Ballerup knægter ytringsfriheden

Den 5. november udkommer Børn&Unge med artiklen "Brug for brok" (Børn&Unge/nummer 38), hvori daginstitutionsleder Michael Gyldholm fra Ballerup kritiserer sin kommune for ikke at leve op til alle de fine værdier, som skulle ligge til grund for kommunens ledelsesstil. På kommunens hjemmeside kan man se, at det drejer sig om værdier om at være åben og udfordrende. Michael Gyldholm udtaler blandt andet i artiklen, at han har oplevet at få påtaler for at kritisere sin kommune, og han mener ikke, at det er i overenstemmelse med værdier om åbenhed og dialog.

Allerede tre dage efter, at Michael Gyldholms synspunkter er blevet offentliggjort, lægger kommunen imidlertid op til en dialog med kommunens 112 daginstitutionsledere. Men spørger man ledere, der var tilstede på mødet, indkaldte kommunen nærmere til en "offentlig spanking" af kritiske daginstitutionsledere. Mødet blev indkaldt den 8. november og afholdt den 15. november i Ballerup Idrætsforenings lokaler på Marbækvej. Lokaler som kommunens direktør efter sigende har døbt sit "Hvide Hus". Tilstede var en daginstitutionsleder, som for fremover at kunne føle sig tryg på gangene på Rådhuset, ikke tør deltage i denne artikel ved navns nævnelse. Lederens navn er redaktionen bekendt.

"Der var en meget ubehagelig stemning på mødet. I indkaldelsen stod der, at baggrunden for mødet var den kritik, som fremgik af artiklen i Børn&Unge. Vores kommunaldirektør Allan Vendelbo startede med at påpege, at artiklen giver indtryk af, at Ballerup Kommune ikke er et rart sted at være, og at det ikke er særlig heldigt. Han sagde, man først skal gå til ham med sin kritik, og Michael blev haglet ned. Det gjorde han virkelig. Tilbage sad vi andre med en oplevelse af, at vi blev bedt om at holde mund," siger lederen.

Men selv efter at have overværet et møde, hun karakteriserer som en afklapsning af Michael Gyldholm og en advarsel til andre oprørske ledere i kommunen, ønsker hun stadig at medvirke til en ny artikel i Børn&Unge.

"Jeg vil have, at Ballerup Kommune skal være det, den var engang, og det vil jeg have lov til at sige. Strukturen er blevet langt mere uigennemskuelig efter, at man har indført de her værdier og lavet om på ledelsesstrukturen. Det er svært at få sine synspunkter og sine projekter igennem i ledelsen, og for første første gang i de 20 år, jeg har arbejdet i Ballerup Kommune, synes jeg, det kan være svært at gå på arbejde. Det er ikke o.k., og i forhold til hvor godt det har været tidligere, så skylder jeg borgerne og mine kolleger og ledelsen for den sags skyld at sige, at den er gal. Koste hvad det vil," siger lederen.



Forkert forventning. Michael Egelund er formand for BUPL Afdeling 3, der dækker Ballerup Kommune. Han var ikke selv tilstede på mødet, men har fået refereret en stemning og et hændelsesforløb meget lig det forløb, den anonyme leder beskriver. Flere ledere har ringet til ham og fortalt om lignende oplevelser, og kommunaldirektør Allan Vendelbo er den eneste, som Børn&Unge har talt med, der ikke genkender oplevelsen af et ubehageligt møde. Allan Vendelbo kalder stemningen forbeholden. Han mener, at oplevelsen af mødet som en afklapsning af Michael Gyldholm og andre kritiske ledere stammer fra ledernes egne forventninger.

"Det, der er formålet med mødet, er at få en fornuftig, fremadrettet dialog om, hvad pokker problemstillingen egentlig er. Jeg kan så forstå bagefter, at vi er mødt op med forskellige forventninger. Den forventning, som mange institutionsledere er mødt med, er en forventning om - netop hvad de nu tilkendegiver at have oplevet - at der er tale om en afklapsning," siger kommunaldirektøren.

Han var sammen med udviklingsdirektøren, lederen på daginstitutionsområdet, lederen på børn og unge-området og en ansat i kommunens human resource-afdeling tilstede på mødet fra ledelsens side.

Ulla Nielsen er jurist og ansat i BUPL's ledersekretariat. Hun hæfter sig ved, at Allan Vendelbo siger, at det er ledernes egen forventning, der er skyld i mødets udfald.

"Det er en raffineret omskrivning, Allan Vendelbo laver, og egentlig siger han, at lederne føler, de får skældud, fordi de selv forestiller sig, de skal have det. Han tager dem ikke alvorligt," siger hun.

"Det er en meget subtil måde at lukke munden på folk. Når man indkalder til et møde, er det jo ikke noget med, at der ligger en konkret, individuel sag i form af for eksempel en skriftlig advarsel, som en fagforening kunne sende til Tilsynsrådet. I stedet tager man en kammeratlig samtale med lederne og statuerer et eksempel, og resultatet er, at folk bliver forskrækkede," mener Ulla Nielsen.

Det vidner iøvrigt Børn&Unges research om, da mange ledere gerne vil bekræfte oplysningerne fra mødet, men ikke medvirke med udtalelser i artiklen af frygt for at ødelægge dialogen med ledelsen.



Gråzoneområde. Ulla Nielsen har hørt om situationen i Ballerup Kommune gennem den lokale fagforening. Selvom få sager havner på hendes eller for den sags skyld ombudsmandens bord, mener hun, det er et stigende problem, at kommunalt ansatte ikke tør kritisere deres arbejdsplads offentligt. Inden for de sidste 10 til 15 år har forbundet kun været indblandet i 10 sager.

"Der er mange flere sager, end dem vi hører om, men det er et gråzoneområde. Problemet opstår, hvis folk føler sig trynet og dukker nakken, for så kommer sagerne ikke ind på vores bord. Men vi hører om dem fra de lokale fagforeninger, og Ballerup leverer for tiden flere af disse historier," siger Ulla Nielsen.

Ballerup Kommune er ikke den eneste kommune, som knægter ytringsfriheden, og sidste år lavede BUPL derfor vejledningen "Hvad må jeg sige?", som kan ses på www.bupl.dk. Opfordring nummer et i vejledningen lyder: "Hold dig ikke tilbage, hvis du har en mening", og Ulla Nielsen mener, at når ledere i Ballerup nu ikke tør udtale sig, så er det et demokratisk problem.

"Det, der er sket på mødet, er jo, at lederne er blevet disciplineret. På Ballerup Kommunes hjemmeside taler man om dialog og brugerinddragelse, men jeg har svært ved at se demokratiet udmøntet i praksis, når man ikke engang tager sine lederes udsagn alvorligt, men istedet slår deres oplevelse af en ubehagelig stemning hen som værende noget, der foregår i deres egne hoveder," siger Ulla Nielsen.

"Det bliver lederne jo ikke mere trygge af, og er de utrygge ved at udtale sig, så kommer dialogen aldrig til borgernes kendskab, men forbliver i lukkede rum. Det er et alvorligt problem for demokratiet og gør kommunens værdier til tomme ord," siger hun.

Ulla Nielsen mener, at det er de kritiske institutionslederne, der tager værdierne alvorligt.

"Jeg kan ikke se, hvad ledelsen i kommunen egentlig mener med dialog, hvis dialog for dem kun går ud på at udveksle meninger, når man er enige. Hvorfor er det så svært for ledelsen at se, at de her institutionsledere er engagerede medarbejdere, der gerne vil udvikle deres område? I stedet for at tage deres oplevelse af ubehag alvorligt, skælder ledelsen ud og siger, at medarbejderne har misforstået, hvad værdierne og ledelsesgrundlaget i kommunen går ud på. Faktisk kalder ledelsen dem dumme. Men formålet med en dialog er blandt andet at kvalificere de politiske beslutninger, og det sker ikke, når man forveksler uenighed og kritik med illoyalitet," siger hun.

Børn&Unge fik følgende svar, da vi spurgte kommunaldirektør Allan Vendelbo om, hvorfor lederne mon er kommet med en anden forventning.

"Noget af det bygger på misforståelser," siger han.



Ikke en påtale. På mødet gjorde Allan Vendelbo især meget ud af at udrede den misforståelse, at Michael Gyldholm skulle have fået en påtale i juridisk forstand. Det fortæller den anonyme leder.

"Ledelsen havde en meget firkantet tilgang til et problem i kommunen, som Michael Gyldholm tydeligvis ikke var ene om at opleve. Mange rejste sig op og sagde, at de også havde fået påtaler, og selvom Michael Gyldholm ikke kunne pege på, hvor han på skrift havde fået en påtale, var det tydeligt, at han havde oplevet noget, der ligner. Hvis jeg havde en krise i min personalegruppe på 28 medarbejdere, så ville jeg vælge en anden taktik end at hænge mig i, om det var en påtale i juridisk forstand eller ej, og istedet tage min medarbejders oplevelse alvorligt," siger daginstitutionslederen.

Men Allan Vendelbo vil gerne pointere, at oplevelser er noget andet end fakta. Han forklarer til Børn&Unge, at det var vigtigt for det fælles diskussionsgrundlag at vide, om Michael Gyldholm havde fået en påtale eller ej.

"Påstår man, at man har fået en påtale, som ikke er en påtale, så taler man om to forskellige ting," siger han og sammenligner det med at få en bøde for at køre for stærkt.

"Hvis du var blevet stoppet af politiet for at køre for stærkt, så ville du vide, når du kører igen, om du har fået en bøde eller ej. Og hvis du vil sige, om politiet har været venlige eller ej i forhold til at give dig en bøde eller lade være, så er det vigtigt, at du videregiver det, der rent faktisk er sket i dit møde med politiet," siger han.

Allan Vendelbo mener ikke, at der gives påtaler i flæng i Ballerup Kommune og finder det uheldigt, at ledere gengiver det synspunkt. Han synes heller ikke, han var vred på mødet, sådan som nogle ledere har oplevet ham.

"Jeg var så at sige irriteret over, at en flok meget ansvarlige ledere ikke i større udstrækning var istand til at forstå, at det er vigtigt, at vi taler om det samme, når vi definerer problemer," siger han.

Men er det ikke meget firkantet at have en dialog om, hvorvidt det er en påtale eller ej, når nu lederne oplever, der er et problem?

"Vil man have en ordentlig dialog, skal man have en dialog om det faktiske, og ikke det man forestiller sig," siger han.



Send en e-mail. Lederne, som Børn&Unge har talt med, vil gerne have en ordentlig dialog. Men det mener de kræver mere end den halvanden time, kommunen afsatte til mødet den 15. november.

"Min tolkning er, at hvis man som ledelse alene kommer med det formål, at nu skal medarbejderne bare makke ret, så er halvanden time nok. Men det er det ikke, hvis man ønsker en konstruktiv dialog om, hvordan vi kommer ud af den her suppedas," siger lederen, der også er skeptisk over for mødets resultat.

Det blev besluttet, at man nedsætter en tænketank på fem daginstitutionsledere, som skal se på, hvordan man kan komme videre med dialogen mellem ledelse og medarbejdere. Der blev også afsat nogle dage til at formulere en e-mail til en af repræsentanterne fra ledelsen med eventuel kritik af og forventninger til samarbejdet. Den anonyme leder er bekymret over, at mange ledere vælger at svare kommunen kollektivt, så kritikken ikke kan føres tilbage til en bestemt person.

"At de fleste vælger at være anonyme vidner jo om, at man er bange for at udtale sig," siger hun.



Ombudsmanden er på din side

Det vigtigste vedrørende din ytringsfrihed er, at du med hjemmel i grundloven har ret til at sige din mening. Her er nogle vigtige forhold, der ifølge ombudsmanden gør sig gældende, når du udtrykker din mening - forudsat man udtaler sig som privatperson:

- Offentligt ansatte har samme ret som andre borgere til at udtale sig om sager på forvaltningsområder, som de ikke har berøring med i deres daglige arbejde.

- Det ligger efter praksis fast, at offentligt ansatte har en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål inden for eget arbejdsområde, hvor spørgsmålet kan have væsentlig betydning for medarbejdernes fremtidige ansættelses- og arbejdsforhold.

- Den almindelige loyalitet, man som ansat i en offentlig myndighed skylder sin arbejdsgiver, kan ikke begrunde, at myndigheden søger at begrænse de ytringer, som den ansatte fremkommer med uden for tjenesten - uanset om der er tale om udtalelser, der er stærkt kritiske over for den pågældende myndighed.

- Det kan være svært at sondre mellem private tilkendegivelser og udtalelser fra myndighedens side, når det gælder ledere af relativt selvstændige offentlige institutioner (herunder daginstitutioner), men ledere af sådanne institutioner har i det væsentlige fri adgang til at fremlægge synspunkter såvel på egne som på institutionens vegne.



Kilde: Forvaltningsret, Ombudsmand Gammeltoft-Hansen med flere. Fra Børn&Unge nummer 10/2001 samt dokumentet "Hvad må jeg sige?", som findes under www.bupl.dk/Lederarbejde (linket fungerer ikke længere).