BUPL MENER: Pædagogik på trods i skolen

Som du kan se i dette blad, har vi atter en gang lavet en undersøgelse blandt de pædagoger, der arbejder i skolen. Og atter en gang må man konstatere, at reformens gode intentioner ikke leves ud i virkeligheden. Godt nok går det langsomt fremad. De fleste pædagoger oplever en stigende anerkendelse af deres faglighed og synes heldigvis også, at de har et godt samarbejde med deres lærerkolleger.

Men det er ikke lykkedes at gøre skoledagen mere varieret. Og langt de fleste mener at kvaliteten af fritidsinstitutionerne er blevet ringere. Det betyder jo, at børnene samlet set har fået en dag, der ikke er blevet bedre. Det er bare ikke i orden.

Der er heldigvis en masse gode ting i gang, og der bliver arbejdet godt og professionelt mange steder. Som tidligere fritidspædagog glæder jeg mig over at læse, at en skoleleder kaster sig ud i en vild leg og efterfølgende udtaler: ’Det virker, som om man har fri, men alligevel er der rigtig meget læring i det. Det er helt vildt godt’.

For 14 dage siden var jeg på en konference, hvor tre pædagoger fortalte om deres arbejde i skolen. Konkrete fortællinger om, hvordan de med deres faglighed gjorde en forskel for det enkelte barn og for klassens sociale liv. Når jeg hører sådanne fortællinger, ved jeg, at idéen med pædagoger i skolen er god.

På samme konference hørte jeg også folk fra ministeriet, skoleledere og forskere blive ved med at sige ’pædagoger og deres faglighed er guld for skolen’. Så grundlaget burde være der til at fortælle en succeshistorie. Men som vi kan se af vores undersøgelse, er der alt for mange steder, hvor det ikke fungerer.

Selvom ministeren og Kommunernes Landsforening ikke vil høre det, kommer vi ikke uden om at snakke om penge. Pædagoger og ledere kan ikke løfte de gode intentioner, uden at der kommer penge med.

Jeg har ofte hørt ministeren sige, at hun ikke har et pengetræ, eller at det ikke kun handler om penge. Og nej, det handler ikke kun om penge, men uden kan man ikke lige så meget. Og nej, ministeren har ikke et pengetræ.

Men hun er medlem af en regering, der skal prioritere og sikre, at der er de ressourcer, som der er behov for, når pædagogerne skal føre politikernes ambitioner ud i livet.

Penge gør det selvfølgelig ikke alene. Vi har et problem, så længe der er en samfundsmæssig anerkendelse af, at undervisning er vigtigere end dannelse, og at det er vigtigere, at børn kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, end at de har det godt. Skolelederen har også et kæmpe ansvar. Hvis alle skoleledere havde den samme indstilling som skolelederen fra Viby (som udtaler sig i dette nr. af Børn&Unge), ville tallene i undersøgelsen nok have været væsentlig bedre.

Derfor skal vi blive ved med at fortælle vigtigheden af pædagogernes arbejde, og hvad der er vigtigt for børn og unge både i skolen og uden for skolen. Derfor vil vi også sætte en medlemsdebat i gang, der skal handle om, hvordan vi bliver endnu bedre til at fortælle om det. Men også en debat, hvor vi kommer med vores bud på, hvordan vi forestiller os, at fritidsinstitutionerne skal se ud om 5 år.

Der er nok at tage fat på hele tiden. Men vi skal også huske at nyde sommeren, så jeg vil slutte af med at ønske jer alle sammen god sommer og god ferie.