takket være de mange udlændinge, der bor her i Danmark. De er måske flygtet hertil. Har giftet sig med en dansker. Er havnet her i forbindelse med et studieophold. Eller bor her af en helt fjerde årsag. Uanset hvad, så tilfører disse børn, unge, voksne og ældre vores samfund en mangfoldighed og kulturel inspiration. Og ligesom de kan berige vores værdier, udvide vores horisont og være med til at udvikle vores samfund både lokalt og nationalt, kan mødet med de fremmede kulturer også somme tider skabe utryghed og give anledning til konflikt.

I vores daginstitutioner finder denne kulturelle udveksling sted i kraft af de mange familier af anden herkomst end dansk, hvis børn er indskrevet i institutionerne. Derudover sætter de omkring 3.000 indvandrere, der arbejder som pædagoger i danske klubber og dag- og fritidsinstitutioner, også et vigtigt aftryk.

I dette nummer af Børn&Unge fortæller fem udenlandske pædagoger om deres møde med og arbejde i danske dag- og fritidsinstitutioner, og de giver os et indblik i, hvordan de hver især bruger deres baggrund og kultur i det pædagogiske arbejde. De fortæller også om deres møde med de danske fritids- og daginstitutioner, og om hvilke danske værdier de selv har taget til sig.

Magali Canavarros bruger brasilianske sambarytmer og dans i sit pædagogiske arbejde, ligesom hun også underviser børn på en københavnsk sambaskole. Og så hun lærer hun også børnene om Brasiliens farverige dyreliv med eksotiske papegøjer og edderkopper. ’Jeg har lært, at fremmedsproget musik og rytmer kan udvikle børns kreativitet’, fortæller hun.

Men Magali Canvarros har også lært meget af den danske pædagogik. Hun sætter især pris på den selvbestemmelse, som danske børn har, og har også hæftet sig ved, at børn i Danmark har ens muligheder uanset forældrenes indkomst.

Iranske Mohammad Arabi Hosseini kom til Danmark som politisk flygtning i 1984 og arbejder som SFO- og skolepædagog på en skole i Odense. Han bruger drama, dansende meditation og kalligrafi i arbejdet med børnene. Danskerne er mindre kropslige end iranerne, bemærker han. Til gengæld har han lært at sætte pris på ’den professionelle kærlighed’ i de danske institutioner, der, som han formulerer det, ’sikrer, at børn ikke tager skade af at skifte pædagog’.

Den kulturelle berigelse går altså to veje. Pædagogerne fra de fremmede lande introducerer børnene for kultur, litteratur og skikke fra deres hjemlande. Omvendt hjælper børnene pædagogen med at blive integreret i det danske samfund.

De fem pædagoger er et hermed godt eksempel på, at nysgerrighed, inklusion og åbenhed gavner os alle. Mangfoldigheden længe leve.

Hermed ønskes alle, uanset hvor I kommer fra, glædelig jul og godt nytår.