BUPL MENER: Pædagoger kan ikke arbejde længere

Selvfølgelig findes der enkelte sejlivede pædagoger som Birte, Randi og Birgit, der stadig arbejder og er glade for deres arbejde, selvom de er 70+. Du kan møde de tre kvinder her i bladet, og det er livsbekræftende læsning. Hatten af for deres store arbejdsglæde, engagement og kærlighed til faget.

Men langt de fleste pædagoger er enten fysisk eller psykisk slidt ned, inden de rammer folkepensionsalderen. Mange har et usædvanligt krævende arbejde, som i deres år på arbejdsmarkedet kun er blevet mere belastende: Normeringerne udhules, og opgaverne vokser i takt med den træthed, der for de flestes vedkommende naturligt sætter ind med alderen. Og det er en giftig cocktail, som mange bukker under for.

Dokumentationen findes i undersøgelsen ’Pædagogernes forventninger til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet’, der danner grobund for temaet i dette nummer af Børn&Unge. Undersøgelsen viser, at 52,7 procent af pædagogerne på 55+ har fysiske og/eller psykiske tegn på behandlingskrævende nedslidning. Den viser også, at 82 procent ønsker at gå på pension, inden de bliver 66 år.

Og lad os lige tage et par af de mange meldinger fra de nedslidte seniorer:

’Jeg er bange for at blive hende den gamle, der ikke kan følge med de unge, og som de andre venter på at slippe af med’, skriver én. ’Jeg er allerede slidt op nu i en alder af 55 år, har rygproblemer og stress­problemer. Jeg kan ikke se mig selv have kræfter til at arbejde frem til min pensionsalder’, skriver en anden.

Kære finansminister Claus Hjort Frederiksen! Inden du lige om lidt kommer med forslag om, at alle danskere skal arbejde længere, så læs lige vores undersøgelse. Det er klart, at nogle – ikke mindst akademikere og andre højtuddannede – både kan og vil arbejde længere, og det skal de naturligvis have lov til. Men lige så klart er det, at for rigtig mange pædagoger vil et forlænget arbejdsliv betyde flere år i helvede.

I sig selv er det skandaløst, at man vil byde mennesker sådan en afslutning på et langt, produktivt arbejdsliv, men det er også frygteligt belastende for kolleger, børn og forældre, der skal se ældre, nedslidte pædagoger slæbe sig dødtrætte og ulykkelige på job hver dag. Det siger sig selv, at resultatet vil være højere sygefravær og flere arbejdsskader blandt de ældre, og at det vil skabe en negativ spiral, fordi hele arbejdspladsen drænes for kræfter og overskud.

På den måde kan forslag om, at vi alle skal arbejde længere, have den stik modsatte effekt af, hvad der var meningen: At skaffe flere penge til de slunkne offentlige kasser. De Radikales politiske ordfører, Zenia Stampe, tror, at der vil være en gevinst ved forslaget og støtter finansministeren ud fra den forudsætning, at pengene så kan føres tilbage til for eksempel børneområdet.

Men her risikerer vi alle at blive snydt. For det første kan man sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet spares noget ved at tvinge nedslidte seniorer til at arbejde længere. For det andet har De Radikale ikke flertal for at give børneområdet flere penge – og så giver forslaget slet ingen mening. Så er det bare ren loose-loose.

I BUPL vil vi gerne diskutere tilbagetrækning med politikerne. Men vores klokkeklare krav er, at faggrupper som vores, der har et fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø, ikke må tvinges til at arbejde længere, end de gør nu. Det kan de slet ikke holde til.

Og det kan vi som samfund heller ikke være bekendt.