Beskedne lønstigninger i vente

Der er kun råd til små lønstigninger i kommunerne til næste år. Det står klart, efter at kommunerne og regeringen i weekenden indgik en aftale om kommunernes økonomi for 2005.

Hvis aftalen skal holde, må lønnen til kommunernes ansatte ikke stige med mere end 2,75 procent. Til sammenligning ventes lønnen for ansatte i det private at stige med 3,8 procent til næste år.

BUPL's formand, Birgit Elgaard, mener, at regeringen med sin aftale med kommunerne har gjort de kommende overenskomstforhandlinger svære.

"Det er urimeligt i forhold til skønnet på det private område, og det lægger gift ud forud for overenskomstforhandlingerne," siger hun.



Større krav fremover. Forhandlingerne begynder efter nytår, og den ny overenskomst træder i kraft fra 1. april 2005.

Dennis Kristensen, der er formand for KTO, betegner det som "uforståeligt" og "urimeligt," hvis de kommunalt ansattes løn skal stige betydeligt mindre end de privatansattes. KTO er et såkaldt forhandlingsfællesskab for alle ansatte i amter og kommuner.

"Der er grænser for, hvor skævt og hvor lidt, de kommunalt ansatte kan aflønnes - især i en periode, hvor kommunalreformen vil stille meget store krav til omstilling og fleksibilitet," siger han.

Når de nye overenskomster skal forhandles til næste år, hedder BUPL's modpart Kommunernes Landsforening (KL). Det er også KL, der har forhandlet med regeringen om kommunernes økonomi for næste år. Her betegner formand Ejgil W. Rasmussen resultatet som "stramt."

"Der er tale om en stram vækstramme, som ikke levner plads til generelle forbedringer af den kommunale service," siger KL's formand, Ejgil W. Rasmussen i en pressemeddelelse.



Besparelser på pasning. Her gør han det klart, at aftalen kan betyde besparelser på blandt andet børnepasning, fordi kommunerne står over for større udgifter til såkaldte overførselsindkomster.

"Mangler kommunerne penge til overførsler, er de nødt til at spare på udgifterne til ældrepleje, børnepasning og folkeskole. Og det er naturligvis ikke acceptabelt for borgerne," siger han.

Birgit Elgaard mener direkte, at pædagoger, børn og forældre kommer til at betale prisen for en alt for stram aftale. Aftalen indebærer, at kommunernes samlede udgifter til næste år ikke må vokse med mere end en halv procent til næste år. Det er mindre end i år.

Helt overordnet betegner Ejgil W. Rasmussen aftalen som et så fornuftigt udgangspunkt som muligt, når man tager regeringens økonomiske politik i betragtning.

Finansminister Thor Pedersen (V), som KL har forhandlet med, udtrykker - som den eneste af de nævnte parter - udelt tilfredshed med forhandlingerne.

"Det er en meget tilfredsstillende aftale, der flugter med regeringens økonomiske politik. Der er skabt en stabil ramme om den kommunale udvikling, og samtidigt en solid platform til løsning af borgernære serviceopgaver,"

siger han.