Arbejdsmiljø; Institutioner dumper på formelle krav

Hver femte daginstitution anvender ikke de lovpligtige arbejdspladsvurderingsskemaer (APV'er), eller de gør det forkert eller mangelfuldt. Derfor vil næstformand i BUPL Lis Pedersen aftale et møde med Arbejdstilsynet og Kommunernes Landsforening (KL).

"Jeg hører ofte, at institutionerne opgiver at udfylde APV'erne, fordi de oplever at løbe panden imod en mur, når de beder kommunen om ressourcer til at føre forbedringerne ud i livet. Der kan være mange årsager til, en institution ikke får lavet sin APV. Men hvis ikke institutionerne bruger APV'en aktivt, så er det også svært for kommunerne at gøre noget ved problemerne ude på rød stue," sagde hun på en arbejdsmiljøkonference sidste torsdag arrangeret af Fag og Arbejde (tidligere PMF), LFS og BUPL.



Dumpekarakter. Arbejdstilsynets emneindsats fra november 2002 til februar 2003 blandt mere end 700 daginstitutioner viste, at hver femte institution dumpede på de formelle krav, som især handler om at udfylde sin APV. Også støj, tunge løft og dårligt indeklima var blandt topscorerne i emneindsatsens problemoversigt.

"Der er flere problemer på daginstitutionsområdet, end vi bryder os om, men i hvert fald er de formelle krav noget institutionerne selv kan gøre noget ved," påpegede direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen på konferencen.

Konferencen bar titlen "Sikkert og sundt arbejdsmiljø - hvordan", men Jens Jensen talte nærmere ud fra underoverskriften: "Hvad kan institutionen selv gøre". Han gjorde opmærksom på, at arbejdsmiljøet ifølge loven er arbejdsgivers ansvar, men at problemerne skal løses i et samarbejde mellem institutionen og kommunen, og han bønfaldt institutionerne om at tage egenindsatsen alvorligt.

"Sørg for at have APV'en i orden, når vi de næste syv år kommer på screeningsbesøg i forbindelse med arbejdsmiljøreformen," sagde han.

Mens Arbejdstilsynet går ud og påpeger problemerne, er det institutionernes og ikke mindst kommunernes opgave at løse dem. Chefkonsulent i KL Preben Meier Pedersen sagde på konferencen, at forudsætningen for, at kommunerne kan handle, er, at institutionerne gør dem opmærksom på problemerne.

"De små problemer, som kan løses med for eksempel at sætte filtdupper under stolene eller en dug på bordet, mener jeg nok, institutionen selv har økonomi til at løse. Men kommer en institution med en væsentlig begrundelse for behovet for et nyt køkken eller et ventilationssystem, er jeg sikker på, at kommunen nok skal finde pengene til det," sagde Preben Meier Pedersen til Børn&Unge efter konferencen.

På talerstolen havde han dog forinden indrømmet, at det kan være svært at komme igennem med sine ønsker.

"Arbejdsmiljøet står ikke øverst på dagsordenen i en tid med strukturreformer," sagde han.

Fra salen kom der flere forklaringer på, hvorfor institutionerne ofte lader APV'en ligge i skuffen frem for at sende den til et sikkerhedsudvalg i kommunen. En af forklaringerne gav fællessikkerhedsrepræsentant i BUPL Århus Kommune Mette Hornemann. Hun sidder desuden i hovedudvalget for daginstitutioner i Århus Kommune. Hun fortæller, at sidste gang kommunens 430 institutioner skulle indsende deres APV'er, havde 70 institutioner ikke lavet dem, og mange havde udfyldt dem mangelfyldt.

"Institutionerne ser simpelthen ikke relevansen i at lave APV'en. Ønsker man sig et nyt køkken, og beskriver man det i en handleplan, bliver der ofte ikke gjort noget videre ved det. Det er også svært for institutionerne at se relevansen i at lave en maskininstruks for en simpel kaffemaskine, men det skal man ifølge lovgivningen, som gælder virksomheder lige fra Cheminova til børnehaver," siger Mette Hornemann, der mener, at det er som at skyde gråspurve med kanoner, hvis man dumper en børnehaves arbejdsmiljø på en manglende brugsanvisning.

Statistikken fra Århus ligner resultatet af Arbejdstilsynets emneindsats i 2003, og flere konferencedeltagere meldte om lignende oplevelser. Mange angav også de mange andre tidskrævende opgaver, som pædagogerne er blevet pålagt, som årsagen til, at man ikke lige får dokumenteret sit arbejdsmiljø i en arbejdspladsvurdering.

Men det advarede Preben Meier Pedersen imod.

"I nævner, at tidspresset og ressourcer er et problem, men det er undskyldninger, som vi holder hinanden fast på. I bliver nødt til også at gøre noget selv og ikke vente på, at et eller andet sikkerhedsudvalg tager hånd om det. Det sker ikke," sagde han.



Problemer med psyken. Hvis Jens Jensen i dag skulle gennemføre en ny emneindsats for Arbejdstilsynet, ville han sætte langt større fokus på det psykiske arbejdsmiljø i daginstitutionerne. En håndsoprækning blandt de 140 konferencedeltagere viste, at stort set alle havde haft en APV i hånden. Men kun seks deltagere rakte hånden op, da spørgsmålet galdt, hvem der havde beskrevet psykiske arbejdsmiljøproblemer i APV'en.

Der er ellers problemer nok at beskrive. BUPL har netop påvist, at godt en tredjedel af 2142 afskedigelser i 2004 var begrundet i samarbejdsvanskeligheder eller sygdom. Og Forbundssekretær Ditte Poulsen fra Fag og Arbejde påpegede på konferencen, at der de sidste fem år var sket en stigning på godt 80 procent i antallet af afskedigelser blandt pædagogmedhjælpere alene på grund af sygdom.

"Vi ser af sygestatistikkerne, at folk rent faktisk bliver syge af at gå på arbejde," sagde hun.

Igen kunne Århus Kommune tælle med i statistikken.

"Det glæder mig, at Jens Jensen nævner, at det psykiske arbejdsmiljø er et vigtigt indsatsområde, for i Århus Kommune slog vi i år vores rekord i antal sygedage for vores ansatte," siger hun og nævner, at i Århus Kommune har de ansatte på daginstitutionsområdet gennemsnitligt 20,7 sygedage årligt.

En ny leder-APV, som blev udgivet af BUPL i januar måned, er med til at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Den er udsolgt og netop sendt til genoptryk, og på konferencen blev der rift om de sidste to eksemplarer af APV'en.