Barsk barsel for kvindefag

Det kan være svært at sige tillykke, når en medarbejder melder den glade nyhed, at hun er gravid og går på barsel. I de fleste daginstitutioner betyder det nemlig også mere arbejde til kollegerne og færre penge at udføre arbejdet for. Det viser en ny undersøgelse, som Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitetscenter har udført for BUPL.

Rapporten "Ligestilling og Barsel i Daginstitutioner" stiller skarpt på forholdene for kollegaerne i fire udvalgte daginstitutioner, når en kollega går på barsel. I de fire institutionstilfælde i rapporten fastslås det, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse til at indarbejde ligestillingsproblematikker i kommunens administration, sådan som ligestillingslovens paragraf §§ 4 og 5a foreskriver det.

Rapportens begrænsede omfang muliggør ikke en systematisk og repræsentativ oversigt over forholdene i hele landet, men rapporten peger på nogle ligestillingsproblematikker, der kan bliver fremtiden for mange danske daginstitutioner. Fælles for hele landet er en stigende decentralisering og lønsumsstyring i de kommunale institutioner, der får betydning på de pædagogiske arbejdspladser, hvor op mod 90 procent af de ansatte er kvinder. Det er nemlig få steder, der er 100 procent lønrefusion, når en kvindelig ansat går på barsel, og det får betydning, når kommunen overlader det til institutionerne at betale barslen ud af eget budget. I Hillerød får daginstitutionen Blæksprutten, der er med i undersøgelsen, således kun 60 procent i lønrefusion, når en pædagog går på barsel.

Det betyder, at der bliver endnu mere pres på de pædagoger, der er tilbage. Tillidsrepræsentant i Blæksprutten Marianne Sørensen beskriver forholdene således:

"Det bliver hårdere at gå på arbejde. Det tager tid, før den nye medarbejder indgår som en naturlig del af kulturen i huset, og den tilbageværende arbejdsstyrke må derfor løbe stærkere og tage et større ansvar," siger hun.



Decentralisering diskriminerer. Foruden at påpege, at arbejdsstyrken i Blæksprutten skal bruge alle otte arme, når en kollega er i ottende måned og syvende himmel, dokumenterer rapporten også, at der ved barsel opstår store ligestillingsmæssige problemer ved at arbejde på en kvindedomineret arbejdsplads.

I Blæksprutten er 12 ud af 13 ansatte kvinder, og mange af dem i den fødedygtige alder. Tillidsrepræsentant Marianne Sørensen er med til at gennemgå institutionens jobansøgninger, og hun føler, at der fra forvaltningens side bliver lagt et indirekte kønsdiskriminerende pres på institutionerne i kommunen, når man skal ansætte en barselsvikar.

På grund af decentraliseringen af lønsummen i kommunen vil hun være nødt til at tænke mere i kroner og ører, når hun skal ansætte en barselsvikar eller en ny medarbejder.

"Vi er meget bevidste om, at vi ansætter den bedst kvalificerede, men det sker, at jeg tager mig selv i som det første at kigge på ansøgerens køn og alder, eller om hun har fået de børn, hun skal have," siger Marianne Sørensen.

Hun er bange for, at mange institutioner i kommunen i fremtiden bliver tvunget til at vælge en mand, der ikke skal mange uger på barsel, eller en pædagogmedhjælper, der vil betyde en refusion af lønsummen på 80 procent mod den dyrere pædagogs dækning på 60 procent.

"Dermed diskriminerer vi ikke bare efter køn. Vælger vi den billigste løsning, forringer vi også fagligheden," mener hun.

Fire rædselsscenarier. De fire kommuneeksempler er forskellige, men de peger entydigt på, at kvindedominerede arbejdspladser i realiteten stilles betydelig mindre fordelagtigt end andre arbejdspladser ved kollegers barselsorlov. I ingen af de berørtes tilfælde gives der fuld kompensation ved ansattes barsel, og rapporten konkluderer derfor, at man kan tale om "en indirekte kønsdiskrimination, der rammer arbejdsvilkårene for de tilbageblevne ansatte, når en kollega går på barsel".

Gudrun Vinde er konsulent i BUPL og tovholder i rapporten. Ud fra rapporten påpeger hun fire skrækscenarier for fremtiden, hvis ikke forholdene for pædagogerne ændres, når en kollega skal på barsel.

"Ansætter man en vikar, skal medarbejderne løbe stærkere. Erstatter man pædagogen med en medhjælper, vil det faglige niveau blive forringet. Skærer man på personalets efteruddannelsesbudget, vil det samme ske, og tager man pengene til annoncering og lønrefusion fra børnenes udflugter eller indkøb til institutionerne, vil det gå ud over dem," siger hun.

I BUPL vil man behandle problemstillingen, og Gudrun Vinde peger på, at en løsningsmodel med en kommunal barselsfond kunne være en mulighed.

"Det betyder, at pædagogfaget og et mandefag som brandmænd kommer til at betale ligeligt til arbejdsmarkedets barselsorlov," siger hun.

En fælles kommunal barselsfond er også en løsningsmodel, som rapporten fremlægger med Københavns Kommune som eksempel. Her ydes der 100 procent refusion ved barsel, og fonden er siden 1998 finansieret ved, at hver kommunal arbejdsplads fik skåret 0,7 procent af lønbudgettet.