BUPL MENER: Pædagoger bobler af gode idéer

Evnen til nytænkning ligger i pædagogers dna, men idéerne blomstrer altså ikke bare af sig selv. Der er nogle forudsætninger, som skal være opfyldt.

Nytænkning, kreativitet og opfindsomhed. Det er egenskaber, som pædagoger i høj grad både besidder og er med til at udvikle hos børn og unge. Jeg er enig, når en innovationsforsker i dette nummer af Børn&Unge erklærer, at 'nytænkning ligger lige til pædagogers højreben'.

Jeg møder et utal af super innovative og kreative pædagoger, der hver dag hitter på udviklende lege og aktiviteter med og for børnene. Eller som på opfindsom vis får vendt en negativ situation til en positiv udvikling for et barn eller en ung.

En klubpædagog fra Vollsmose tegnede en følelseskurve for en ung, som kæmpede med negative følelser og ofte så problemer før muligheder. Men efter at pædagogen og den unge hver uge havde mødtes for at tale om det positive, der var sket i ugens løb, så de, hvordan kurven mere og mere skød i vejret med positive følelser – og ikke mindst var det tydeligt, at drengens selvværd fik et boost.

Det er et eksempel på pædagogers drivkraft og opfindsomhed i hverdagen, og i Børn&Unges tema møder vi fire pædagoger, der har brugt deres kreative evner til også at udvikle pædagogik og redskaber, der kan bruges langt ud over den enkelte institutions og landets grænser: En pædagogs geometriske puslespil skal produceres i USA. Et bondegårdskoncept for børn skal udbredes i hele Danmark. En leg til bedre inklusion vil blive brugt af andre pædagoger. Og en pædagog har skabt selvstændig virksomhed som familievejleder. Det er pædagoger, der har mødt et problem eller fundet et udviklingspotentiale i deres arbejde som pædagoger. De har fået en idé til en løsning, og så har de taget idéen med sig videre ud i livet og skabt noget, som kan bruges bredt af andre pædagoger og til gavn for børn og unge.

Det er fantastisk inspirerende og befordrende, for vi hører hele tiden, hvordan erhvervslivet og fremtidens samfund efterspørger netop kreative evner og evnen til at tænke nyt.

Men når nu alle er enige om, at nytænkning er nødvendig, og at kreativitet er en vigtig kompetence, så skal samfundet sikre, at børnenes pædagoger får bedre rammer og mere tid til at udføre alle de gode idéer, de går og bobler med.

Evnen til nytænkning ligger i pædagogers dna, men idéerne blomstrer altså ikke bare af sig selv. For at et kreativt miljø kan opstå og udvikles i institutionerne, er der nogle forudsætninger, som skal være opfyldt. Det handler om gode fysiske rammer, veluddannede pædagoger og ikke mindst gode normeringer. Du kan være nok så kreativ og have nok så mange idéer til det udviklingsarbejde, der skal foregå, men hvis det gang på gang ikke kan lade sig gøre på grund af for få pædagoger, så er der stor risiko for, at kreativiteten forsvinder. Kreativitet opstår selvfølgelig også uafhængigt af ressourcer, men snævre rammer og besparelser fører oftere til afvikling end udvikling. Derfor, hvis erhvervslivet og samfundet vil innovationen, er det rigtigt, at pædagoger kan fremme den hos og for vores børn og unge, men det kræver investering i dagtilbud og skoler. Ikke bare for at kunne imødekomme det, som erhvervslivet efterspørger, men i høj grad for at give børn og unge et godt liv.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.