ARBEJDSMILJØ - Usundt at passe børn

Man skal være noget af en Moder Teresa for at passe børn i dagens Danmark. Nye tal fra Arbejdstilsynet viser, at mere end hver tredje institution har problemer med støj og dårlig luft, og at stort set alle byder pædagogerne på for dårlige arbejdsstillinger og for tunge løft. Dertil kommer, at mere end hver fjerde institution ikke har styr på den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

Arbejdstilsynet har foreløbigt undersøgt 234 daginstitutioner i tilsynets hidtil største indsats på området. I alt 600 institutioner skal undersøges, men projektleder Finn Gamél Christensen regner ikke med, at det foreløbige billede vil ændre sig, når de sidste institutioner kommer med.

Det største problem for pædagogerne er tilsyneladende dårlige arbejdsstillinger, bevægelser og tunge løft. I 221 ud af de 234 institutioner har Arbejdstilsynet fundet anledning til at reagere på grund af for dårlige arbejdsforhold på det punkt. Tallene her er desværre ikke overraskende, for halvdelen af alle arbejdsskadeanmeldelser fra daginstitutioner handler om løfte- og bevægeskader.

»Det handler om forkerte arbejdsstillinger, når pædagogerne for eksempel skal sidde ved lave borde, eller på puslepladsen, hvis ikke der er hæve/sænke-borde,« fortæller Finn Gamél Christensen.



APV'er halter. Også støj og indeklimaproblemer har Arbejdstilsynet noteret sig mange steder. Det overrasker ikke arbejdsmiljøkonsulent Niels Bang Hansen fra BUPL. Allerede i 1998 påpegede forbundet de omfattende problemer med støj og indeklima med en rapport fra Teknologisk Institut, og arbejdsmiljøkonsulenten har i sit daglige arbejde ikke oplevet store forbedringer siden.

Undersøgelsen dengang viste, at luften på hver tredje institution havde et ulovligt højt indhold af kuldioxid (CO2), og at den såkaldte høreværnsgrænse på 80 dB var overskredet i mellem 60 og 90 procent af alle institutioner. Det samme billede tegner sig altså også i dag.

Samtidig halter arbejdsmiljøarbejdet mange steder. På 61 af de undersøgte institutioner var arbejdspladsvurderingerne utilstrækkelige.

»Det overrasker mig ikke - heller ikke det, at APV'erne ikke er i orden. For det, vi hører fra de tilsynsførende, er, at det ofte er den sidste del af arbejdspladsvurderingerne, der mangler. De ansatte har typisk registreret og kortlagt problemerne på institutionen, mens det kniber med handleplanen og opfølgningen. Og det kan der være tre grunde til: At den politiske vilje mangler, at pengene mangler, eller at de ansatte ikke presser nok på,« siger Niels Bang Hansen.



SFO'er er ringest. De mest udsatte institutioner er fritidshjem og SFO'er. Arbejdstilsynet har inddelt alle institutionerne i tre grupper, hvoraf niveau 3 betegner de institutioner, der har de absolut tungeste problemer. Vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner deler sig i næsten tre lige store grupper på de tre niveauer, mens 20 ud af 31 niveauinddelte fritidshjem og SFO'er ligger på niveau 3. Det er næsten to ud af tre.

»Tallene siger ikke noget om, hvorfor netop fritidshjemmene og SFO'erne har så store problemer. Det undrer mig, men efter hvad jeg har hørt fra vores tilsynsførende, kan det skyldes, at lokalerne ofte er et appendiks til skolerne. Der bliver ofte brugt skolelokaler eller tidligere pedelboliger, og de er ikke altid brugbare. Derudover er sikkerhedsrepræsentanten ofte en lærer, der ikke har sin daglige gang i fritidsordningen,« siger Finn Gamél Christensen.

Han glæder sig i øvrigt over én ting: At der næsten ikke er fundet fugt- og svampeskader på institutionerne, og at man tilsyneladende er yderst opmærksom på den slags. Kun i to procent af institutionerne blev der givet påbud om den slags, og det tal kan ikke blive lavere, mener han.

»I forbindelse med luftkvaliteten vil jeg blive glad, hvis bare tallet faldt til 20 procent med problemer.«

Projektlederen gætter på, at man ikke er så opmærksom på luftkvaliteten ude på institutionerne, fordi det ikke er noget, man bliver akut syg af, og at der derfor ikke er den samme angst for det, som for svamp - hvor frygten faktisk ofte er overdrevet. Men det kan også være, at man mange steder ikke har råd til at løse luftkvalitetsproblemerne. Der er nemlig kun to mulige løsninger, og de er dyre: Enten skal børnene og pædagogerne have bedre plads, eller også skal der kostbare ventilationsanlæg til.

Hvorfor Arbejdstilsynet ikke tidligere har taget fat i problemerne, selvom de allerede blev dokumenteret i 1998, forklarer Finn Gamél Christensen sådan her:

»Vores ressourcer er jo begrænsede, men vi forsøger at dele dem ligeligt. Og den her indsats er der blandt andet taget initiativ til på baggrund af BUPL's undersøgelse.«



Så mange steder fandt Arbejdstilsynet grund til at reagere i forbindelse med:

Støj: 94

Fugt og skimmelsvamp: 8

Dårlig luftkvalitet: 77

Kulde og træk : 30

Belastning af bevægeapparatet: 221

Utilstrækkelige toilet-, spise- og pauseforhold: 24

Dårlig belysning: 21

Internt arbejdsmiljøarbejde (APV): 61