Børns 6. sans

Hvad betyder det egentlig, når børn bramfrit udtaler sig om, hvad der vil ske lige om lidt, og når de siger, at de godt vidste, at stolen ville vælte, eller at legekammeraten ville falde ned fra klatretræet?

Og hvorfor har de fleste børn nærmest "usandsynlig" gode odds i lege, hvor de skal gætte og huske og fornemme sig frem til løsningerne?

Handler det om formuleringer - eller om "barnlig overtro". At børn har en fantastisk hukommelse, og at forudsigelserne er børnenes måde at forstå deres lille, nære verden på?

Eller handler det om, at børn i virkeligheden har en intuitiv forståelse og nogle særlige evner, der rækker ud over den almindelige logiske måde at opfatte virkeligheden på?

Det kan der nok ikke findes noget helt sort-hvidt svar på.

Men alligevel har en gruppe forskere sat sig for at indkredse, hvad det er for evner og egenskaber, der gør, at rigtig mange forældre og pædagoger oplever, at børn har noget, man kunne kalde en "særdeles udviklet sjette sans". Og om disse evner måske kan hjælpes på vej og vedligeholdes og dermed give nye og andre muligheder, også når barnet bliver ældre.

Jørn Martin Steenhold, der er forsknings- og udviklingschef i Rabo - udbyder af legetøj, legeredskaber og forskningsprojekter om børn - leder forskningen:

»Første del af projektet består af en lang række interviews med pædagoger, forældre og børn om, hvordan de opfatter og oplever børns særlige intuitive evner. Desuden har vi fremskaffet en meget stor nedskrevet dokumentation,« fortæller Jørn Martin Steenhold.

»Og foreløbig har vores forskning vist, at børns særlige "sjette sans" er meget mere almindeligt forekommende end tidligere antaget.«



Den sjette sans. For at indkredse begrebet intuition, skal man, ifølge Jørn Martin Steenhold, tage udgangspunkt i alle (seks) sanser.

Det er de mange vidt forskellige påvirkninger fra vores omgivelser, som får vores sanser til at reagere.

Disse reaktioner er "fornemmelserne", som bliver bearbejdet i vores centralnervesystem. Det er imidlertid en meget lille del af virkeligheden, der bliver optaget af vores fornemmelser og registreret af vores sanser.

Vi kan ikke opfatte alle former for lyde (lydbølger) - og øjnene ser og opfatter ikke alle former for lysbølger. Men vi ser og oplever alligevel utrolig mange ting, fordi sanserne samarbejder; et sanseorgan træder til, hvor et andet slutter.

Desuden er vi udstyret med en række fysiologiske sanseorganer, som gør, at vi kan registrere meget små forandringer i omgivelserne.

Vi fornemmer fugtighed, tørhed, varme, kulde, rystelser og smerte.

Ud over disse materielle sansninger og fornemmelser, har nogle børn og voksne desuden en særlig intuitiv evne. En fornemmelse for, hvad der måske kommer til at foregå.

Intuition er ikke noget, man tænker på - men en ubeskrivelig forventning til, at ting vil ske - eller hænger sammen på en bestemt måde. En sjette sans...

Jo mere børn får lov til at fornemme, opleve og sanse barndommen igennem, altså træne alle sanserne, jo mere bliver også den "sjette sans" udviklet.



Tre evner. Undersøgelserne tager udgangspunkt i tre områder af børnenes egenskaber:



Intuitiv tænkning og fornemmelse:

Børn har en utrolig udviklet intuition og fornemmelse, der giver sig udtryk i det, man kan kalde for "gætteri med rigtige svar".



Synkronicitet:

Meningsfulde tilfældigheder - kan de tilrettelægges?

Børn lægger mening og betydning i tilfældigheder, og tror på, at de selv har indflydelse på dem.

En måde at komme fremtiden i møde på - med fornemmelse/intuition for, hvad der vil ske.



Mønstergenkendelse:

Intuitive konstateringer af ligheder og sammenhænge mellem ikke-materialiserede ting og/eller kryptiske hændelser.

Børn opfatter sammenhænge og ligheder, der ikke umiddelbart er synlige eller logiske.

De lægger mening og betydning i noget, de fleste vil kalde tilfældige sammentræf.



»Disse evner giver tilsammen børnene en helt særlig indsigt og viden - og mulighed for at fornemme og forstå sammenhænge. Desuden er de en gave til det barn, som er i besiddelse af dem, især hvis barnet får lov til at bruge og udvikle evnerne,« siger Jørn Martin Steenhold:

»Men for de fleste børn bliver det hurtigt de mere logiske eller matematiske forklaringer, der tæller.

Disse særlige evner prioriteres ikke særlig højt i vores samfund. Så længe børnene er små, er det acceptabelt, men i de fleste tilfælde bliver de nedtonet eller lagt bort ved skolealderen.«



Nye muligheder. »Måske rummer børnenes særlige evner en helt ny måde at lære færdigheder på, en metode der kan bevares i voksenlivet,« siger Jørn Martin Steenhold og forklarer:

Når børn leger, udfører de i virkeligheden eksperimenter for at forstå, hvordan verden hænger sammen. De forsker. Og den eneste måde, børn lærer på, er ved at bruge deres nysgerrighed og sanse og fornemme tingenes sammenhæng og ved at sætte ord på deres opdagelser. Vi kender alle børnenes totale optagethed - de fortaber sig - og bliver nærmest ekstatiske, når de er ved at nå et resultat.

Med alle sanser åbne og med hele deres fine intuition besidder de en næsten overnaturlig evne til at forudse, hvad der vil ske - de kender altså resultatet af eksperimentet. De bruger sig selv, de bruger deres sanser, og de benytter synkronicitet i en intensiv erkendelsesproces.

»Ud over at det er både spændende og sjovt for barnet, er det også en god måde at udforske og erkende verden på og tilegne sig nye færdigheder. En evne, der for nogle børn vil kunne vare livet ud,« understreger Jørn Martin Steenhold:

»Der er faktisk en del kunstnere, forskere og naturvidenskabsmænd, der har bevaret disse evner.

Og hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne bruge denne proces eller "metode" til at lære børn at erkende tilværelsen, uanset om det drejer sig om dagligdags situationer, kognitive færdigheder eller skolens fag«

Så i stedet for at lære børn fysisk og matematisk tankegang og forberede dem til skolen med retlinjet og logisk tænkning, anbefaler Jørn Martin Steenhold, at både pædagoger og forældre træner og styrker børnenes sanser og intuition, igennem leg i barndommen:

»Det vil betyde, at børnene får - eller beholder - nogle andre menneskelige og psykiske redskaber, end den anerkendte fysiske og matematiske tænkning og sproglige virksomhed.«

»Nogle redskaber, der for det første giver dem nogle andre muligheder for at lære nyt. Og for det andet gør, at de bevarer evnen til at undres og til at opleve en næsten ekstatisk glæde ved at udforske verden og finde frem til løsninger.«



Træn intuition og sanser. Jørn Martin Steenhold anbefaler, at både børnehaver og forældre bevidst træner børnenes intuition, sansninger og fornemmelser og dermed styrker og bevarer børnenes særlige evner og indsigt:

»Pædagogerne kan opdage og udforske disse ting sammen med børnene. Eventuelt kan man på en institution i en periode føre logbog over "børnenes særlige evner" for at indkredse og belyse spørgsmålet.«

Helt konkret peger Steenhold på, at der findes utallige lege, hvor børn sanser, gætter og bruger deres intuition til at forstå og forklare verden. Sanselege, kalder han legene. Mange er almindeligt kendte gættelege, huskelege og lege, der styrker sanserne:

»De kan gradvist gøres sværere og mere udfordrende, og man vil hurtigt opdage, at børnene har en fantastisk evne til at reproducere deres egen viden.«

Er der tale om forskning - eller er det en tros-sag?

»Det er ikke kvantitativ forskning. Vores research bygger på interviews, iagttagelse af børn og beskrivelser i litteraturen, og vi har utrolig mange eksempler på, at disse evner og egenskaber bliver brugt i dagligdagen. De fleste har faktisk oplevet det, man kan kalde "gentagne meningsfulde tilfældigheder",« forklarer Steenhold:

»Der er ingen, der har lavet denne form for forskning før, og vi får ikke nogen endegyldige videnskabelige beviser for, hvad der er sandt. Vi har også måttet erkende, at forskningen møder en del modstand - som aktionsforskning almindeligvis gør i disse tider. Måske fordi denne form for læring og erkendelse vil skabe situationer, der ikke kan kontrolleres på forhånd; argumentet er, at man bringer børnene i en usikker situation, som skaber nervøsitet og frustration hos nogen.«

»For mig er argumentet netop, at det, at der kan ske uventede ting, og at resultatet ikke er kendt på forhånd, præcis er den forudsætning, der skaber ny erkendelse, og som bringer det enkelte lille barn - eller voksne menneske - ny viden i tilværelsen. Jeg opfatter det som min opgave som pædagog og forsker at anskueliggøre dette område, fordi jeg tror på, at det kan skabe glæde og nye måder at erkende sit liv på.«



Lege-katalog. Forskernes næste opgave bliver at beskrive og klassificere de forskellige intelligensområder, som denne form for sansning bygger på.

Derefter vil de klassificere sanselegene og se på, hvilke lege, der udvikler hvilke evner og egenskaber. I den forbindelse skal projektet gøres helt konkret ved, at der bliver udviklet et katalog over lege med begreberne intuition, synkronicitet og mønstergenkendelse.

Legene skal udvikles til børn på forskellige alderstrin og i forskellige sværhedsgrader. Endelig skal der findes og udvikles materialer og legeredskaber, der kan styrke denne del af børnenes leg.



Legende karriere

Jørn Martin Steenhold er uddannet børnehavepædagog og cand. phil. i pædagogik - har mange års erfaring fra børnehaver, som seminarielærer, forsker ved universitetet i Halmstad (legetøjs- og legeforskning) og siden forsker hos LEGO.

I nogle år forskningschef ved Instituttet for Fremtidsforskning (børn, unge og fremtiden).

Jørn Martin Steenhold tog initiativet til, og var i 1991 medstifter af International Toy Research

Association.

Er desuden tildelt den internationale legetøjspris BRIO-prisen år 2000 for sin forskning i legetøj

og leg.

Jørn Martin Steenhold har skrevet bogen: DEN RENE LEG (Aschehoug).



Leg med sanserne

Der behøver ikke være meget forberedelse til at lege med sanserne.

Men skal børnene både lege med sanserne og lære nyt - forskellige

navne og betegnelser - vil det kræve nogen forberedelse



Se og husk

Læg forskellige genstande ved siden af hinanden og lad barnet

iagttage dem.

Lad barnet kigge væk - og fjern en af genstandene.

Barnet skal herefter gætte hvilken af genstandene, der er fjernet.

Omvendt kan der også tilføjes en ny ting.

Man kan lade en lille gruppe børn kigge opmærksomt på hinandens udseende og påklædning. Uden at de andre kigger, kan man ændre en detalje, og et af børnene skal så gætte, hvad der er ændret.



Det lyder som

Er legen med at lære at genkende og gætte hverdagens lyde. En dør, der smækker, rislende vand, toilettet, dørklokken, gnaske æble, osv.



Føl og beskriv

I en pose med snørelukning lægges forskellige hemmelige og

mystiske ting.

Det kan være en figur, en kogle, en kastanie, legetøj, osv.

Nu skal barnet stikke hånden (eller tæerne) ned i posen og prøve at beskrive oplevelsen - og gætte, hvad der er i posen.



Følepose med historier

Igen bruger man posen med lukkesnor.

Man lægger nogle spændende ting i den, og børnene skal på skift

tage en ting op af posen og fortælle en historie - eller digte og synge en sang - om genstanden.



Det lugter - eller dufter

Afprøv dufte af forskellig slags, fra blomster, krydderier, våde blade, kaffe osv.

Lad børnene lege og lære navnene på duftene og fortælle om dem.



Gensidig berøring

Det er både intimt og spændende at få lov til at røre ved hinanden.

Sig til en lille gruppe børn, at de skal iagttage hinanden.

Derefter får et af børnene bind for øjnene.

De andre flytter sig rundt - og barnet med bind for øjnene får

derefter lov til at røre ved børnene og gætte, hvem der er hvem.



Det smager måske godt

Leg og lær børnene smagen af mange forskellige madvarer ved at

lave konkurrence om at genkende smagen af f.eks. cola, juice, mælk, kakao, kaffe, salt osv.



Føle konsistens

Forskellige materialer har forskellig konsistens.

Børnene kan lege og lære at udtrykke sig om forskellige former for konsistens.

Både berøring og syn kan give dem fornemmelse for forskellene

mellem materialerne.

Om det er vådt/tørt, koldt/varmt, flydende/fast, hårdt/blødt.

(Slim til at lege med kan fremstilles af majsstivelse....)



Lommegæt

Pædagogen har en hemmelig ting i lommen. Børnene skal gennem opklarende spørgsmål prøve at gætte på den rigtige ting.