Børneliv i Nicaragua; De misbrugte piger

Få huse i Managuas centrum blev stående, da et jordskælv i december 1972 rullede ind over hovedstaden. Men lige som resten af centrum er de aldrig blevet renoveret og står i dag, over 30 år efter jordskælvet, som rene ruiner. En af disse ruiner står som en grå kasse mellem små faldefærdige træhuse. Kassen er egentlig fuldstændig uegnet som bolig, men ruinen er ikke tom. Den huser børn, unge og voksne, og stedet er deres bedste bud på et hjem. Det er formiddag, og det er det bedste tidspunkt på dagen at komme på, for her er beboernes hjerner stadig nogenlunde klare. Senere får den lim, de sniffer, overtaget. Hvor døren engang var, er bare et sort hul ind til håbløsheden. Farven grå går igen, og den bliver stort set kun brudt af de beskidte papkasser, som bruges til at sove på. En næsten uudholdelig stank gør luften tyk. Den skarpe lugt af lim blander sig med stanken fra det, beboerne kalder deres "supermarked". Et supermarked, som består af en lille losseplads bag ruinen. Her roder beboerne efter rådne frugter og andet "spiseligt". Men de finder tydeligvis ikke nok. Børn og voksne er underernærede, og giver børnene udtryk for sult, må de ofte nøjes med et snif fra limbøtten. Det fjerner sulten et stykke tid. Dødsfald er almindelige her, og tuberkulose og AIDS udbredt.

Det er på steder som disse, at mange af Managuas gadepiger bor. Pigerne er eksempler på, hvor slemt det går mange piger i Nicaragua. De lever et liv med prostitution, stoffer og kriminalitet. Og de har som hovedregel en baggrund med seksuelt misbrug og vold i familien og har ofte født et barn eller flere, som må leve samme tilværelse som deres mor.



Kulturelt betinget undertrykkelse. Omkring 32.000 børn og unge lever et liv på gaden i Managua, og der er ingen tvivl om, at de unge piger er i flertal blandt de prostituerede. En gammel UNICEF-undersøgelse fra 1993 viste, at 92 procent af Nicaraguas prostituerede var mellem 12 og 18 år gamle. Og i 2001 spurgte den internationale arbejdsorganisation, ILO, et antal voksne i to nicaraguanske byer, om de havde set mindreårige prostituere sig. Til det spørgsmål svarede 91 procent ja.

Mirna Sanchez er psykolog og daglig leder af organisationen INHIJAMBIA, som forsøger at hjælpe gadepigerne. Hun mener, at det er fattigdommen, der sender pigerne ud i livet med stoffer og prostitution.

"Disse piger er jo vokset op omgivet af ondskab. De har ofte fået tæsk og er blevet seksuelt misbrugt af deres far, stedfar eller storebror. Familierne er gået i opløsning af fattigdom. Faderen drikker måske i frustration over manglende arbejde og bliver voldelig, og derfor flygter pigerne fra hjemmet - til et endnu værre liv på gaden."

Beboerne i ruinen viser, hvor galt det kan gå, og det er heldigvis ikke alle Nicaraguas piger, det går så galt for. Men i hele Latinamerika er der en lang historie af vold og diskrimination, og her er pigerne altså mest udsatte. Og de piger, som ikke oplever volden, møder en mur af undertrykkelse og mangel på respekt.

Norma Moreno, som er advokat på Børneombudsmandens kontor og arbejder med børns rettigheder, forklarer, at det er kulturelt betinget, at pigerne undertrykkes. De opdrages til at tro, at de er mindre værd end drengene.

"Oveni at pigerne er undertrykte, så arbejder pigerne også mere end drengene, fordi de arbejder både i og udenfor hjemmet. Det gør drengene ikke på samme måde. Det ligger i kulturen, at pigerne bare er til for manden og hjemmet."



Hver tredje bliver seksuelt misbrugt. Rundt omkring i landet prøver forskellige organisationer at få pigerne til at bryde ud af undertrykkelsen. En af dem er børnebevægelsen MILAVF, som arbejder for børns rettigheder. De har i mange byer oprettet specielle pigenetværk, hvor pigerne i fred for drenge kan komme og snakke, både om problemer, men også om helt almindelige ting. Et af disse netværk ligger i byen Jinotepe, og den 14-årige formand, Evelyn Fonseca forklarer:

"Vi prøver at give pigerne et selvværd. At bryde stilheden. Piger i Nicaragua får fra fødslen at vide, at de ikke er noget værd, og at de er født for at tjene manden. Derfor er det klart, at de ikke tror, at de kan eller må noget på egen hånd og absolut intet selvværd har."

At pigerne må arbejde hårdt og er undertrykte, er store problemer i sig selv. Men faktisk har pigerne endnu hårdere problemer at slås med. Problemer, som i høj grad er skyld i de mange piger på gaderne i Managua.

Der er i Nicaragua et meget udbredt seksuelt misbrug af piger. Faktisk er det nærmest almindeligt, at der foregår sådanne ting i hjemmet. "Det nicaraguanske kvindenetværk mod vold" har i en undersøgelse fundet ud af, at det foregår i en tredjedel af husstandene, og 90 procent af de gadepiger, som organisationen INHIJAMBIA forsøger at hjælpe ud af prostitutionen, blev seksuelt misbrugt i hjemmet.

Norma Moreno har netop lavet sin egen undersøgelse. Hun har interviewet 11 piger. De ti blev seksuelt misbrugt i hjemmet af fædre, onkler, stedfædre eller andre, som var tæt på dem.

"Også det seksuelle misbrug er kulturelt og historisk betinget. Faderen ser pigen som et objekt og som sin ejendom. Derfor har han ret til hende," siger Norma Moreno.

Hun forklarer videre, at faderen også har den økonomiske ret over sin datter, så hvis familien er langt ude økonomisk, og han ser en mulighed for at tjene penge på sin datter, så har han ret til det. Kommer der en ældre fyr forbi, som er interesseret i pigen, så er det ikke udsædvanligt, at faderen sælger sin måske ti-årige datter for en ko. Det er problemer, som er mest udbredt på landet, men som også findes i byen.

For pigerne har det seksuelle misbrug naturligvis voldsomme konsekvenser.

"De føler sig skyldige, får depressioner, over-vejer og begår ofte selvmord, har meget lav selvtillid og får en følelse af, at der ikke er brug for dem i samfundet," forklarer Norma Moreno og fortsætter:

"Det skyldes ikke mindst, at der ikke er nogen behandling til de misbrugte piger. Det bliver ikke prioriteret i samfundet, selv om en undersøgelse har vist, at kvinderne i Nicaragua opfatter seksuelt misbrug som det alvorligste problem i landet. Men uden behandling kan man jo tænke sig til konsekvenserne for pigerne."

En af konsekvenserne ses blandt andet i statistikken over unge gravide piger. Nicaragua er det latinamerikanske land, hvor flest unge piger bliver gravide, således er 10 procent af pigerne på 15 år enten gravide eller har født, og 25 procent af pigerne under 19 år er mødre eller gravide. En undersøgelse viser, at mange piger ønsker at blive gravide, fordi de lever under forhold uden mulighed for uddannelse eller arbejde. Det at blive mor giver dem i det mindste en rolle og en position i tilværelsen.



Velfærdssystemet smulrede. En anden alvorlig konsekvens er ofte et stort misbrug af lim. Lim er det mest udbredte misbrugsproblem i Nicaragua, og når man kommer steder som ruinen, så går alle rundt med en bøtte i den ene hånd, som de sniffer af. Man begyndte først at sniffe lim i Nicaragua i 1991. På grund af regeringsskiftet fra de socialistiske sandinister til borgerlige regeringer smuldrede velfærdssystemet. Børneinstitutionerne lukkede, sundhedsvæsenet blev ødelagt, og der kom brugerbetaling på uddannelser. Samtidig steg arbejdsløsheden, og fattigdommen voksede. Mange folk røg ud i store problemer. Lim var det billigste stof, og derfor blev det ofte "løsningen" på problemerne. På det tidspunkt kunne man få limen på alle markeder ved skomageren, som brugte det i sin produktion, men i 1998 blev limen gjort ulovlig. Gadepigerne har dog ingen problemer med at holde deres misbrug ved lige. De køber limen på det sorte marked. Og dermed er pigerne fanget i et misbrug, som gør det umuligt for dem at bryde ud af deres gadeliv med prostitution og stoffer. Og mange af gadepigerne overlever ikke det barske liv.

Børn&Unge har været på besøg i Nicaragua. Landet med tusindvis af hårdtarbejdende børn og få muligheder. Vi har talt med Jessica, den 18-årige tidligere prostituerede og mor til to, med 17-årige Ever, som hver dag arbejder på en losseplads, med 14-årige Maria, som står op klokken fem om morgenen for at begynde en 12 timers arbejdsdag med sin mor og søster på et marked. Læs mere om disse børn og meget mere i dette og de kommende numre af Børn&Unge.