BUPL MENER: Koncepter styres af kommercielle interesser

I Danmark bygger den pædagogiske tradition på pædagogers autonomi i forhold til at træffe valg, der er baseret på vores egne pædagogiske refleksioner i forhold til det enkelte barn og børnegruppen. Den tradition er mere end nogensinde udfordret af de mange pædagogiske koncepter, der skyller ind over det pædagogiske landskab. Koncepterne er et yderligere bidrag til den stramme styringsdagsorden af den offentlige sektor, som vi ser i disse år. Ny forskning viser, at nogle kommuner kører med helt op til 15 pædagogiske koncepter på én gang.

Men hvor stammer koncepterne fra? Jo, det er ofte firmaer med stærke kommercielle interesser, der udvikler koncepterne. Ikke ud fra børnenes blå øjnes skyld. Næ, de gør det, fordi der er penge at tjene. Der er penge i konceptpædagogik, fordi det netop tilfreds­stiller tidens aktuelle politiske mantra, der handler om at måle og veje den pædagogiske praksis.

For eksempel holder det multinationale firma Pearson generalforsamling i London den 29. april. Blandt deltagerne er BUPL sammen med en række andre pædagog- og lærerforeninger. Hvorfor er vi nu det? Jo, det er vi for at få generalforsamlingen til at vedtage en beslutning om, at Pearson skal ændre sin forretningsstrategi.

Og hvad har det med BUPL, pædagoger og daginstitutioner at gøre? Ikke så lidt! Der er en lige linje fra Pearsons aktiviteter til netop den aktuelle konceptsunami. Pearson er nemlig en af verdens største spillere på privatisering af uddannelse og testprogrammer. Det gav Pearson en milliard dollars i overskud i 2015 – penge, som firmaet blandt andet tjener på at etablere såkaldte low-fee skoler i Afrika for børn af fattige familier. Tilbuddet er ofte så dyrt for familierne, at de kun har råd til at betale for ét barn – typisk en dreng.

I den rigere del af verden som for eksempel USA har Pearson sat sig på udvikling og salg af test- og konceptprogrammer samt de pædagogiske og undervisningsmæssige materialer, der måles på. Det er målinger og test, der alene forholder sig til tal og resultater i forhold til prædefinerede mål. De rummer ikke evalueringer, der skal skaffe viden om, hvordan undervisning og pædagogik kan udvikles, eller hvordan man identificerer fælles udfordringer.

Så tæt på som i Norge er 49 procent af institutionerne privatiserede.

Her tjener private firmaer styrtende på at sælge konceptpædagogiske metoder, der indsnævrer det faglige handlerum. Derfor er det vigtigt, at vi forholder os stærkt kritiske til udviklingen af koncepter, det være sig i Fremtidens Dagtilbud, Spells fart på sproget osv., for de kommer netop sjældent ud af ingenting. Og problemet er, at stærke kommercielle interesser får opgaverne med den pædagogiske ud­vikling, test og målinger, hvilket mindsker pædagogernes faglige og professionelle viden samt indskrænker deres metode- og handlefrihed.

Det er stærkt problematisk, fordi PISA-målinger viser, at lande som USA og Sverige, der i stort omfang har privatiseret deres uddannelser og anvender kontroltest, får stadig ringere resultater, mens for eksempel Tyskland, som ikke anvender rigide test, har fået bedre PISA-resultater.

Derfor er det vigtigt at få afsløret firmaer som Pearson og dokumentere, hvad de er ude på. Og ikke mindst at afdække konsekvenserne af deres forretning.

Det er op til regeringer, også den danske, at stoppe den snigende undergravning af professionel autonomi og i stedet sikre et offentligt daginstitutions- og skoletilbud af høj kvalitet. Vi har brug for en anden styringsdagsorden.

Derfor er vi i London den 29. april.