BUPL mener: Nye ministre og - måske - nye muligheder

Med regeringen Anders Fogh Rasmussen II er der nye ansigter på BUPL's område. Bertel Haarder er tilbage i undervisningsministeriet, og Lars Barfoed har overtaget familie- og forbrugerministeriet fra Henriette Kjær, der snublede i en markise.

De nye ministre giver - måske og forhåbentlig - nye muligheder for BUPL. De to udfordringer, der står først for, er at få den nye undervisningsminister til at indse, at det forslag til pædagoguddannelsesreform, han arver fra sin forgænger, ikke er værdigt til at blive ophævet til lov.

Den anden udfordring bliver at holde familieministeren fast på valgkampens løfter om bedre kvalitet i daginstitutionerne. Venstre og konservative har afsat to mia. kr. over de næste fire år til formålet, og i regeringsgrundlaget kommer de med en form for programerklæring, om end kort: Pengene skal f.eks. bruges til en forstærket indsats over for socialt udsatte børn, flere medarbejdere, forbedringer af lokaler og fremme af etablering af skovbørnehaver.

En så åben programerklæring giver BUPL mulighed for at sætte vores fingeraftryk. Vi hjælper gerne den nye familieminister, som ikke kan forventes at være daginstitutionsekspert, med at finde ud af, hvordan kvalitetspengene skal bruges. Dog skal vi nok ikke regne med, at spørgsmålet har topprioritet hos ministeren, der selv har udpeget en samværsreform for skilsmissebørn og en liberalisering af lukkeloven som sine favoritemner. Lidt overraskende eftersom daginstitutionerne var et af regeringens flagskibe i valgkampen.

Den manglende udfoldelse af visioner for de to mia. kr., svarende til 500 millioner kr. om året, kan i det hele taget godt bekymre. Men modsat kan vi også se det som en mulighed for at få indflydelse. Målet for os i BUPL må være at komme på banen og fortælle, hvad vi mener pengene skal bruges til. Det er vi i gang med at lægge en strategi for, for om fire år skal man konkret kunne mærke ude i virkeligheden, at tingene er blevet bedre og i hvert fald ikke fortsat værre. Derfor skal vi også holde øje med finansieringen af løfterne. Det må ikke ende med, at kvalitetspengene bliver ædt op af de besparelser, kommunerne kan blive nødt til at lave, hvis der ikke følger penge med regeringens mange ønsker - både på dette område og i forbindelse med kommunalreformen.



500 millioner kr. årligt er ikke meget på et område, der har et årligt budget på 25,6 mia. Det svarer til, at man kan ansætte en fuldtidsansat pædagog ekstra i hver femte institution. Men det er bedre end ingenting, især hvis pengene bruges fornuftigt. Det skal vi insistere på.