Brugerbetaling; Har du penge kan du få

Frisklavet mad til Søren, madpakke til Christoffer, frisklavet mad til Laura, madpakke til Stephanie. Sådan skal pædagoger i fremtiden fordele maden til børnene. Det skrev Børn&Unge i begyndelsen af 2003, da den daværende socialminister Henriette Kjær (K) fremsatte forslag om, at det skulle være muligt at lave forældrebetalte madordninger i børnehaver, hvis kommunalbetyrelsen og forældrebestyrelsen i den enkelte institution synes om ideen. Forældrene kunne stadig bestemme, om de ville blive ved med selv at smøre madpakke, eller om de ville betale til en madordning.

Loven, som var et led i den borgerlige regerings frit valg-tankegang, blev vedtaget og trådte i kraft i juli 2003. Men ingen ved, om ideen om brugerbetaling på børns mad er blevet en succes eller en fiasko. Dog kan man tro, at regeringen har mistanke om det sidste. For allerede her knap to år efter, har den nuværende minister på området, familie- og forbrugerminister, Lars Barfoed, fået vedtaget ændringer af loven med hjælp fra Dansk Folkeparti.

Det nye er, at de penge, forældrene betaler for maden, nu også kan omfatte løn til en køkkenmedarbejder. Allerede mens loven kun var et forslag, blev det kritiseret for, at en madordning ville blive endnu en aktivitet, som pædagogerne skulle bruge de sparsomme ressourcer på. Dengang overhørte Henriette Kjær alle kritiske røster, men nu laves loven altså om i forhold til ressourcespørgsmålet.



Slagside og dårlige køkkener. Den vigtigste kritik af forslaget, at den har social slagside, er igen rejst af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, som har stemt imod lovændringen - og BUPL. Både politikere og fagforeningen peger på, at der vil blive gjort forskel på Per og Poul alt efter, om deres forældre har råd til at betale de 3-400 kroner, som madordningen højst må koste om måneden. Formand for BUPL Birgit Elgaard har sagt om ordningen, at den er en god idé. Så god, at den burde gælde for alle børn og ikke kun for dem, hvis forældre kan betale prisen.

"En madordning, hvor det er forældrenes økonomi, der afgør, om barnet skal spise madpakke eller lune frikadeller, bliver hurtigt socialt skævvridende. Det er ofte netop de socialt udsatte børn, der har brug for et sundt måltid mad i institutionen," siger hun.

En anden nyhed i loven er, at de forældrebetalte madordninger nu også kan etableres i vuggestuerne, som de fleste steder ellers har tradition for mad betalt over driften. BUPL frygter, at kommunerne med den nye lov i hånden vil benytte sig af muligheden for at indføre brugerbetaling på maden til de små og fjerne udgiften fra budgettet.

Efter BUPL's mening er der flere problemer i loven, blandt andet at der i to ud af tre institutioner ikke er godkendte køkkenfaciliteter til at bespise alle børnene dagligt.

"Jeg forventer ikke, at kommunerne i disse skattestops-tider deler 300.000 kroner ud per institution til at klare det problem," siger Birgit Elgaard.



Profit på børnepasning. Fra 1. oktober i år er det lovligt at tjene penge på børnepasning. Regeringen og Dansk Forlkeparti har netop vedtaget at lette adgangen for - som det hedder - kvalificerede leverandører til at oprette og drive daginstitutioner som privatinstitutioner, og at disse kan trække et eventuelt overskud ud af driften. Forældrene får et tilskud svarende til den udgift, som barnet ville have kostet i en kommunal institution. Der er ikke noget loft over den betaling, som den private institution kan kræve af forældrene, hvorfor BUPL frygter en social opsplitning. Formand Birgit Elgaard savner argumenter for, at private firmaers institutionsdrift skulle give bedre pædagogiske tilbud.

"Og vi mangler i særdeleshed en god forklaring på, hvorfor private skal kunne trække penge ud af driften," siger hun.





Madordninger koster mere



Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed har med ændringen af loven om forældrebetalte madordninger i børnehaver og vuggestuer overset sin egen styrelses beregninger på, hvad en sådan madordning i virkeligheden vil koste den enkelte institution. Fødevarestyrelsen har nemlig lavet en såkaldt omkostningsægte budgetmodel, der også medtager de ekstra udgifter, som en madordning vil påføre den løbende drift af institutionen. Således har man medregnet udgifter til el, vand, rengøring, transport og personale. Beregningerne fra styrelsen viser, at de omkostningsægte priser langt overstiger, hvad det må forventes, at forældrene vil bruge til deres barns frokost. En madordning vil således koste mere end de 3-400 kroner, som loven siger, at de forældrebetalte madordninger må koste om måneden.

Et eksempel er Mælkebøtten, en daginstitution med 65 børnehavebørn. Her ville en madordning koste institutionen 454.000 kroner om året. I dag betaler hvert barn 125 kroner om måneden. Hvis forældrene skulle betale hele udgiften, ville den være på næsten 600 kroner om måneden.

BUPL gjorde i sit høringssvar forud for vedtagelsen af loven opmærksom på, at selv om man som forældre ikke vil eller ikke kan betale til en madordning, kommer man til at gøre det alligevel. Det skyldes, at en del af institutionens almindelige driftsudgifter kommer til at gå til driften af madordningen.

På www.altomkost.dk kan man læse mere om Fødevarestyrelsens budgetmodel. Her findes også skemaer, så man selv kan udregne, hvad en madordning virkelig vil koste i ens egen institution.





Dårlig mad skyld i Pisa-resultater



Børn får mere ud af undervisningen, hvis de får ordentlig mad. Lærer og sundhedskonsulent Frede Bräuner, der i mange år har studeret sammenhængen mellen kost, adfærd og indlæringsevne, mener ligefrem, at blev der serveret lødig skolemad, ville danske børn klare sig bedre i test som Pisa-undersøgelsen. Den viste, at danske børn læser dårligere end deres kammerater i Sverige og Finland, hvor man har skolemadsordninger.

"I Sverige og Finland har man obligatoriske skolemadsordninger i folkeskolerne, mens man ikke har det i Danmark og Norge. Med den viden vi har i dag om sammenhængen mellen mellem kost og indlæring, er det ikke spor overraskende," siger han.

I dagbladet Politiken fortæller det danske ægtepar Cristina og Torben Juul, som for halvandet år siden flyttede til Skåne, at deres fire børn er mere glade for at gå i skole i Sverige, end de var i Danmark. Forklaringen på begejstringen for skolen hænger, ifølge Torben Juul, sammen med den svenske madordning, der går igennem skolesystemet lige fra vuggestue til gymnasiet.

"De får dejlig varm mad hver dag i skolen. Alle spiser sig godt mætte, og det gør en kæmpe forskel. Der er ingen børn, der saboterer undervisningen, fordi de går sukkerkolde og ikke kan koncentrere sig, heller ikke i de sidste timer om eftermiddagen," siger han.