Arbejdsløshed - Ledige hjælper ledige

I Odense sidder en flok eksperter rundt om et aflangt bord.

De fynske kvinder er eksperter i, hvordan det er at være ledig. De ved, hvordan det er at trække et nummer på arbejdsformidlingen, de kender følelsen af et få et skriftligt afslag, og de ved, hvordan det er at blive sendt i aktivering.

Kvinderne om bordet udgør netværksgruppen for ledige pædagoger i Odense og omegn, som mødes den første onsdag i måneden i den røde murstensbygning hos BUPL i Odense.

Der er notesblokke, papirer, kuglepenne og kaffekopper på bordet, og snakken er livlig, da Børn&Unge kommer på besøg. Pædagogerne snakker lige nu om pension - om hvor meget eller hvor lidt, de har råd til at spare op. En lille gruppe har set nærmere på pensionen og fortæller resten af gruppen om deres undersøgelser.

Før netværksgruppen begyndte i september sidste år, sad pædagogerne alene med den slags problemer. Nu hjælper de hinanden ved at dele alle deres gode og dårlige erfaringer - og så er der den glimrende sidegevinst, at pædagogerne også snakker om alt muligt andet i stedet for sidde alene hjemme og vente på svar fra den sidste ansøgning.

Netværket er dog langt fra en hyggeklub. De arbejder for at skabe bedre forhold for ledige. Pædagogerne vil kæmpe imod et upersonligt system, som mange føler bruger pisken og glemmer guleroden.

Nogle af pædagogerne er i gang med at lave en pjece, som skal sendes ud til andre ledige. Den skal indeholde alt det, som ikke bliver fortalt på arbejdsformidlingen eller i a-kassen.

"Der er mange ting, du ikke får at vide, når du er arbejdsløs. Jeg blev for eksempel ikke fortalt, at jeg havde ret til seks ugers kursus i det første år som ledig. Da jeg fandt ud af det, var det for sent," siger Gunilla Åkerman om behovet for at få lavet en pjece fra ledige til andre ledige.

"Pjecen skal gøre det nemmere at forstå, hvad der sker i ledighedsforløbet, og så skal den fortælle om de muligheder, man har. Systemet er nemlig fyldt med begrænsninger," siger Pia Bech, som har været ledig i to år.



Truende tone. Pjecen skal have en positiv tone og skrives i et let forståeligt sprog. Ingen af delene er pædagogerne vant til, når de modtager breve fra a-kassen, arbejdsformidlingen eller de aktører, som afholder jobkurser og andre møder for de ledige. Tværtimod er tonen ofte truende. Husk, du er forpligtet til at følge jobplanen, ellers bliver du trukket i dagpengene, er ofte den motivation pædagogerne får.

"Selvfølgelig skal du have respekt for systemet, men du skal heller ikke lade dig køre ned af det. Du kan godt stille nogle krav, og sige, hvad du kan tænke dig. Der er mange, som ikke tør sige noget, fordi de tror, det får konsekvenser," siger Gunilla Åkerman, som også har været ledig i to år.

Hun beskriver, hvordan der gik et gib igennem de andre pædagoger, da hun tidligere på dagen havde fortalt, at hun havde afleveret sit dagpengekort nogle dag for sent. Truslen om at miste penge, gør åbenbart mennesker meget autoritetstro.

Pædagogerne bliver i pjecen desværre også nødt til at oplyse deres kolleger om, at de ikke skal forvente en god individuel rådgivning i systemet.

"I begyndelsen tror du, at en jobplan og den rådgivning du får, tager udgangspunkt i dig. Men sådan er det ikke. Du skal derfor være forberedt på, hvad du vil, så du ikke får trukket noget ned over hovedet. Jeg sad til en jobrådgivningssamtale, og efter en halv time fik jeg at vide, at jeg havde tre institutioner at vælge imellem til aktivering, og jeg skulle vælge med det samme. Det havde jeg ikke fået noget at vide om, før jeg kom til mødet," siger Gunilla Åkerman.

Pædagogerne vil forsøge at skabe et overblik over de forskellige regler, fordi det kan være "svært selv at søge oplysninger, når du ikke ved, hvor du skal søge."

"Du får for eksempel ikke noget at vide om mulighederne for at blive voksenlærling," siger Gunilla Åkerman.



Styring. Pædagogerne vil opfordre andre ledige til at tænke grundigt over, hvad de vil, inden de kommer til møder med a-kassen og andre steder. Hvis du skal i aktivering, kan du lige så godt selv finde stedet, frem for andre gør det for dig er filosofien

"Hvis du tager styringen for dit eget liv, bliver du også mere glad for dit eget liv," siger Pia Bech.

Den første dag som ledig kan være svær at forberede sig på. Derfor opfordrer pædagogerne til, at man med det samme ringer til sin fagforening for at høre, om der findes en netværksgruppe som den i Odense.

"Som ledig kender du ofte ikke andre, du kan være sammen med om dagen. Du kan derfor godt få den følelse, at du er helt alene i verden, og du ikke er noget værd. Du skal vide, at det ikke er forkert at have de tanker. Det er der andre, som har haft før dig," siger Pia Bech.

På arbejdsformidlingen er der heller ingen, som siger til dig, at du måske bliver ked af det, ensom og mister selvtilliden.

"Det er vigtigt, at du finder en erstatning for dit gamle arbejde. Du kan begynde at dyrke andre interesser, og det er vigtigt at forsøge at skabe et nyt netværk, selv om det kan være svært," siger Pia Bech

"Og så er det vigtigt, at du ikke slår dig selv i hovedet, og siger "det er min fejl". I Stedet skal du sige, at ledigheden er en midlertidig del af dit liv. Du kan endda forsøge at vende det til noget positivt, du kan lære af rent fagligt - fremover har du nemmere ved at sætte dig ind i forældrenes følelser, hvis det skulle ske for dem. Du skal fokusere på det positive," siger Gunilla Åkerman.

Pædagogerne opfordrer alle ledige til at mødes i et netværk med andre ledige.

"Det giver dig noget socialt og fagligt, det er bedre at sige, at du er i gang med netværksarbejde, frem for at sidde derhjemme. Netværket kan gøre den stenede vej mindre stenet," siger Pia Bech.





Billig arbejdskraft



Pædagogen Ellen Vestergaard er i aktivering i et kulturhus for udviklingshæmmede. Hun er glad for arbejdet, men føler sig samtidig som billig arbejdskraft - i sær når hun er alene på arbejde.



Biografture, bogklubben, ferier ...

Ellen Vestergaard nævner nogle af de ting, som hun er blevet nødt til at skære ned på.

I 2002 blev hun ledig efter mange års arbejde inden for det pædagogiske område, og siden har hun levet af dagpenge. På nær fire dage i 2002, da hun havde vikararbejde.

I dag er pædagogen 55 år, og hendes ambitioner er ikke længere store - hun vil bare gerne have et job, "så hun kan bevare værdigheden og forsørge sig selv".

Denne dag er hun til møde i BUPL i Odense i netværksgruppen for ledige pædagoger, som hun har været med til at oprette.

Hun er gået uden for mødelokalet for at fortælle om tilværelsen som ledig pædagog, et liv, "som ikke er specielt sjovt", som hun formulerer det.

Ellen Vestergaard er splittet for tiden. Første oktober begyndte hun i sin anden jobtræning, som varer i et år. I den periode får hun lidt mere end dagpenge og en smule pension oven i. Pædagogen har selv fundet stedet - et kulturhus for sent udviklede brugere - og er glad for arbejdet.

Alligevel synes hun, det er lidt mærkeligt at være der.

"Jeg er ansat, men jeg får ikke løn for det. På den måde føler jeg mig som billig arbejdskraft. I princippet er jeg et plaster på kommunens dårlige normering," siger Ellen Vestergaard.

Hun fortæller, at hun indgår på vagtplanen med 34 timer, og oftest er hun den eneste uddannede i kulturhuset, hvor 18 sent udviklede er tilknyttede, og som har åbent fra klokken 10 om formiddagen til klokken 23.

"Jeg har fri den dag, der er personalemøde, og jeg føler, jeg mangler information og nogle sparringspartnere rent fagligt," siger Ellen Vestergaard.

Hun er ikke ligefrem optimistisk, når hun skal bedømme mulighederne for, at jobtræningen vil give hende et rigtigt job.

"Jobtræning ser godt ud på papiret og pynter på statistikken i systemet, men rent personligt synes jeg ikke, det har givet noget. Jeg mener, BUPL bør arbejde for at få afskaffet jobtræning og i stedet få oprettet nogle regulære stillinger," siger Ellen Vestergaard.

Hun søger stadig arbejde, men har indtil videre ikke opnået andet, end at bunken med skriftlige afslag er blevet højere.

"Jeg ringer altid op for at få en begrundelse på afslaget, men jeg får normalt ikke noget at vide. Jeg tror, det skyldes min alder. Jeg har også en høj anciennitet, så jeg er for dyr for institutionernes stramme økonomi," siger Ellen Vestergaard.

Da pædagogen blev ledig i 2002, var det i begyndelsen en befrielse, fordi hendes arbejde på flere socialt belastede institutioner havde været stressende.

"Men så opstod der et tomrum, jeg fik tid til at mærke mig selv," siger Ellen Vestergaard.

Hun mærkede, at hun havde ondt i maven over hele situationen - det var svært at få et arbejde igen.

Hun er stadig ikke særlig optimistisk over sin situation.

"Når man derudover som ledig tvinges på efterløn som 60-årig, ser udsigterne ikke særlig lyse ud for mig," siger Ellen Vestergaard.

"Jeg er træt af den holdning, mange har til ledige i tv og aviser. Vi skal søge og søge arbejde, og samtidig bliver der skåret ned i institutionsområdet. Samtidig synes jeg, det er for dårligt, at forældre og børn, der har behov for hjælp, ikke får den støtte de skal have. Hvordan skal de børn blive hele og velfungerende mennesker som voksne," siger Ellen Vestergaard.



Gode råd fra ledig til ledig:



Undersøg med det samme, om der er en netværks- gruppe for ledige i dit lokalområde.



Skab dig et nyt livsindhold som erstatning for dit arbejde





Tag styringen over dit eget liv. Sig, hvad du har lyst

til, når du er til møder i systemet.



Forbered dig på, hvad du vil sige, og hvad du ønsker,

når du skal til møde med din a-kasse eller lignende.



Forvent ikke, at rådgivningen tager udgangspunkt i

dig og dine behov.



Tænk positivt. Sig til dig selv, at ledigheden er midlertidig.



Bebrejd ikke dig selv - det er ikke din skyld, du er ledig.



Hvis du skal i aktivering, så find selv et sted, du har lyst til at være.



Stil krav - du får ikke alle dine rettigheder at vide.



Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår. Spørg igen, hvis du stadig ikke forstår det.



Bevar optimismen lige meget hvad.